KOMMENTAR. Det lignede ikke verdens mest gennemtænkte hiphopplan: En 90’er-legende fra østkysten, en dansk stodder-rapper og så en bunke unge trap-artister fra Atlanta. Hvad havde NorthSide egentlig lige præcis tænkt sig, da de bookede tre så forskellige hiphopnavne fra tre forskellige generationer til at spille lige i træk på årets festival? Hvor var den røde tråd?
For at være helt ærlig tænkte jeg i første omgang, at det lignede et par random rap-bookinger fra en festival, der stadig ikke helt ved, hvilket ben den skal stå på, når det gælder hiphop.
Heldigvis tog jeg fejl. Den her umage hiphoptrio var nemlig en uventet succes – en form for stemningsmæssig tretrinsraket, der sendte NorthSide-fredagen helt op i de højeste luftlag.
Nas var skarp og energisk som i sine bedste dage og havde en nærmest telepatisk forståelse med sin dj, Green Lantern. L.O.C. er stadig en eminent autoritet på en scene, uanset om han kaster sig ud i klassikere som ’Frk. Escobar’ eller afprøver sin nyere, mere sangbaserede ting. Og Migos – den måske største overraskelse af de tre – viste, at trap sagtens kan fungere live, og at NorthSide kan både dabbe og moshe.
De tre hiphopkoncerter, der altså kom lige efter hinanden, var vidt forskellige. Men netop den variation over det samme tema var det, der gjorde, at man aldrig mistede interessen.
Alle mine fordomme blev gjort til skamme. Der havde ellers været rigelig af dem.
For Nas gæstede jo Roskilde Festival så sent som i 2017, hvor han virkede en smule træt og på autopilot. Samtidig har rapperens gamle venner fra Wu-Tang Clan også lige været forbi Royal Arena med et sløjt show, der demonstrerede, at det ikke altid er nemt at ældes som rapper.
Man kunne godt frygte, at Nas også var kommet lidt op i årene. Det var der dog ingen grund til: Han virkede ikke bare skarp og præcis, men også ægte entusiastisk for at spille i sommervejret på NorthSide. ’Illmatic’-hitparaden blev leveret uden fejl, men også nye sange som ’Cops Shot the Kid’ fik et helt nyt liv live. Der var endda kræs til kendere, som da han leverede gæsteverset fra Raekwons ’Verbal Intercourse’ og ’The Lost Tapes’-perlen ’No Idea’s Original’.
L.O.C. kunne også ved første øjekast ligne en risikabel booking. Rapperen kommer godt nok fra Aarhus, men NorthSide er alligevel ikke en hjemmebane for ham. For Liam O’Connor er gledet lidt ud af det fine musikalske selskab. Lidt groft sagt er der måske nogen derude, der ville kalde ham en Grøn Koncert-artist. Men den dansk-irske rappers show viste, at dén klassifikation ville være pænt urimelig.
For det var ikke bare det, at L.O.C. selv virkede veloplagt og exceptionelt autoritær på mikrofonen. Det var også publikums entusiasme, der gjorde hans optræden så succesfuld. Det var en af de koncerter, hvor folk kommer løbende mod scenen, mens de skråler med på de linjer, der bliver rappet. Jeg havde faktisk glemt, at L.O.C. jo virkelig er en stor dansk rapstjerne. Men det fik NorthSide mindet mig om.
Grunden til, at jeg havde bange anelser om Migos’ koncert, var til gengæld, at der aldrig har været trap på NorthSide før, og det har der nok været en grund til. Nemlig at det lidt pænere publikum til den jyske festival nok ikke har været super klar på at turn up til den nyeste trap fra Atlanta. Samtidig er Migos ikke altid lige livlige live. Tit tangerer de faktisk det decideret ugidelige.
Mit regnestykke var altså noget a la dette: Ugidelige rappere + uimodtageligt publikum = kæmpe katastrofe.
Heldigvis blev mine fordomme her (for tredje gang i træk!) udraderet. Frontmanden Quavo var både energisk og god live, mens Takeoff og Offset… ja, okay, Takeoff og Offset var pænt dovne at se på, men hey, man kan ikke få det hele.
Publikum var samtidig alt andet end indifferente overfor trap-stjernerne. Der var moshpits, flyende ølkrus og gigantisk feststemning. Især Drake-samarbejdet ’Walk It Talk It’ fik hele plænen til at gynge på den der måde, som kun en Migos-sang kan. Samtidig bliver et nummer som ’Bad & Boujee’ bare aldrig kedeligt at høre i en festlig kontekst.
De bookinger, der på papiret lignede noget værre rod, endte altså med at være et af festivalens (hidtidige) højdepunkter i år. Til slut havde man været igennem østkystklassikere fra 90’erne med Nas, hørt L.O.C. rejse gennem sin efterhånden omfattende diskografi af dansk rap og til slut hørt essensen af amerikansk trap lige nu – alt inden for fire timer. Det hele blev taget imod med kyshånd fra et publikum, der viste, at hiphop ikke længere er et fremmedlegeme på NorthSide.
Det, der altså på overfladen lignede en håndfuld forvirrede bookinger, endte i stedet med at virke som øjeblikket, hvor hiphoppen for alvor fandt sin plads på festivalen.
Læs alle vores anmeldelser fra NorthSide HER.