DR2’s Roskilde Festival-erstatning forsøgte at genskabe magien fra Dyrskuepladsen
DR viste i maj, at de havde format til at skabe en tv-koncert, der kunne sprede noget af den musikstemning, de danske spillesteder ikke har mulighed for i øjeblikket. I kølvandet på dén succes har DR lanceret ‘Musiksommer 2020’, der blandt andet inkluderer en DR2-føljeton, der tager seerne med til en række af sommerens aflyste festivaler, én af gangen.
Første afsnit omhandlede Roskilde Festival – under overskriften ‘Roskilde Festival 2020 live på DR2’ – og ligesom med corona-koncerten fra maj tog Pelle Peter Jencel sig fornemt af værttjansen. Han sendte live fra Dyrskuepladsen, og derfra stod den i halvanden time på interviews, minikoncerter, dokumentariske nedslag i forskellige aspekter af festivalen, og øvrig gøgl.
Det var på papiret en rigtig god idé. For Roskilde Festival er meget mere end blot musikken. Det er kunst, campingstemning, alkohol, fællesskab, velgørenhed, historie og selvfølgelig den mytiske Orange Feeling. Men det er godt nok også meget at klemme ned i knap 90 minutters tv.
Musikken var dog glimrende. Der var små, relativt hurtigt opsatte scener rundt omkring på festivalpladsen, og dermed fik udsendelsen faktisk genskabt fornemmelsen af at rende fra scene til scene.
Joyce gav en både sprælsk og kreativt eksekveret udgave af ‘Formskifter’, Ganger gav en dybfølt og velklingende omgang ‘Olympisk’, og Malk de Koijn serverede en festlig medley bestående af ‘Å åå mæio’, ‘Vi tager fuglen på dig’ og ‘Weekendkriger’. Clara gav både en intim udgave af ‘Nobody’s Lover’ og en festlig ‘Girl Like You’, og Specktors fik skabt soundbox-stemning af højeste kaliber med ‘Gutterne’. Selv Hugo Helmigs musikalsk temmelig uinteressante ‘Tell Me to Stay’ fik noget nyt liv, idet det var tydeligt, hvor stort det var for ham at spille den på netop Dyrskuepladsen.
Det var så desværre også kun de seks navne, der kunne blive plads til i programmet. Det var ikke just verdens største udvalg, og musikalsk var udsendelsens spektrum bestående af P6- og P3-venlig hiphop, rock og pop jo alt andet end repræsentativt for, hvor bredt Roskilde Festival i virkeligheden favner.
Det giver selvfølgelig mening at holde sig til danske navne rent praktisk, men selv på årets plakat var der spændende dansk musik, hvad gælder både hårdkogt queertechno, fandenivoldsk punk og nådesløs eksperimentalrock. Enhver garvet Roskilde-gænger har haft mindeværdige stunder med nogle mainstream-fjendtlige navne – men udsendelsen valgte altså udelukkende at spille de mere sikre kort.
Det faktum ville have været helt fint, hvis bare resten af DR2-programmet havde været oprigtigt spændende. Og der var skam en god håndfuld lærerige indslag – blandt andet omkring festivalens velgørende tiltag, deres social workers og en række interviewklip, hvor kendte danske kunstnere fortalte, hvad Roskilde Festival betyder for dem.
Men rigtig meget af det var en rimelig overfladisk gennemgang af, hvad Roskilde er for en størrelse. Vi fik kort set den legendariske orange canopy i en sammenfoldet udgave – men vi fik kun en kort cliffnotes-udgave af historien bag den. Vi fik et stemningsmæssigt storartet clipshow bestående af tidligere års store lejrhits – men det ville have været tiltrængt at høre nogle eksperter fortælle om, hvad der kendetegner et typisk camp-anthem.
Udsendelsen prøvede også at genskabe campstemningen ved løbende at køre et segment, hvor medvært Kathrine Abrahamsen prøvede at sætte en enmandscamp op. Abrahamsen har aldrig været på Roskilde, og der skulle ideelt have været noget komisk værdi i at se hende forsøge sig med ølbong og teltopsættelse for første gang. Det vakte dog i højere grad medynk end latter.
Jeg elskede musikken, men jeg synes, at meget af programmets øvrige indhold savnede substans. Havde det varet lidt længere, kunne vi måske være kommet lidt dybere ned i materialet og stemningen.
Én udsendelses skygge hvilede rigtig tungt over ‘Roskilde Festival 2020 LIVE på DR2’ – nemlig P6 Beats fremragende radioudsendelse ‘P6 Beat elsker Roskilde Festival’, der blev sendt ugen inden.
P6 Beat-programmet varede seks timer og fik taget lytterne dybt og medrivende ned i Roskilde Festivals rødder, samtidig med at man hele vejen igennem kunne mærke Dyrskuepladsens brise i kroppen. Det var fuldt af både følelser, historie og fænomenalt Roskilde-nørderi. Og når det handler om at finde Roskilde-stemningen i dette festivalløse år, så var radioprogrammet altså meget tættere på at genskabe den sagnomspundne Orange Feeling.
Kort sagt:
Der var fremragende musikalske indslag i ‘Roskilde Festival 2020 LIVE på DR2’, men de mere dokumentariske segmenter savnede generelt substans.