Jay-Z ringede til guvernøren af Minnesota og krævede retfærdighed for George Floyd

Jay-Z kæmper aktivt for at stille politimændene, der lod George Floyd blive myrdet på åben gade af deres kollega – den nu fængslede eks-politimand Derek Chauvin – til ansvar.

Under en pressekonference om sagen fortalte guvernøren af delstaten Minnesota, Tim Walz, at Jay-Z havde ringet ham op og plæderet for retfærdighed:

Ifølge Walz kontakede Jay-Z ham ikke som en international stjerne, men som »en far, der betonede, at retfærdighed må ske fyldest«:

»Det var utrolig menneskeligt. Han sagde, at han kunne mærke medfølelesen og menneskeligheden af de folk, der taler. Han ved, at verden ser på, og at den måde Minnesota håndterer sagen, vil have en indflydelse på hele landet. Det er et positivt tegn, at en person af den status, med en tilstedeværelse af den kaliber, er fokuseret på øjeblikket, som også Minesotas beboere fokuserer på«.

I en pressemeddelelse på Roc Nations Twitter opfordrer Jay-Z politikerne til »at gøre det rigtige og rejse tiltale mod alle dem, der er ansvarlige for mordet på George Floyd«:

»Hav modet til at se på os som mennesker, fædre, brødre, søstre og mødre i smerte. Og se på jer selv. […] Det her er kun det første skridt. Jeg er mere stålsat på at kæmpe for retfærdighed end mine potentielle undertrykkere måtte være«.

Jay-Z er langt fra den eneste stjerne, der har krævet retfærdighed i sagen om mordet på George Floyd. Beyoncé, Billie Eilish, Rihanna, Taylor Swift, Spike Lee og mange flere har alle opfordret til handling.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af