NEKROLOG. Der er to spor i historien om Nils Kurt Erik Einár Grönberg.
Det ene er historien om en ung rapper fra et udsat kvarter i en forstad til Stockholm, der til dels voksede op på et opholdssted og tidligt endte i et liv med kriminalitet. Men som derefter blev rapstjerne som 16-årig og i 2019 var den mest streamede artist på Spotify i Sverige overhovedet.
Det andet spor er væsentlig mørkere. Det handler om en ung rapper, der i 2020 blev kidnappet som kun 17-årig og udsat for ydmygelser, trusler og vold. Og det handler om drabet i sidste uge, hvor Einár blev skudt efter at have modtaget dødstrusler gennem en længere periode. Han var fyldt 19 år i september.
Nu, hvor Einár er død, er det selvfølgelig sidstnævnte spor, der fylder mest.
Den unge rapstjernes tragiske skæbne er blevet et billede på den forråelse, der er sket på Sveriges hiphopscene, der nu domineres af folk, der til dels er hårdkogte kriminelle og bandemedlemmer. To svenske rappere, Yasin og Haval, sidder for eksempel i fængsel lige nu, kendt skyldige i at medvirke til kidnapningen af Einár.
Der er samtidig også et større samfundsmæssigt perspektiv. For forråelsen af Sveriges hiphopscene afspejler et langt større problem i vores naboland.
Her er blodige bandekonflikter udbredt i forstæderne, hvor skyderier og granatangreb nærmest er blevet hverdag. Ifølge en større undersøgelse, der blev publiceret tidligere i år, er Sverige nu det land i Europa med flest skuddrab per indbygger. Einár er blevet en del af den uhyggelige statistik.
Den problematik er selvfølgelig vigtig at påtale. Det, der er sket med Einár, viser, at der er noget helt galt i Sverige. Men rapperen fortjener også at blive husket for mere end de to mest forfærdelige episoder i sit liv.
Så hvem var han – musikeren Einár?
Betonblokke i pangfarver
Nils Kurt Erik Einár Grönberg er ikke et navn, der passer til en hård gaderapper, og den svenske kunstner lignede heller ikke én.
Einár så meget ung ud, næsten som en skoledreng. Hans mor var den kendte skuespiller Lena Nilsson. Han lignede ikke en person, der levede det voldsomme liv, han beskrev i sine sange.
Men det gjorde han efter alt at dømme. Den afdøde rapper havde domme for blandt andet vold, narkoforbrydelser og spritkørsel. Alligevel – eller måske også netop derfor – elskede de ham i Sverige.
Han forstod som få andre at forene gaderappens rå realisme og autenticitetskrav med store, poppede omkvæd. Det var grå beton bemalet med pangfarver.
På den måde var Einár til en vis grad en pendant til danske Gilli: En etnisk hvid rapper, der er opvokset i udsatte kvarterer og har formået at skabe gigantiske pophits ud af de multikulturelle strømninger, der hersker der.
Meget af Einárs musik var baseret på hans utrolige evne til at skrive fængende omkvæd. Han er desuden en af de få svenske gaderappere, der også var begavet til at skrive rammende kærlighedssange som gennembrudssinglen ’Katten i trakten’ eller hittet ‘Första klass’. Hvilket uden tvivl har hjulpet på populariteten.
Men han kunne også bare rappe.
Især nyere numre som ’Unge med extra energi’ og ’Sätter dom på plats’ viste, hvor stærk en historiefortæller han var. Førstnævnte er en selvbiografisk fortælling, der føles som en film, mens sidstnævnte er en trodsig reaktion på kidnapningssagen.
Einárs musik satte desuden tit ord på en slags grundlæggende angst og depression, der hersker i sindet hos dem, der bor i de kriminalitetsplagede områder.
Sange om Enskededalen
Den svenske rappers musik lød som at være til en fest, hvor man ikke helt stoler på de andre. Eller som at sidde på bagsædet af en bil, der netop er drejet ned ad en helt forkert vej.
Som på ’Haparanda’, hvor tempoet hele tiden accelerer. Der er fart på, og mange af sangene er festlige. Men noget ondt lurer bag facaden.
Selv når han rappede om at være blevet millionær som 16-årig på ’Psykos’, kørte han rundt med pistolen på skødet og med dårlige tanker i hovedet: »Ingenting här är kul / alting är tråkigt«.
På sangen ’Mamma förlåt’ rappede Einár til sin mor om sin egen hypotetiske død: »Du väntade på samtalet att sonen din var död«. Det er musik med en tragisk dimension.
Måska kan man sige, at Enskededalen (kendt som Dalen), hvor rapperen kom fra, er sangenes sande hovedperson. Stedet beskrives gang på gang som nådesløst og koldt – men Einár omtaler også området med en lokalstolthed.
Som om det er et adelsmærke at komme fra et forfærdeligt sted. Et sted hvor politiet fejrer med lagkage, når nogen bliver dræbt, som han rapper på ‘Welcome to Sweden’.
Der er et modsætningsfyldt forhold til kvarteret og de andre mennesker i det. Einár var for eksempel exceptionelt aktiv gennem samarbejder med andre lokale artister.
Når man kender rapperens konfliktfyldte historie, kan man ellers nemt få indtrykket af, at han var isoleret på den svenske hiphopscene. Men det forholdt sig faktisk helt modsat. Nogle af hans største sange var kollektive udgivelser som ’Voi’ med Dani M, ’Tesla’ med Macky eller ’Räkna mina dagar’ med 1. Cuz.
Nu er det selvfølgelig nærliggende at se de samarbejder i et skeptisk skær. Det var jo blandt andet et potentielt samarbejde med Yasin, der blev forsøgt brugt som lokkemad i kidnapningssagen.
På den måde bliver de to spor af fortællingen om Einár hele tiden mudret sammen. Det er svært at se hans musik helt uafhængigt af den verden, den udsprang af. Men helt grundlæggende er det vigtigt at huske på musikken, nu hvor alt handler om kidnapningen og drabet.
Det er vigtigt, at vi ikke kun mindes den 19-årige mand, der blev myrdet, men også husker kunstneren Einár, der i en kort men intens tid var Sveriges vigtigste rapper.