Hiphopsærlingen Danny Brown var fit, fokuseret og skarp

Danny Brown er en sær størrelse i moderne hiphop. 37 år gammel har han passeret talentstadiet efter at have forspildt store dele af sine 20’ere med stoffer, fængselsophold og frugtesløse pladekontrakter. Læg dertil, at hans diskografi er fascinerende, men også slingrende, skinger, udkrængende og kantet – og så var det lidt svært at vide, hvad man skulle forvente af hans eftermiddagskoncert på Avalon.

Men alle bange anelser blev lynhurtigt elimineret. For det komprimerede show, vi blev trakteret med, var præget af et exceptionelt højt energiniveau, hvor den ene moshpit afløste den anden, mens de sidstedags-trætte kroppe blev mørbanket af afgrundsdybe basangreb, stejle synthakkorder og tunge, narkotiske beats.

Danny Brown var festens naturlige midtpunkt, og i forhold til det excentriske image, han har, fremstod han fit, fokuseret og skarp på mikrofonen – og sommerligt klædt i sort/hvidt shorts-sæt med Mickey Mouse-print (lidt sær han man lov at være). Hurtigt var det ham, der med simple håndbevægelser startede og styrede de bølgende cirkler af menneskekroppe foran scenen.

Det er interessant, som mange af de elementer, der præger Browns musik – det twistede og følelsesmæssigt blottede og de progressive, syntetiske produktioner, der har sikret ham kontrakt med det stilskabende elektroniske label, Warp Records – flugter godt med den nye generation af Soundcloud- og grime-rappere.

I det lys virker han faktisk som lidt af en faderlig særling, der ubevidst har været et skridt foran udviklingen. Og forbindelsen blev yderligere underbygget af, at en stor del af det unge publikum kunne teksterne til eksemplarisk leverede bangere som ’When It Rain’, ’Ain’t It Funny’, ’Smokin & Drinkin’, ’Dip’ og ’Side B (Dope Song)’ udenad.

Efter 45 minutter var det pludselig slut, og det virkede som noget nær den perfekte længde. Så stod man der, forpustet, svedende, men også fysisk forløst, efter en tørretumbleragtig koncert, der understregede, at Danny Brown har potentiale til at blive mere end en outsider for de særligt indviede.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival

Læs også: Hvis publikum kunne bestemme: Ønsker til Roskilde Festival 2019

Læs også: Roskilde Festival: Publikums yndlingskoncerter – plus de største skuffelser