Waldo & Marsha
En flodbølge af drømme skyller i slowmotion ind gennem øregangene for til sidst at oversvømme hjernen. Det er i hvert fald sådan det føles, når Waldo & Marshas reverb’ede guitartåger overtager høretelefonerne.
Aarhus-oktetten bruger samme penselstrøg som dem, der prægede Storbritanniens shoegaze-scene i 80’erne og 90’erne, men dette maleri er en blid farveeksplosion i sammenligning. Det gør tonerne endnu mere drømmende, for farverne får aktiveret et væld af tanker og følelser på deres svømmetur gennem hjernens nervebaner. Hør bare den instrumentale intro på ’Lemon Drops’.
Læs anmeldelse: Waldo & Marsha ‘Smiling at the Ground’
Det er sublimt udført, men man kan ikke lade være med at sukke efter den vildskab, der ganske kortvarigt titter frem på ’Savannah’ og den energi, som trommerne pisker frem på ’Circular Surprise’. For deres fravær betyder, at langspillerdebuten i længden bliver en lidt for blød dyne af guitarvellyd og rene, samplede drengevokaler – noget den flotte produktion bærer en stor del af ansvaret for.
Men guitarvellyden gemmer også på en kæmpe positiv ladning. For det er en enorm bedrift, når fire guitarer i et otte mand stort orkester kan skabe en så organisk og sammenhængende mur af lyd. Det er også netop derfor, det er så svært at trænge igennem, men når det for alvor lykkes for trommer, synthesizer eller en oprørsk guitar at slå revner i facaden, bliver det samlede resultat så meget desto flottere.