Livagtige voksfigurer, henrettelser af rødhårede og afklædte kroppe: I løbet af sommerferien ser vi tilbage på en række musikvideoer fra de seneste 20 år, der fik folk til at tabe kæben og tage sig til hovedet.
Hvad skete der, og hvad har vi lært? Følg løbende med i artikelserien – nu handler det om M.I.A.’s ’Born Free’ fra 2010.
Hvad sker der i musikvideoen?
M.I.A. elsker den provokerende gestus. Hun har rakt fuck til Super Bowl, disset Lady Gaga, allieret sig med WikiLeaks, udtalt sig tvetydigt om terrorisme og så sent som sidste år skabt røre med udtalelser om, at hun hellere vil dø end at lade sig vaccinere.
Men selv i den provokationsrige karriere indtager ’Born Free’-videoen fra 2010 en særlig plads.
I den ni minutter lange musikvideo stormer kampklædt politi et boligkompleks for at finde rødhårede mennesker, der bortføres.
Derefter køres de tilfangetagne mennesker væk i en fængselsbus, mens nogle rødhårede rebeller kaster sten efter dem. Til sidst bliver buspassagererne tvunget til at løbe igennem et minefelt, indtil alle er døde.
Kameraet svælger i de her henrettelser. Man ser et barn blive skudt i hovedet og en mand blive sprunget så eftertrykkeligt i luften, at arme og ben bogstavelig talt flyver gennem luften. Det er hård kost, der samtidig er pakket ind i de lækreste slowmotion-skud af instruktøren Romain Gavras.
Folkemord blev æstetiseret i ’Born Free’-videoen. Det er som om, M.I.A. og Gavras har puttet den smukkeste guldramme omkring det mest voldsomme billede, man kan tænke sig.
Hvorfor var den lige så kontroversiel?
Læste du ikke det første punkt? Børn bliver nakket, og folk bliver sprunget i luften! Selvfølgelig blev folk forfærdede!
Især fordi folkegruppen, der bliver forfulgt, kunne tolkes som stand-ins for en række minoriteter.
Var de rødhårede for eksempel en allegori for mexicanere, da videoen lader til at udspille sig i USA? Eller er det palæstinensere, som M.I.A. har refereret til før (der optræder også et palæstinatørklæde på en rebelsk rødhåret)? Måske alligevel tamilerne, gruppen som M.I.A. selv tilhører? Der er derudover også en reference til irske IRA’s motto (»vores dag vil komme«).
Måske var det i virkeligheden en blanding af dem alle, eller bare en allegori for etnisk udrensning generelt. Og de uendelige tolkningsmuligheder gjorde kun ’Born Free’-videoen mere kontroversiel. Alle kunne se en spejling af enten den ene eller den anden konflikt i den.
Her giver det måske mening at påpege, at visse videoer bliver kontroversielle, uden at de vil det. Måske fordi de ældes dårligt, eller fordi de uvidende træder nogen over tæerne.
’Born Free’ er ikke sådan en video. ’Born Free’ er en mesterligt produceret provokation. Og netop det gjorde på en måde videoen endnu mere kontroversiel.
For må man æstetisere sådan en forfølgelse af rødhårede på så skamløs facon? Er det virkelig okay at bruge folkemord som en abstrakt allegori?
Debatten rasede vildt dengang i 2010. Visse kaldte videoen for et mesterværk, mens andre fandt den for voldsom. ’Born Free’ blev desuden hurtigt pillet ned fra YouTube, men er siden blevet genuploadet med aldersgrænse.
M.I.A. reagerede som altid med maksimal aggression.
»Fuck UMG (pladeselskabet Universal, red.), der ikke vil vise den på YouTube«, skrev hun på Twitter, selv om det altså ikke var pladeselskabet, der havde fjernet sangen.
Hun udtalte desuden, at Justin Biebers videoer er »et værre angreb på mine øjne end noget, jeg selv har skabt«.
Hvad kan vi lære af det hele i dag?
For instruktøren Romain Gavras’ vedkommende: At en musikvideo ikke behøver være sofistikeret, så længe man går hele vejen. I ’Born Free’ følger han et ret simpelt, men effektivt koncept hele vejen til dørs.
Den franske instruktør havde allerede skabt røre med den ligeledes voldsomme ’Stress’-video for Justice, hvor en gruppe forstadsdrenge kaster sig ud i et orgie af vold og kriminalitet, men ’Born Free’ cementerede hans navn som frygtløs musikvideoinstruktør.
Faktisk var M.I.A.-videoen så eksplosiv en størrelse, at Gavras siden fik lov til at lave den om til en spillefilm. Jep: ’Vores dag kommer’ med Vincent Cassel er simpelthen 90 minutter med forfølgelser af rødhårede.
For M.I.A.’s vedkommende: At en alt for åbenlys provokation også kan stå i vejen for et politisk budskab.
For selvfølgelig hjælper det at råbe højt og skabe en stor gestus. Men i M.I.A.’s tilfælde er chokeffekten blevet selve det, hun er kendt for.
’Born Free’ står for eksempel primært tilbage som en slags fuckfingerrækken i musikvideoform.
Videoen er et lækkert lavet produkt: De kommercialiserer et noget ukonkret oprørsideal i flotte billeder og får opmærksomhed gennem en grænseoverskridende provokation. Så på den måde er ’Born Free’ faktisk en perfekt indkapsling af M.I.A.’s karriere.
Dermed kan man måske sige, at ’Born Free’ lykkedes og fejlede på samme tid. Hvis den primært ville provokere eller skabe en reaktion, så opfyldte videoen sin mission til fulde.
Men hvis den ville sige noget dybere om et eller andet politisk eller menneskeligt fænomen, så lykkedes den ikke. For enhver dybere debat druknede i kontroversen omkring ’Born Free’.