Nils Frahms ambitiøse ’All Melody’ er et symfonisk kalejdoskop af melodier
Musikeren og komponisten Nils Frahm må have følt sig godt tilpas i det østtyske studie, Saal 3, efter han blev tilbudt at optage sit nye album ‘All Melody’ i disse klassiske rammer. Sådan lyder det i hvert fald ud fra, hvad der måske er Frahms bedste album til dato.
Selv om den kreative grej-fanatiker fyldte Saal 3 op med tonsvis af udstyr som retro-synthesizers, kirkeorgel, rumklangskamre og andre musikalske gadgets, indrømmer han dog, at albummet ikke blev, som han havde planlagt. Og gud ske tak og lov for det, fristes man til sige.
For som antydet i albumtitlen, er ‘All Melody’ spækket med melodier og ikke mindst symfoniske oplevelser, der både er intime, dragende, ekspansive, eksperimenterende, dynamiske og dansevenlige. Albummets 12 melodier viser tilsammen summen af Frahms musikalske rækkevidde, der mestrer alt fra en jazzet æstetik til en mere groovy udtryksform.
Men ret skal også være ret, for i modsætning til Frahms tidligere soloalbum, hvor han stort set komponerede og skabte alt selv, har han denne gang inviteret gæster til bords ved sin kunstneriske buffet. De indbudte gæster hjalp blandt andet med at indspille marimba, trompet og viola, og derudover er koret Shards perfekt castet til at skabe en atmosfærisk grundstemning, som det eksempelvis kan høres på åbningsmelodien, ‘The Whole Universe Wants to be Touched’.
Præcis som tidligere udgivelser fra Frahms hånd er der øjeblikke, der føles som om tiden går langsommere eller ligefrem går helt i stå. På en melodi som ’My Friend the Forest’ slås takten an med blide klaverakkorder, der næsten kan forveksles med et glidende strejf over guitarstrenge. Og fordi Frahm sætter sin mikrofon ind i selve instrumentet, forvandles de mekaniske klange til en form for trøstende væv i musikkens grundstof. Dermed fremstår tonerne som mærkværdige og beroligende på en og samme tid.
Dette er dog ikke symptomatisk for hele albummet, som trækker på mange forskellige virkemidler. I et nummer som ’#2’, der med sin industrielle klang og underliggende pulserende beat ligger milevidt fra de mere dæmpede numre, formår Frahm at skabe et ildevarslende, farligt og dystopisk lydbillede uden at lede lytteren på afveje.
Dynamikken på albummet er generelt så velafbalanceret, at Frahm lykkes med at kaste et utal af lydlandskaber op i luften og gribe dem alle sammen for til sidst at skabe en sammenhængende og harmonisk verden. Flere af melodierne udfolder sig over lange tidsperioder, andre smelter sammen, og til sammen udgør de sublimt et symfonisk kalejdoskop (hvilket også er titlen på et af numrene), der lader tonale effekter gå i opløsning og samle sig i nye konstellationer om og om igen.
Kort sagt:
’All Melody’ et ambitiøst, medrivende og tidsløst værk, som vil være relevant mange år ud i fremtiden. Et smukt udgangspunkt for dem, der endnu ikke har haft glæden af at høre Niels Frahms vidunderlige univers.