Sofie Aukdal: »Nå Niels, er du klar på en analyse? 2020 nærmer sig. Det er da stort«.
Niels Bruun: »Ja, det bliver spændende at se tilbage! Jeg føler allerede, at jeg er blevet ret opmærksom på, hvor hurtigt man glemmer ting, bare da vi skulle vælge numrene ud«.
Sofie: »Sandt. Jeg tror muligvis, den her artikel bliver en hård konfrontation med, at den rendyrkede popmusik, der dominerede slut 00’erne og starten af 10’erne, for alvor er på vej ud«.
Niels: »Ja, det har du nok ret i. Too bad. Vil nogen nok sige… Men lad os komme i gang!«
2010: Lady Gaga ‘Bad Romance’
Sofie: »Gaga som man kender hende allerbedst. Hun kaldte sin musik for artpop, men hvis du spørger mig, så er Lady Gaga virkelig essensen af den rendyrkede pop med store synths, fire i gulvet og et storslået omkvæd med masser af syng-med-potentiale«.
Niels: »Men videoen og hendes image var ret specielt. En repræsentant for ’klassisk pop’ kunne være Katy Perry, som også storhittede i denne periode. Men Lady Gaga var lidt mere underlig, måske derfor mere mindeværdig«.
Sofie: »Det er rigtigt. Det de har til fælles, og hvad der også kendetegnede den her periode, er, at musikken har en lidt ‘flad’ lyd. Det hele er meget synthbaseret og skarpt. Forstår du? Trommerne her er virkelig også ‘kassede’«.
Niels: »Ja, det er sandt. Måske har det noget at gøre med, at man dengang gik meget op i radioplays. Der er det vigtigt at skære igennem«.
Sofie: »Det er virkelig god radiomusik. Holder den så i dag? Personligt synes jeg, at den primært holder på nostalgien og Lady Gaga-heden. Lyden er faktisk allerede blevet ret umoderne«.
Niels: »Det er en god sang, men man bliver virkelig sendt tilbage i tiden – selv om det ’kun’ er ti år siden«.
Sofie: »Det er nok ikke sidste gang, vi kommer til at sidde med den følelse«.
(OBS: ‘Bad Romance’ udkom i slutningen af 2009, men hittede i 2010).
2011: LMFAO ‘Party Rock Anthem’
Sofie: »Kunne du shuffle?«
Niels: »Nix! Jeg er ikke nede med det her. Der var en periode, hvor EDM, drops og sådan fyldte en del på hitlisterne. Det minder jo om noget, vi kender i dag, det er bare en lidt mere skraldet version af det. Og så bliver jeg irriteret over, at det er så fjollet, og de har så skørt tøj på«.
Sofie: »Det var virkelig en fjollet periode i popmusik. De der lollede college-typer med falske briller i pangfarver var der mange af. Men der er noget interessant i at se LMFAO sætte lidt gang i hele meme-idéen allerede her. På samme måde som ’Gangnam Style’ gjorde et par år senere, startede der en dans, som folk kopierede verden over«.
Niels: »Ja, måske. Var den kommet ud i dag, var den nok blevet et kæmpe tiktok-hit«.
Sofie: »Totalt. Men synes du så ikke, den holder i dag?«
Niels: »Klart nej«.
Sofie: »Okay. Du kan godt finde mig på floor, hvis den kommer på«.
Niels: »Jeg ville nok hoppe i baren«.
Sofie: »Fair«.
2012: Rihanna feat. Calvin Harris ‘We Found Love’
Sofie: »Vi kører videre i EDM-rillen, men en langt mere raffineret én af slagsen«.
Niels: »Klart. Her har man puttet en ægte sang ned i EDM-skabelonen, hvor LMFAO gjorde lidt det modsatte. Det her fungerer. Rihanna var jo bare på toppen i den her periode«.
Sofie: »Rihanna var virkelig på sit A-game her, ja. Det er en helt fantastisk sang, både melodisk og energimæssigt, og hvis man tænker tilbage på det omkringliggende poplandskab på det her tidspunkt, var der meget, der faldt i samme kategori. Selv Nicki Minaj ville lave EDM-pop på ‘Starships’«.
