Burna Boy bragte Afrika til Tap1 med potent og politisk fest
Da plakaten til sidste års Coachella-festival blev offentliggjort, stod Burna Boy i relativt lille skrift, hvilket vakte utilfredshed hos den nigerianske stjerne, der på Instagram proklamerede: »Jeg er en AFRICAN GIANT og vil ikke blive reduceret til, hvad end den der lillebitte skrift betyder«.
‘African Giant’ blev også titlen på hans seneste album, og ganske passende indledtes tirsdagens koncert i Tap1 med titelnummeret og åbneren herfra. Som for at hamre pointen hjem: Den afrikanske kæmpe var landet i grå København.
Efter Burna Boy havde bragt Afrika til Amager, blev det også tydeligt, hvorfor han følte, at han havde fortjent mere end en halvlunken placering på en af verdens vigtigste festivalplakater. For selv om Burna Boy måske ikke er så stor som stjernerne i toppen af plakaten, er han utvivlsomt en stjerne på sin egen måde og i sit eget territorie.
For det første indtog Burna Boy Tap1 med både fuldt liveband (komplet med saxofonist og korsanger) og visuals, der gav et fuldendt og gennemført udtryk. Bandet tilførte en dynamisk, massiv og levende fornemmelse til især numrene fra ‘African Giant’, der har en mere bandagtig livefornemmelse. Burna Boy selv var utrættelig, energisk og nærværende, og han kunne både gejle publikum op og synge og rappe med sin stærke vokal.
For det andet kunne Burna Boy både holde fest og gå ned i mere stille øjeblikke. Festen kom på numre som ‘Dangote’, ‘Killin’ Dem’ og den melodiske ‘On the Low’, der udløste fællessang. Allerbedst var den massive ‘Anybody’, der blev udsat for to ’pull ups’, hvor nummeret startede forfra – et trick, Burna Boy i ægte globaliseret popstil har lånt fra sine jamaicanske kollegaer. Men hovedpersonen var heller ikke bange for de mere stille og tilbagelænede øjeblikke som eksempelvis ‘Sekkle’, ‘Gum Body’ og Dave-hittet ‘Location’, der alle faldt tidligt i koncerten og skabte en god kontrast til de mere energiske numre.
For det tredje, og vigtigst af alt, havde Burna Boy noget at sige, noget han ville. Fest og stille momenter kan man komme langt med, men allervigtigst er det, at man har noget på hjerte. Og det har Burna Boy, der gør en dyd ud af at forholde sig til og fremvise sin historie og identitet. Selv om han låner fra blandt andet dancehall og hiphop, er hans musik – med synkoperede trommer, highlife-agtige guitarfigurer og afrobeat-klingende akkorder og blæsere – umiskendelig og kompromisløs afrikansk, og ikke mindst nigeriansk.
‘Spritual’ sluttede med et sample af hans mors tale til BET Awards, hvor Burna Boy ikke selv var til stede: »The message from Burna I believe would be that every black person should please remember you were Africans before you became anything else«.
Herefter fik han publikum til at hæve en knyttet næve i vejret til ‘Collateral Damage’, inden billeder, der refererede kolonialisme og Afrikas voldsomme historie, tonede frem under ‘Another Story’.
»Undersøg og find sandheden om, hvor du kommer fra«, sagde Burna Boy.
Det var et potent og politisk budskab fra en kunstner, der ikke længere vil lade sig marginalisere og reducere, og som vil tage kontrollen over sin egen historie. Burna Boy er klar til at være stjerne på sine egne præmisser – og det med hans afrikanske, nigerianske identitet i centrum. Hans overbevisende koncert og stemme i Tap1 understregerede, at vi bør være klar til at lytte.
Kort sagt:
Med fuldt band, saxofon og en stærk vokal bragte Burna Boy Afrika til Tap1 med solid fest, ømme øjeblikke og, ikke mindst, et vigtigt og potent politisk budskab.