Du har måske været på Roskilde Festival mange gange, men mon ikke et af årene står særligt stærkt i din hukommelse: Det første år, du tog del i det store sus på Dyrskuepladsen.
Måske var du endda teenager, med alt hvad det indebærer af ultrastramt madbudget, et lånt iglotelt og rammer med varme Harboe-dåseøl stablet under den vindblæste pavillon. Samt naturligvis årets trykte musikprogram i bæltetasken overtegnet med kuglepenskrydser.
Hele 80 procent af Roskilde Festivals deltagere debuterer på festivalen, når de er under 25 år. For rigtig mange unge er Roskilde Festival et overgangsritual – og for festivalen er de unge lig med inspiration, energi og en afvisning af status quo. Men begge parter er blevet snydt for oplevelsen to år i streg.
Det er Roskilde Festivals musikchef Anders Wahrén fuldt bevidst om, og derfor har han og organisationen denne uge annonceret, at 5.000 billetter øremærket til festivaldeltagere under 25 år vil blive sat til salg 30. november.
Men hvad betyder tiltaget for alle os over 25 – og for festivaloplevelsen som helhed?
Vi har taget en snak med Anders Wahrén om formålet med ’Under 25’-billetten, og om rimeligheden i at forfordele andre deltagerkategorier.
’Under 25’-billetten skal tage hensyn til de ungdomsårgange, der ikke fik mulighed for at debutere på festivalen i 2020 og 2021. Hvad gør de unge årgange så vigtige, at de skal have deres egen billetkategori?
»Vi synes, det er vigtigt, at vi bliver ved med at være en festival for og med unge. Vi plejer at have en høj rate af debutanter på hver festival, 20-25 procent. At vide, at festivalen er næsten udsolgt og har været det siden sommeren 2020, gør os bekymrede for, at nogle vil blive snydt for den her debutoplevelse. Dem, der måske tænkte i 2020, at de ikke var helt klar til at tage af sted, men ville være det i 2021, og så ikke har haft chance for at få en billet. Eller i hvert fald en meget lille chance, fordi der er så få, der har refunderet deres billetter fra 2020 og endnu færre fra 2021. Hvilket jo er fantastisk og en cadeau og en loyalitet, som vi virkelig er glade for, men det har også den slagside, at alle, der ville have købt deres første billet til 2021 eller 2022, ikke har god mulighed for det. Og det vil vi gerne tilgodese, for det er vigtigt, at der bliver ved med at blive tilført noget. At festivalen holder sig frisk, hænger også sammen med, at vi får nogle nye gæster ind løbende«.
Men I nedjusterer så til gengæld andre deltagerkategorier?
»For at få regnskabet til at gå op flytter vi lidt rundt på endags- og partoutbilletterne. Det vil gå lidt ud over endagsbilletterne til de enkelte dage. Vi kan måske også være færre leverandører, frivillige eller andre i nogle perioder. Vi kommer ikke til at presse pladsen yderligere, det vil ikke kunne mærkes, at der er flere mennesker. Men sammensætningen af publikum vil være anderledes«.
Hvorfor lige 25 år – og ikke endnu yngre?
»De fleste debuterer inden de runder 22, og så har vi givet et spænd på to år mere, fordi festivalen har været aflyst to år. Det er lidt teknisk, men det er et forsøg på at omfavne dem, som vi ud fra vores data normalt kan se ville være de debuterende i år«.
Jeg troede faktisk, gennemsnitsdebutanten var yngre end 22. Jeg var på Roskilde første gang som 15-årig.
»Ja, jeg var selv 13 år, så det kan godt overraske lidt. Det er meget forskelligt, vi har en meget sammensat flok«.
Kan du beskrive, hvad ungdommen betyder for Roskilde Festival i et større billede?
»Det indebærer en nysgerrighed, en åben tilgang, at folk stadig er i deres formative år. De har ikke allerede dannet deres verdensbillede fuldstændig. Og det er jo ikke, fordi vi så skal bestemme, hvordan de skal se på verden, men de er i hvert fald nogle, som det er interessant at give nogle input igennem den kunst og aktivisme og musik, vi præsenterer. Og vi får også noget den anden vej, fordi de også har nogle krav og forventninger til os som festival. Så jeg synes, det er vigtigt, at vi også er en festival, som er rundet og dannet af en ungdomskultur, som startede med et ungdomsoprør i slut-60’erne og 70’erne. Det betyder jo ikke, at man ikke er velkommen, hvis man er 50 eller 60, men vi ville få et problem, hvis der var en overvægt af meget voksne gæster«.