Niels: »Ja, og ‘Wild Ones’. Man kan sige, at generelt var det stadig omkvædet, der virkelig fyldte i den her periode. Om det så var i form af et EDM-drop eller noget a la ‘Call Me Maybe’, ‘We Are Never Ever Getting Back Together’ og ‘Gangnam Style’, som også hittede i 2012. Senere vil vi nok se, at det er stemningen i nummeret, der er vigtig«.
Sofie: »Noget andet, der bliver introduceret mere og mere i den her periode, er helt klart ‘droppet’, som kommer til at have en helt afgørende og definerende rolle i popmusik fremover«.
Niels: »Holder den?«
Sofie: »Den holder 200 procent stadig i dag«.
(OBS: ‘We Found Love’ udkom i slutningen af 2011, men hittede langt ind i 2012).
2013: Robin Thicke feat. Pharrell Williams & T.I. ‘Blurred Lines’
Niels: »Puha, hvor starter man«.
Sofie: »Jeg bliver faktisk ret chokeret over at gense videoen. Der er så mange ting, der bare føles så uovervejede. Selv om det kun er seks år siden, er der alligevel sket en del i forhold til, hvordan man beskæftiger sig med sex og køn i populærkultur«.
Niels: »Også teksten og sangens tema er jo bare… What? Pharrell har jo også meldt ud, at han ikke længere står inde for det. Rent musikalsk er der ikke engang så meget at komme efter. Hvorfor var det her et hit?«
Sofie: »Jeg tror, den lidt quirky instrumentering og de meget nøgne piger i videoen har alt at gøre med dens popularitet«.
Niels: »Ja, du har nok ret… Den har på flere måder været katastrofal, for man kunne argumentere for, at den også satte gang i den række copyright-retssager, som siden har hærget popmusikken«.
Sofie: »Ja, nemlig. På den måde er ‘Blurred Lines’ en totempæl for alt, hvad man nu ikke længere tør røre med en ildtang som popmusiker«.
Niels: »Men så er vi nok også enige om, at den ikke holder i dag?«
Sofie: »Den er ude«.
2014: Pharrell Williams ‘Happy’
Niels: »Pharrell igen. Han fyldte meget. Også med ‘Get lucky’, som hittede i 2013«.
Sofie: »Efter nogle år med EDM-pop som det dominerende, var tiden måske moden til noget lidt mere funky? Det var også omkring her, at Bruno Mars udgav ‘Treasure’ for eksempel«.
Niels: »Det har du ret i. Jeg ved ikke helt… Jeg kan huske, jeg syntes den var irriterende, men den var virkelig også overalt«.
Sofie: »Det var den. Jeg har sunget den i et klassisk kor – det siger lidt det hele«.
Niels: »Haha! Men det er jo også et budskab, alle kan være med på: Vær glad. Det står i kontrast til de senere år, hvor angst og mørkere følelser har fået lov at fylde«.
Sofie: »Pharrells optræden med ‘Happy’ til Grammy Awards i 2015 understregede dog, at han godt ved, at der ikke er nogen grund til bare at være ‘Happy’ hele tiden. Men derudover har du ret. Glæde er en god fællesnævner, når der skal skrives hits«.
Niels: »Så… Holder den i dag? Nej? Måske?«
Sofie: »Den må godt være her. Men det er ikke en mindeværdig milepæl i musikhistorien, selv om den var umulig at slippe uden om dengang«.
(OBS: ‘Happy’ udkom i slutningen af 2013, men hittede for alvor i 2014).
2015: Justin Bieber ‘What Do You Mean’ & ‘Sorry’
Sofie: »Så sker der noget! Det her er en milepæl både for Biebs og popmusikken«.
Niels: »Ja! Nu tog vi et stort skridt fremad. De her sange definerede Bieber 2.0 og i store træk også popmusikken, der blev lidt mere ’tropisk’. Og så dukkede de der vokalsamples op alle vegne«.
Sofie: »Ja, er du gal. De var virkelig over det hele og er det i nogen grad stadig. ‘Sorry’ introducerede også det allestedsnærværende calypso-beat«.
Niels: »Jeg sætter stadig de her på en gang imellem. Og jeg ved, du gør det samme«.
Sofie: »Jeg elsker dem begge to. Især ‘Sorry’ er også interessant, fordi den introducerer det her med, at omkvædet må vige til fordel for et instrumentalt drop med et samplet hook«.
Niels: »Ja, på en måde har den vel to omkvæd?«
Sofie: »Det kan man godt sige. Og det er virkelig en skabelon, der kommer til at dominere de kommende år«.
Niels: »Helt vildt. Hvis jeg lige må kommentere på Biebers vokal – den der helt luftige, sprøde vokallyd. Den kommer også til at fylde sidenhen. Nå, jeg behøver nærmest ikke spørge«.
Sofie: »Jeg kan spørge dig: Holder de i dag?«
Niels: »Det må blive et stort ja!«
2016: The Chainsmokers feat. Halsey ‘Closer’
Sofie: »Niels, hvad synes du egentlig om den her sang?«
Niels: »Jeg kan huske, jeg først tænkte: Hvad foregår der? Siden er den vokset på mig. Den rammer bare. Så kan man kritisere den for at være plastik-agtig. Men vi ser også stadig ’Friends’ og spiser Marabou. Nogle gange skal man bare have følelser på dåse«.
Sofie: »Hahaha! Du har ret. Men det særlige ved ‘Closer’ er virkelig, hvordan den er blevet et emblem på popmusik fra det her tidspunkt: Sangens form, de bouncy synths, instrumental-‘omkvædet’ og ikke mindst Halseys måde at synge på, som er blevet kopieret af tusind piger i ’X-Factor’. Hvis man slår op i en ordbog under pop anno 2016, finder man det her nummer«.
Niels: »Det er lidt vildt. To ’bros’, der tidligere havde lavet dum meme-EDM ender med at lave et nummer, der har defineret popmusik siden«.
Sofie: »Men i modsætning til deres tidligere ‘Selfie’-EDM er det her ømt, følsomt og næsten eftertænksomt. De tre akkorder, nummeret er bygget op omkring, har også en bestemt melankoli over sig, som har smittet af på meget andet. Det giver næsten sig selv, at den holder i dag«.
Niels: »Det synes jeg. Nu kommer vi tættere og tættere på ’i dag’, men jeg tror, den vil blive husket i mange år«.
Sofie: »Ligesom… ‘DESPACITO’«.
2017: Luis Fonsi & Daddy Yankee feat. Justin Bieber ‘Despacito’
Niels: »Du sagde det. Det her har også betydet meget«.
Sofie: »Latinpoppen gjorde sin entré. Muligvis er den allerede lidt på vej ud igen, men da den var på sit højeste, havde den virkelig overtaget popherredømmet«.
Niels: »Det var ret ekstremt. Og det var nok ‘Despacito’, der lidt satte gang i den lavine«.
Sofie: »Det er dog ret svært at sige så meget andet om den her sang, end at ‘det er latinpop’. Den har ikke vildt mange kendetegn«.
Niels: »Det var vel nok i sig selv på det tidspunkt. Det var anderledes, men alligevel noget vi kunne forholde os til. Og så et lille ’Bieber-boost’. Den har 6,5 milliarder visninger på Youtube!«
Sofie: »Ja, det er helt vildt«.
Niels: »Vi husker den mest for, hvor vildt den hittede, og for alle de ting, den bragte med sig. Men… Holder den i dag?«
Sofie: »Jeg vil sige, at den til dels stadig holder i dag, men at det er en popsang med meget kort holdbarhed. Den føles allerede lidt outdated nu«.
Niels: »Ja, jeg er nok enig. Den blev synonym med en lyd, der, som du siger, er på vej ud«.
2018: Drake ‘God’s Plan’, ‘Nice For What’ & ‘In My Feelings’
Sofie: »Okay, her er du eksperten, Niels. Var 2018 Drakes år?«
Niels: »Der er mange år, man kunne udnævne til ’Drakes år’. Men den der treenighed er jo vild, rent kommercielt var det nok hans hidtil største år. Er du nede med det?«
Sofie: »Bestemt. Men de her numre stikker ud i forhold til resten, de var allestedsnærværende på en anden måde. Det er sådan nogle sange, man hører overalt: I radioen, ud af bilvinduer, i butikker, på barer, og når man går forbi grupper af teenagedrenge på et gadehjørne«.
Niels: »Det er også klart de mest hiphopagtige numre, vi har haft med her. Og også eksempler på, som jeg nævnte tidligere, at omkvædet måske ikke er så vigtigt mere. Jeg tænker i hvert fald, at beatet og stemningen er det, der virkelig kendetegner de her numre«.
Sofie: »Det understreger selvfølgelig også en vigtig pointe, når man snakker om popmusikken fra det her årti – at hiphoppen bare er blevet uundgåelig«.
Niels: »Ja, pop er nok blevet mere og mere lig med hiphop nu. Er du ked af det?«
Sofie: »Nej, det er jo spændende og kun godt, at pop ikke er en statisk størrelse. Men for en ærkepop-fan som mig, er det da lidt trist, at der ikke er så meget interesse for den slags lige nu«.
Niels: »Jeg er lidt imellem. Jeg elsker Drake, men savner også den mere ’rene’ pop«.
Sofie: »Godt du er med mig«.
Niels: »De her er jo stadig nye… Men holder de? Bliver de ved med det?«
Sofie: »Jeg tror, den her lyd kommer til at virke frisk og moderne i lang tid«.
Niels: »Det tror jeg klart også«.
2019: Lil Nas X feat. Billy Ray Cyrus ‘Old Town Road’
Niels: »Nå – 2019 er jo ikke slut endnu, men jeg føler mig ret sikker på, at det her bliver årets hit. Enig?«
Sofie: »Det tror jeg virkelig også. Country og hiphop-fusionen er overraskende velfungerende, og omkvædet er så sindssygt catchy. »Bull ridin’ and boobies« all the way«.
Niels: »Men den viser også, at hits ikke længere bare er sange – det er hashtags, memes og så videre, som rækker langt ud over nummeret. ‘Old Town Road’ er måske det foreløbige højdepunkt for en tendens, der startede helt tilbage ved Baauers ‘Harlem Shake’ og fortsatte over i Drakes ‘Hotline Bling’, Rae Sremmurds ‘Black Beatles’ og så videre«.
Sofie: »Du har ret. Men jeg er spændt på, om det her er et enestående tilfælde, eller om det bare er sådan, et hit eksisterer i fremtiden. At det er til stede i alle afkroge af popkulturen for så bare at blive slået af det næste store hit med meme-potentiale. Hvad tror du?«
Niels: »Jeg tror, det vil fortsætte, men tænker dog også, at trætheden må sætte ind på et tidspunkt. Måske tager jeg fejl? Men om ti år, når alle memes og kulturel relevans er gledet ud i internetglemslen: Holder det her så stadig?«
Sofie: »Jeg tror i hvert fald, der er en grund til, at man stadig kan smække ‘Teenage Dream’ eller ‘We Found Love’ på i dag – og det er ikke fordi de havde en bredt favnende tilstedeværelse på internettet. De er bare solide popsange, og forhåbentlig er det stadig det, der kommer til at definere en sangs levetid – meme eller ej. Jeg synes dog også, at ‘Old Town Road’ er en solid sang, så måske får den lov til at overleve«.
Niels: »Det er en solid sang, men den viser, at popmusik er et lidt mærkeligt sted lige nu – og den viser måske også, at ’popmusik’ ikke rigtigt findes som entydig størrelse mere«.
Sofie: »Jeg tror dog, der er håb for poppen endnu! Bare rolig. Vi kan snakkes ved om ti år og gøre status. Jeg vil køre ind i 2020 i min »Maserati sports car« med håb for fremtiden. Ses!«
Niels: »Poppen skal nok overleve. Det er nok mere mig, der bliver gammel… Ak. Ses i 2020«.
LÆS HELE TEMAET: Farvel til 10’erne
Læs også: De 25 vigtigste internationale album i 2010’erne