JUBILÆUM. Hvornår tror du, du senest har hørt Destiny’s Child? Som udgangspunkt er der nok relativt gode chancer for, at ‘Say My Name’ eller et af gruppens andre hits har været fået dig på dansegulvet for nyligt – ellers kommer det garanteret til at ske inden for en overskuelig fremtid.
For selv om gruppen ikke længere er aktiv, lever deres musikalske arv i allerbedste velgående. Der er noget både tidløst og samtidig ekstremt tidstypisk ved Destiny’s Childs musikalske repertoire fra slutningen er 90’erne, og det er en kvalitet, som måske netop nu, hvor 90’erne og start-00’erne far fået en mode-revival, trives særligt godt.
Selv om ‘The Writings On the Wall’ – der for lidt over en uge siden kunne fejre 20-års jubilæum – kun var Destiny’s Child’s andet album, var det faktisk det sidste med den oprindelige Destiny’s Child-opsætning bestående af Beyoncé Knowles, Kelly Rowland, LeToya Luckett og LaTavia Roberson. Efter uoverensstemmelser med gruppens manager, Beyoncés far Mathew Knowles, forlod LeToya og LaTavia gruppen for senere at blive erstattet af Michelle Williams og Farrah Franklin.
Franklin forlod dog efter kort tid gruppen, der siden da eksisterede som den famøse trio, de fleste nok kender bedst i dag. Forvirret? Forståeligt nok.
Hvem der på daværende tidspunkt egentlig helt præcist udgjorde Destiny’s Child er en rodet omgang, men albummets kaotiske fødsel er også langt fra det mest interessante at gribe fat i. ’The Writing’s On the Wall’ er en musikalsk perle, hvor gruppens medlemmer trådte i karakter som sangskrivere – og for Beyoncés vedkommende endda også som producer på det ikoniske hit ‘Jumpin’ Jumpin’.
Religiøs r’n’b-messe
»Thou shall not give in to temptation«, bliver der sagt inden sangen med netop titlen ‘Temptation’, og de fleste af sangene på ‘The Writings On the Wall’ indledes med lignende religiøse sætninger. De små interludes tilføjer albummets 16 sange en højtidelighed, der tydeligt fortæller lytteren, at det her er musik, der skal tages alvorligt. Og med god grund. Lyden af ‘The Writings On the Wall’ var noget særligt, og de allestedsnærværende lyde på albummet – som for eksempel de skarpe midi-guitarlyde, percussiv triangel, pladescratch og bløde vokalharmonier – er blevet lyden af en musikalsk æra.
Lytter man til ‘Bills, Bills, Bills’, er det svært at fatte, at så sære og af og til næsten skøre lyde kan skabe et produkt, der er så overlegent inden for både musik og attitude. At Destiny’s Child kom i mål med produceren Kevin She’ksperes særegne produktioner skyldtes medlemmernes stærke sangskrivning – tag bare et nummer som ‘Say My Name’, der i dag stadig lader til at fungere lige så godt som for 20 år siden. Vokalerne, de læskende r’n’b-fraseringer og ikke mindst tekstens kæresteproblemer går stadig rent ind i 2019.
I 90’ernes pop- og rockdominerede lydbillede var Destiny’s Child i selskab med en gruppe som TLC virkelig med til at sætte r’n’b-musikken på den brede musikalske dagsorden, og det var en tendens, der i høj grad kom til at dominere begyndelsen af 00’erne. At albummet afsluttes med ‘Amazing Grace’ understreger dog, at ’The Writing’s On the Wall’ er mere end bare hits og cool attitude – det er et album, der har rødder i en lang soul- og gospeltradition, som også var en vigtig del af gruppens musikalske dna.
En moderne nostalgi
Undertegnede kan lige så godt afsløre, at jeg i 1999 kun var fem år gammel, og det var altså i højere grad ‘Hits For Kids’, der kørte på repeat på pigeværelset, end det var amerikansk r’n’b. Men ikke desto mindre er de musikalske og æstetiske kendetegn fra slut-90’erne og i særdeleshed ‘The Writings On the Wall’ noget, som folk i min generation tillægger en særlig nostalgi, og som dominerer ekstremt mange afkroge af populærkulturen i dag.
Herhjemme er indflydelsen heller ikke til at tage fejl af; Lyt bare til Erika de Casiers’ ‘Do My Thing’ eller Jadas ‘H20’. De skarpe, syntetiske guitarriffs, som er overalt på ‘Writings On the Wall’, åbner ‘H20’, og hele Erika de Casiers debutalbum ‘Essentials’ lyder som om det er født ud af en kæmpe stor kærlighed til Destiny’s Child-albummet. De små musikalske kendetegn skaber på elegant vis øjeblikkelig popnostalgi og er samtidig en markør af, hvilken slags musikhistorie, man som kunstner ønsker at stå på skuldrene af.
Kendetegnene og gruppens efterfølgende indflydelse er over det hele, hvis man først begynder at lede.
Hey, er Lil Nas X’s country-outfit i ‘Old Town Road’ i virkeligheden en hyldest til Beyoncés glamourøse og ligeledes countryinspirerede outfit i videoen til ‘Bug-A-Boo’?
Okay, det er måske at stramme den, men det skal ikke undervurderes, hvor stor en inspirationskilde Destiny’s Childs æstetik har været for andre kunstnere. Dog virker det som om, at det i højere grad er solokunstnere end andre pigegrupper, der laver shout outs til ‘Writings On the Wall’. Ren og skære ærefrygt gør muligvis, at ingen grupper i samme format tør gøre dem kunsten efter.
Destiny’s Child har heller ikke selv ladet albummets 20-års jubilæum gå ubemærket hen, og de har udgivet en håndfuld musikvideoer på deres Youtube-kanal, hvor fun facts om de forskellige videoer glider hen over skærmen.
Som om det ikke var nok, har gruppen netop offentliggjort, at albummet bliver genoptrykt på vinyl 1. november. En fin markør af, at ‘The Writings On the Wall’ er et album, der absolut bør have sin plads i enhver musik-aficionados pladesamling.
Læs også: Top Tracks: Her er sommerferiens 15 bedste nye sange – Bon Iver, Haim, Gilli, Angel Olsen