‘Better Days’: Mina Okabes usædvanligt rare debutalbum mestrer en svær disciplin

‘Better Days’: Mina Okabes usædvanligt rare debutalbum mestrer en svær disciplin
Mina Okabe. (Foto: Cathrine Brix)

Det er ikke svært at finde adjektiver til at beskrive sangene på dansk-japanske Mina Okabes debutalbum.

Musikken på ’Better Days’ er rar, blid, underspillet og helt igennem vanvittig behagelig. Det er soveværelsespop skrevet og produceret, så man kan høre albummet forfra igen og igen og bare lade sig drive med, som lå man og skvulpede rundt på et oppustet svømmedyr i en pool i det sydfranske et sted.

Der er dog én humle ved den slags musik: Der er en overhængende fare for, at det bare bliver lidt kedeligt. Lidt for hyggeligt.

Det er en svær disciplin at mestre. Det at lave behagelige og afdæmpede sange, der samtidig ikke ender som glorificeret baggrundsmusik.

Den disciplin mestrer 20-årige Okabe dog heldigvis, og der er flere årsager til, at det fungerer så fremragende:

Hendes vokallevering, der med fornemmelser for følelsesmæssig indlevelse og afstand giver perspektiv til de mestendels kærlighedsorienterede sange. De i grunden relativt simple tekster, der fremstår utroligt ærlige og troværdige – den lidt klichéfulde beskrivelse af tekster som ’sider fra dagbogen’ passer bare godt her. Og så kompositionerne, der med en base i lækker og guitarfunderet soveværelsespop har masser af byde på ud over den ensrettede vellyd.

Tag bare skærebrænderguitaren, der pludselig kigger forbi den drømmende debutsingle ’I’m Done’. Eller det i grunden ret funky guitargroove, der gør ’Every Second’ til sådan en sang, man rent faktisk får lyst til at danse til. Hvilket selvfølgelig ikke er noget vildt stempel i sig selv, men det siger noget i det univers, Okabe præsenterer.

Og så er der altså gode omkvæd over hele linjen (jeg kigger på dig, ’Walk Away’), mens Okabe også sætter sin sårbarhed i spotlyset på guitarballaden ’Give a Little Less’ og den afsluttende klavertåreperser ’Let Me Down’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mina Okabe fortalte i forbindelse med sidste års debutsingle (siden da er det gået stærkt), hvordan hun er dårlig til at tale om sine følelser, men i stedet kan slappe af og give los via musikken.

Og der er mange følelser på spil. Mange sange om personlige oplevelser, som virker nære, fordi de netop er så nede på jorden fortalt og realistisk sat op – om det så handler om at give for meget at sig selv uden at få noget igen (’Give a Little Less’) eller spørgsmålet om, hvorvidt man skal blive i et forhold eller ’Walk Away’.

Mest ømt bliver det nok på den førnævnte lukker ‘Let Me Down’, hvor Okabe jo godt ved, at fyren ikke skal blive, da han altid skuffer hende – mens hun samtidig leder efter de ting, hun selv kan ’fikse’.

»I don’t want you to stay / ’cause all you do is let me down«, lyder det i omkvædet, mens tvivlen hersker i verset: »I just wanna know / if’s there’s something I did wrong / something I could fix to be someone you might just long for / say that I’m okay«.

Lige så behagelig musikken er, lige så bittersøde, fortvivlede, rundtossede og nære er teksterne. Så dem kan man gå på rig oplevelse i – her er det nemt at blive revet med.

På den måde fungerer ’Better Days’ både som et album med rørende, personlige fortællinger og som en noget nær ideel søndagsplade, man bare kan flade ud til. Men det er, når man kombinerer de to tilgange, at helhedsindtrykket for alvor løfter sig.


Kort sagt:
Det dansk-japanske stjerneskud har lavet et debutalbum, der både serverer rørende personlige fortællinger og fungerer som en helt igennem ideel søndagsplade, man kan flade ud til igen og igen.

Mina Okabe. 'Better Days'. Album. Copenhagen Records.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af