Som det er lige nu, frygter I så, at Roskilde-publikummet simpelthen bliver for gammelt eller modent?
»Nej, det synes jeg ikke, der er nogen grund til at frygte lige nu. Men det har været vigtigt for os at gøre lidt for, at nogle kan debutere, at vi ikke kun har de samme kendinge, der kommer år efter år. Jeg kunne da forestille mig, at hvis vi ikke var opmærksomme på det eller begyndte at booke meget til et sikkert, købestærkt segment, så kunne det hurtigt få den slagside. Nu gør vi noget ved det, både med vores tiltag med billetter til unge og ved at fastholde en profil, der appellerer til dem. Det synes jeg, dagens musikpakke også viser ret stærkt. Vi skal ikke bare læne os tilbage og tænke, nu er der udsolgt, det var da rart. Vi skal stadig være opmærksomme på, om der sker nogle forskydninger, vi skal prøve at rette op på«.
Hvilke tendenser om gæsterne kan man læse ud fra, hvordan billetsalget foregår?
»Det er et godt spørgsmål. Det er jo i virkeligheden rigtig svært at måle på lige præcis i de her år, fordi der er så mange billetter, som er gamle billetter, der bliver beholdt. Hvis det var et helt almindeligt år, hvor billetsalget var startet, og vi annoncerede en pakke som i dag, der appellerer ret meget til unge, så ville vi kunne se, om det satte gang i et salg eller aktivitet eller opmærksomhed i nogle særlige segmenter. Det kan vi ikke på samme måde nu. Så vi bliver nok nødt til at finde andre måder at blive klogere på vores publikum på«.
»Vi plejer også at lave nogle ret store undersøgelser af, hvilke deltagere vi har haft på festivalen, og hvad de særligt har lagt mærke til og været glade for. Dem har vi heller ikke kunnet lave i de år, vi ikke har afholdt festival. Vi har kunnet lave en undersøgelse med nogle få, der var på Summer Days, og dem, der har fastholdt deres billet, men det er ikke det samme, så den ret brugbare dataindsamling, vi plejer at have på bagkant af en festival, er vi gået glip af de seneste par år. Så vi skal finde andre måder, hvorpå vi kan sikre, at vi er i sync med vores gæster og ikke bare planlægger ud fra gammel viden eller vores egne forestillinger om, hvad der mon er fedt«.
Hvad oplever I, at den traditionsrige festivaldebut i en ung alder betyder for den enkelte deltagers Roskilde Festival-tilknytning?
»Jeg tror, det betyder rigtig meget, fordi den første gang på Roskilde bliver koblet op på nogle rigtig stærke oplevelser. Det er jo et ret voldsomt sansebombardement at være på sin første festival, og hvis man har debuten, når man er meget åben og modtagelig og kommer med sine venner – for nogles vedkommende er det måske som en afslutning på en uddannelse eller i forbindelse med en anden fejring, hvor verden ligger åben, og humøret er højt – så bliver det noget af det, man kobler sammen med at være på festival. Det tror jeg, at folk tager med sig år efter år og gerne vil være med til at give til de nye debutanter«.
»Jeg oplever, at folk er enormt gode til at tage hånd om hinanden og byde dem velkommen, som ikke har samme erfaring som dem selv med at gå på festival. For mange mennesker er Roskilde Festival et slags overgangsritual og noget, man har glædet sig til i mange år efter at have gået og plaget derhjemme. Måske får man lov at tage alene af sted for første gang efter at have været der med forældre, som har været frivillige. Vi hører fra udlandet, at der er en stærk tradition i Norge blandt andet, hvor man tager på små lokale festivaler og øver sig i at være på festival, og når man så bliver rigtig stor, tager man hele vejen til Danmark til Roskilde Festival. Det er også en vigtig fortælling for os at holde fast i. At vi skal kunne sikre de her debutanter en plads«.
Kan man forestille sig lignende tiltag fremadrettet, efter 2022, for at få ungdommen på Roskilde Festival?
»Vi har arbejdet en del med ratebetaling af billetten for eksempel for at sikre, at man kan købe sin billet, selv om man ikke er super likvid. Jeg tror mere, at det er løsninger som det, vi vil arbejde videre med, fremfor øremærkede billetter til særlige årgange. Det er en særlig situation, vi er i nu, og derfor også et særligt middel, vi må bruge«.