Harry Styles i Royal Arena: Fanget mellem forvokset teenager og forceret voksen
At skabe en karriere oven på en X-Factor-deltagelse er svært. At skabe en seriøs solokarriere efter at have været en del af et oversuccesfuldt boyband er muligvis endnu sværere. Men med sit selvbetitlede soloalbum fra sidste år lykkedes det faktisk Harry Styles at komme ud på den anden side af One Direction med noget, der lignede en lovende karriere foran sig.
Det havde været en smuk triumf oven på den turbulente boyband-æra, hvis Styles mandag aften havde formået at levere sine sange med overbevisning og autoritet i Royal Arena, og det tegnede da også godt, da han trådte ind på scenen i skinnende jakkesæt og charmeklud. Men efter den energifyldte åbning med ‘Only Angel’ gik luften langsomt af ballonen, og det blev tydeligt, at Styles endnu ikke har fundet fodfæste i sin nye musikalske persona. Gemt bag en guitar og med næsten kronisk lukkede øjne og halvhjertet publikumssnak kom han mest af alt til at fremstå en smule uoplagt.
Samtlige sange fra debutalbummet, to covers og en håndfuld One Direction-numre blev det til, og endda også et lille sceneskift, hvor Styles dukkede op på en mindre scene i salen for at spille det fine guitarnummer ‘Sweet Creature’ og One Direction-sangen ‘If I Could Fly’. Her var Styles uden sit band, der ellers bakkede ham trofast op med guitarsoli, stramme trommer og a cappella-kor på ‘Ever Since New York’.
Koncerten afsluttedes med det grandiose hit ‘Sign of the Times’ og blev efterfulgt af tre ekstranumre, hvor Styles endelig fik demonstreret et glimt af inderlighed på den flotte ‘From the Dining Table’ og også kom forbi Fleetwood Macs ’The Chain’.
Netop ‘From the Dining Table’ beviste, at Styles jo er en hamrende dygtig sanger og sangskriver. Det var ærgerligt, at det musikalske løft skulle komme så sent i koncerten. Sange som ‘Ever Since New York’, ‘Sign of the Times’ og ‘Sweet Creature’ er virkelig solide, men Styles’ manglende nærvær gjorde, at de ikke helt blev forløst. Hans vokal kunne man dog ikke sætte en finger på – den var urokkelig.
Men var han udmattet? Eller var den indadvendte fremtoning et forceret forsøg på at fremstå moden og post-One Direction?
Det var svært at gennemskue, og den ubeslutsomme vaklen mellem teenageidol og moden, lidt for seriøs sangskriver blev kendetegnende for koncerten. Styles’ fik fanget sig selv i et grænseland mellem forvokset teenager og forceret voksen, og de fine øjeblikke i arenaen med fællessang og flerfarvet telefonlys skyldtes desværre nok mere publikums ukuelige trofasthed end hans showmanship.
Styles’ boyband-fortid og hans enorme fanbase tvinger hans singer/songwriter-sange til at skulle fylde et mindre stadion, og på den måde stod han også over for en ret svær opgave. Men med lidt mere fokus og et nærværende blik mod publikum i ny og næ havde sangene nok stået skarpere, og som publikum var vi måske blevet lidt klogere på, hvad Harry Styles egentlig er for en slags musiker.
Kort sagt:
Selv om det tegnede godt, da Harry Styles trådte ind på scenen i skinnende jakkesæt og charmeklud, gik luften langsomt af ballonen, og han fremstod mest af alt en smule uoplagt i Royal Arena. Koncerten bød på sange fra debutalbummet, to covers og en håndfuld One Direction-numre, og den ubeslutsomme vaklen mellem teenageidol og moden, lidt for seriøs sangskriver blev kendtegnende for koncerten.
Læs også: Se Harry Styles lege Rihanna i live-cover af ‘Wild Thoughts’