PC Music-stifters knap tre timer lange debutalbum retfærdiggør sin længde med spændende produktionsvalg
Når jeg ser, at et album varer på den pæne side af de 100 minutter, forventer jeg som regel én af to ting.
Nogle gange er det et ambitiøst, konceptuelt værk, der ender med at føles som en odysse gennem forskellige soniske landskaber, der på hver sin vis øger helhedsoplevelsen – værker som Swans’ ‘To Be Kind’ og Kamasi Washingtons ‘The Epic’ er klasseeksempler fra nyere tid.
Men andre gange er der tale om rodede, overfyldte og i længden ret trættende lytteoplevelser, hvor det føles som om, kunstneren har været dybt uvillig til at skære én eneste sang fra. Eksempelvis Snoop Doggs ‘Bible of Love’ og Parliaments ‘Medicaid Fraud Dogg’ er derfor svære at sidde igennem fra start til slut.
Jeg havde frygtet sidstnævnte, da jeg satte mig til at høre ‘7G’; det 49 tracks lange og officielle debutalbum fra PC Music-stifteren A. G. Cook, hvis særegne electropop-produktioner har været med til at forme lyden for kunstnere som Charli XCX, Caroline Polachek og Hannah Diamond.
Hans idiosynkratiske undergenre, ofte omtalt hyperpop eller bubblegum bass, har aldrig været associeret med så langvarige værker, så jeg var nervøs for, at hans stilart ville falde fra hinanden, når den skulle køre i to timer og 40 minutter.
Han har dog et smart trick i ærmet, der gør, at ‘7G’ alligevel fungerer. Rettere end at servere et langvarigt epos eller en samling ustrukturerede musikalske ideer, er albummet delt op i syv discs med syv tracks hver. Hver disc har sin egen unikke musikalske identitet, idet de hver især har ét instrument i fokus.
Dermed ender albummet med at være en overraskende struktureret oplevelse fra start til slut. Først syv numre dedikeret til vilde trommelyde og legesyge rytmer, derefter syv mere indierockede tracks præget af guitar og godt med distortion, så syv tracks, der udforsker den sygeligt skarpe supersaw-waveform. Derefter kommer syv sange, der fører en mere organisk klaverlyd ind i Cooks elektroniske univers, efterfulgt af syv tracks bygget op omkring en Nord Rack 2-synths rige muligheder. De syv numre på sjette disc er elektroniske eksperimenter, der alle har kraftigt distortede spoken word- eller pseudo-rap-vokaler til fælles, mens de sluttelige syv tracks er bygget op omkring ekstrem vokalmanipulation.
Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at samtlige 49 numre fungerede problemfrit. Cooks vokalmanipulerede udgave af Smashing Pumpkins-klassikeren ‘Today’ føles mere som cheeky provokation end som en egentlig velfungerende forvandling af nummeret – omend riffet får en rigtig køn ambient behandling. ‘Oohu’ får et flot soundscape ud af Nord-synthesizeren, men de samtidige rytmiske eksperimenter føles lettere malplacerede. Størstedelen af spoken word-discen føles i højere grad som halvfærdige vignetter end som egentligt helstøbte sange.
Overraskende nok er det generelle kvalitetsniveau dog højt nok til, at 160 minutter ikke føles uoverkommeligt. Tracks som ‘Triptych Demon’ og ‘Illuminated Biker Gang’ er fyldt med smittende, manisk energi. ‘Drink Blood’ og ‘Lil Song’ viser veleksekveret en mere følsom og tilbageholdende side af A. G. Cook, der dog fornemt bygger på hans allerede etablerede stiltræk.
Hans forvrængede covers af Sias ‘Chandelier’ og Tommy James’ ‘Crimson & Clover’ formår smukt at gøre numrene endnu mere ekspressive, hvor Smashing Pumpkins-fortolkningen fejlede. Og hele vejen igennem både supersaw- og piano-discen udvider A. G. Cook sin klangpalette virkelig fornemt, hvilket resulterer i nogle af hans både smukkeste og mest sprælske sange hidtil – særligt numrene ‘Car Keys’, ‘Dust’, ‘Note Velocity’ og ‘Polyphloisboisterous’ eksemplificerer dette.
Hvis 49 sange virker som en for stor mundfuld, kan de syv discs dog sagtens klare at blive lyttet til individuelt. Selv de knap så musikalsk helstøbte af dem er nemlig spækket med kreative ideer.
Kort sagt:
Med hele 49 tracks siger det nærmest sig selv, at A. G. Cooks 7-disc-album har nogle svipsere. Men det ualmindeligt lange album er alligevel rigt på variation, spændende ideer, gribende rytmer og smukke klangflader.