Kano gav en magtfuld grime-opvisning på Roskilde Festival
En scene og hjemmedrengen DJ Chopper – mere havde grime-pioneren Kano ikke brug for, da han lagde Apollo ned.
Ikke overraskende satte sætningen »welcome to the jungle / king of this shit, royal blood, welcome to the rumble« fra åbneren ’Hail’ gang i en sveddryppende moshpit-fest, og London-rapperen kunne heller ikke lade være med at bryde ud i latter, da de indledende bangers fik den mudrede plæne til at minde om et undergrundsrave.
Selv om han ikke kunne skjule sin begejstring over den rowdy atmosfære, var det som om, at Kano ikke ville stille sig tilfreds med at agere epicenter i skubbefesten. Måske på grund af hans mere end 15 år i grime-gamet – måske på grund af hans artistiske integritet. I hvert fald besluttede han sig hurtigt for at åbne op for de mere dybsindige og socialrealistiske afkroge af bagkataloget, og ’T-shirt Weather in the Manor’ og ’A Roadman’s Hymn’ kastede et følsomt lys over Kanos gudsbenådede rytme og lyriske finesse.
De drop-løse numre bragte ikke kun Kano tættere på folk – de fik også publikum til at glemme alt om, at de var kommet for at moshe. Det gav plads til, at Kano kunne fortsætte magtdemonstrationen med flere a cappella-leverede rap-sessions, der med hans syngende flow lød som poetiske digtoplæsninger.
Selv de bedste koncerter er dog nødt til at slutte – det gjorde Kano med trumf på. Den danseindbydende ’GarageSkankFreestyle’ fik publikum til at hoppe febrilsk rundt, og ovenpå eksekveringen af ’3 Wheels Up’ forlod Kano scenen som en glinsende ledestjerne for hele den grimekultur, han selv har været med til at bygge op.
Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival