Justin Bieber diagnosticeret med alvorlig sygdom: »Det har været et par hårde år«

Justin Bieber diagnosticeret med alvorlig sygdom: »Det har været et par hårde år«
Justin Bieber.

Justin Bieber er blevet diagnosticeret med sygdommen borreliose, fortæller han i et opslag på Instagram. Popstjernen har samtidig været ramt af mononukleose, også kendt som kyssesyge.

I opslaget langer Bieber ud efter folk, der i den seneste tid har kommenteret på hans udseende.

»Mens en masse folk blev ved med at sige, at Justin Bieber ligner lort, er på meth og så videre, har de ikke indset, at jeg for nylig er blevet diagnosticeret med borreliose. Ikke kun det, jeg har også haft en slem omgang kyssesyge, der har påvirket min hud, hjernefunktion, energi og overordnede helbred«, skriver han.

Borreliose – på engelsk lyme disease – er en infektionssygdom, der overføres til mennesker via skovflåtbid. Symptomer kan være udslæt, nervesmerter, hovedpine og muskellammelser.

Biebers kamp med sygdommen vil blive yderligere forklaret i den kommende dokumentarserie ‘Justin Bieber: Seasons’, der får premiere på Youtube 27. januar.

»I kan lære alt om, hvad jeg har kæmpet med og overvundet! Det har været et par hårde år«, skriver Bieber, som i løbet af 2019 flere gange fortalte om sit mentale helbred i interviews og på de sociale medier.

Justin Bieber udgiver et nyt album i 2020, der forleden blev skudt i gang af singlen ‘Yummy’.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af