Hvis jeg siger ‘Lady Gaga’, hvad er så den første sang, der falder dig ind? For mit vedkommende har det i meget lang tid været den storslåede, allerede ikoniske duet ‘Shallow’. Havde du spurgt mig for ti år siden, havde det nok nærmere været »Po-po-po-pokerface, po-po-pokerface«, mens kødkjoler, voldsomme hovedbeklædninger og hektiske musikvideoer fløj rundt for mit indre øje.
Lady Gagas skift fra ekstravagant artpop-gudinde til leverpostejsfarvet, helt almindeligt menneske i ‘A Star is Born’ er en af musikhistoriens mere overraskende transformationer. En transformation, der dog skete i flere mindre etaper; først med det overraskende rolige ‘Joanne’-album fra 2016, så Netflix-dokumentaren ‘Gaga: Five Foot Two’ og til sidst rollen som den sympatiske, lidt generte og meget talentfulde Ally i Bradley Coopers ekstremt succesfulde ‘A Star Is Born.’
Men bedst som hele verden havde vænnet sig til, at hun var blevet mere Lady end Gaga, landede singlen ‘Stupid Love’ i februar. Et ultrapoppet, synthbaseret nummer ledsaget af en pink, surrealistisk musikvideo, hvor Lady Gaga i stram latex og med skarp koreografi lignede den popstjerne, vi ellers ikke havde set synderligt meget til siden hendes vilde Super Bowl-optræden i 2017.
Lige så meget smæk for skillingen er der på den efterfølgende single, ‘Rain On Me’, der er om muligt endnu mere catchy end ‘Stupid Love’. På fredag kommer albummet ’Chromatica’ så efter at være blevet rykket rundt et par gange grundet coronakrisen.
Men hvad betyder det her comeback? Eller skal man mere kalde det en tilbagevenden til tidligere dyder?
‘Stupid Love’ sendte med det samme tankerne tilbage til Gagas ‘Born This Way’-æra, mens ‘Rain On Me,’ der desuden har Ariana Grande på visit, har en næsten Calvin Harris-agtig hitlistelyd, som er ny for Lady Gaga. Er der tale om en helt ny Gaga-æra, eller bringer hun sin gamle persona tilbage? Måske en kombination.
Én ting er sikker: Jeg håber, at den vildskab og overdådighed, som Gaga har været synonym med i størstedelen af sin karriere, er på vej tilbage med de to singler som retvisende teasers.
Mennesket Gaga
Den rolige, mere jordnære person, som Lady Gaga har vist verden udadtil de seneste år, har ikke bare været et valg – det har været en nødvendighed. Netflix-dokumentaren ‘Gaga: Five Foot Two’ gav et ærligt indblik i kunstnerens liv og de både psykiske og fysiske smerter, hendes popstjernetilværelse har bragt med sig. Lady Gaga lider af den kroniske sygdom fibromyalgi, og senere har hun fortalt, at sygdommen er knyttet til de traumer, hun har oplevet efter gentagne overgreb.
Sygdommen var også årsag til, at Lady Gaga aflyste en lang række koncerter, blandt andet én på dansk jord i 2018, men det til trods har hun ikke være forsvundet fra jordens overflade.
Hun har eksisteret i det popkulturelle landskab, men på en anden måde end før: Som skuespiller – og ikke mindst som et helt almindeligt menneske med mentale sårbarheder og helt almindelige behov. Noget der godt kunne være lidt svært at forstå, når man så Lady Gaga blive firet ned fra loftet iført vildt kostume, som hun gjorde det til Super Bowl i 2017.
Når jeg håber, at ‘den gamle’ Lady Gaga er tilbage, er det altså med de seneste tre års begivenheder in mente. Det kan godt føles forkert at glæde sig til ‘mere af det gamle’, når man ved, at det gamle var ved til at få hendes krop og psyke til at knække sammen.
I et stort interview med Paper Magazine har Gaga dog fortalt, at skabelsen af ‘Chromatica’ har hjulpet hende med at bearbejde depression og kronisk smerte. Albummet har vist hende, at man kan danse sig gennem sorgerne. Og deri ligger nøglen nok til at forstå, hvorfor Gaga vender tilbage i poppede, delvist genkendelige klæder.
Monsteret Gaga
For Lady Gaga har stadig fibromyalgi. Hun er ikke kureret. Hun har stadig kroniske smerter, der gør hendes liv til en kamp hver dag. Men pointen med ‘Chromatica’ lader netop til at være, at der er mulighed for at finde glæde på trods af noget som den sorg, Gaga har oplevet.
»Jeg vil gøre hvad som helst for at få verden til at danse og smile. Jeg vil udgive et album, der tvinger folk til at glædes selv i de mest sørgelige øjeblikke«, fortalte hun i Papers interview.
Og på den måde er det jo den perfekte genfødsel af, hvad Lady Gaga sang i hittet ‘Born This Way’:
»Whether life’s disabilities
Left you outcast, bullied, or teased
Rejoice and love yourself today
‘Cause baby you were born this way«.
Jeg håber for ‘Chromatica’, at Lady Gaga omfavner den monsterenergi, som hun oprindeligt byggede sin persona op omkring – noget der også kom til at navngive hele hendes fanskare, ‘Little Monsters’.
Det har været vigtigt og givende at få et indblik i den mere afdæmpede side af hende – både som kunstner og menneske. Men når alt kommer til alt, så virker ’monsteret’ bare som den ægte Gaga. Hun er sig selv, når hun klæder sig ud, tager på rumrejse og giver den fuld skrald med hele det pink pibetøj.
Og nu hvor vi tilmed har fået en reel baghistorie til popstjernen Lady Gaga, vil monster-viben i en cocktail af sorg og glæde føles mere oprigtig end nogensinde før.