Her er ni helt nye album, du skal høre i dag

Hver fredag guider vi til ugens vigtigste udgivelser – denne gang med bl.a. The Weeknd, MF Doom, Waldo & Marsha og Kacey Musgraves.
Her er ni helt nye album, du skal høre i dag
Kacey Musgraves.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. The Voidz ‘Virtue’

Oven på 2016-ep’en ‘Future Present Past’ troede mange, at der var et nyt album på vej fra The Strokes. I stedet har medlemmerne fokuseret på andre projekter siden da: Guitarist Albert Hammond Jr. har fokuseret på meget Strokes-lydende solomusik, men forsanger Julian Casablancas har i stedet fokuseret på sit andet band, The Voidz, der i 2014 udgav debutalbummet ‘Tyranny’.

The Voidz er efterhånden blevet til Julian Casablancas’ legeplads, hvor han afprøver alskens skøre ideer, der ikke lige passer ind i The Strokes’ univers. Det kan være med sprød 80’er-festpop som på ‘All Wordz Are Made Up’ eller bastunge abstraktioner som på ‘Qyurrus’. Nærmest intet er sikkert ud over, at man netop ikke skal forvente den vante garagerockede stil, man forbinder med The Strokes.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Czarface & MF Doom ‘Czarface Meets Metal Face’

Både den lyriske legende MF Doom og den dynamiske supergruppe Czarface har alle dage modelleret deres udtryk efter gamle superheltetegneserier – og ligeledes har de begge alle dage været skurkene i historierne. Lyden har også tit befundet sig i det samme nabolag, så det virker næsten alt for oplagt, at Czarface og MF Doom slår sig sammen til et helt album.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Amen Dunes ‘Freedom’

Med en pudsig, ganske dynamisk vokal og et øre for gode melodier kan Amen Dunes lidt lyde som en folkrockens udgave af Samuel Herring fra Future Islands. Stemmen bærer på lige så mange idiosynkrasier som sangskrivningen, og med singlerne udgivet op til albummet, antyder han, at han går væk fra den lo-fi-stil, der kendetegnede hans tidligere udgivelser, til fordel for en mere poleret lyd.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


4. Waldo & Marsha ‘Villa’

De er navngivet efter hovedpersonerne fra den rablende The Velvet Underground-sang ‘The Gift’, men deres lyd kunne næsten ikke være længere væk fra Lou Reeds proto-støjrock. På debutalbummet ‘Zoo’ fra 2013 var der ganske vist lidt guitardistortion i deres reverb-tunge atmosfærerock, men på den efterfølgende ep, ‘In It To Win It’, fandt danskerne for alvor deres form som et charmerende lille synthpopkollektiv, der trækker på elementer fra både deres tidligere æteriske rockmusik og fra r’n’b. Det er denne stilfulde tilgang, der også har præget lyden på de singler, de har udgivet op til ep’en ‘Villa’, der bryder et par år med noget nær total stilhed fra gruppen.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Kacey Musgraves ‘Golden Hour’

Siden sine teenageår har amerikanske Kacey Musgraves udgivet stilfuld countrymusik, der befinder sig et sted mellem Nashville-scenens talent for fængende popmelodier og americana-genrens fokus på autenticitet og at have noget på hjerte. Nu er tiden kommet til hendes syvende album, som godt kunne gå hen og blive hendes hidtil stærkeste og mest markante.

Hør ep’en via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Wood Chips ‘Karlo’

Andreas Asingh er bedst kendt for at lave elektronisk musik under navnet Slowolf, men som Wood Chips går han en noget anden retning. ‘Karlo’ er debut-ep’en under det nye alias, og op til dette har han givet os ‘Heartbeat’ og ‘Come Home’. Disse er blide folksange med elementer fra country, og den musikalske omvæltning bunder tematisk i sønnen Karlos (der er født med Downs syndrom) traumatiske nærdødsoplevelse, hvilket også resulterede i, at Asingh skiftede København ud med landet.

Hør ep’en via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Mund de Carlo ‘Hovedet på blokken’

Selv om dansk hiphop bugner af Soundcloud- og gaderap, er der altså stadig navne som Marvelous Mosell, Pede B og Mund de Carlo og Struglaz-crewet, der endnu dyrker og holder fast i den klassiske hiphoplyd. Mund de Carlo udgav i mandags ‘Hovedet på Blokken’, hvor han gæstes af navne som Clemens og Rest in Beats og slutter af med tredje nummer i sin populære ‘Rap godt’-serie.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Jean Grae & Quelle Chris ‘Everything’s Fine’

Quelle Chris og Jean Grae har hver især på egen hånd fået status som regulære anmelderdarlings i den amerikanske hiphopundergrund. Nu er de to lyriske talenter blevet forlovet, og de udgiver denne uge deres første fællesalbum, der med garanti byder på abstrakte jazzbeats, skæve flows og et ordforråd, der siger spar to. Albummet har desuden features fra blandt andre Hannibal Buress, Your Old Droog og Denmark Vessey.

Hør ep’en via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. The Weeknd ‘My Dear Melancholy’

Så sent som i går aftes afslørede The Weeknd, at han var et par øjeblikke fra at smide det album, han den seneste tid har kælet for i studiet. Og ganske rigtigt – her til morgen kunne vi vågne op til seks nye numre fra Abel Tesfaye på ‘My Dear Melancholy’. En hurtig gennemlytning vidner om, det nye album lægger sig tættere op ad Weeknds tidligere dystre, ængstelige natte-r’n’b a la ‘House of Balloons’ end det gennemproducerede popunivers, vi mødte på Tesfayes seneste album fra 2016, ‘Starboy’.

Hør ep’en via Spotify HER eller Apple Music HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af