KOMMENTAR. I forhold til i dag, hvor Spotify-playlisten New Music Friday dikterer selve dagen, ny musik bliver udgivet på, og hvor stort set al ny musik kan findes på officielle streamingtjenester, var starten af 2010’erne ren ragnarok. Kaos herskede.
Cd’en var død og begravet, men musikbranchen havde ikke helt fundet ud af lige præcis, hvad der skulle erstatte den. Jo jo, iTunes eksisterede, hvis du var sådan en rig type, der ville bruge ti kroner på en sang, eller hvad det nu var, det kostede.
Ellers florerede store dele af den periodes musik på diverse mærkelige websites og fildelingsplatforme. Det var en verden af torrents og lyssky link-sites.
Musikindustrien oplevede et historisk kontroltab. Branchen var i krise. Og den situation var hiphopscenen ikke sen til at udnytte.
Hiphopmiljøet har alle dage opereret på sine egne præmisser. Der har længe været kultur for at sælge mixtapes på gadehjørner eller distribuere cd’er fra bilens bagagerum efter koncerter. Rappere har historisk set iscenesat sig som kløgtige entreprenører, der forstår at »sælge vand til en brønd«, som Jay-Z engang rappede.
Så da musikbranchen crashede i starten af 2010’erne, skabte hiphopscenen selvfølgelig simpelthen sin egen paralleløkonomi.
Mens de etablerede pladeselskaber desperat prøvede at sælge deres sidste oplag cd’er eller få folk til at købe iTunes-gavekort, blomstrede mixtape-kulturen, hvor udgivelser distribueredes gratis via nu legendariske internetplatforme som DatPiff og LiveMixtapes.
Gennem den her udgivelsesform opstod der en kultur, hvor rappere var fuldstændig befriede fra musikbranchens begrænsninger. Man kunne udgive lige så meget og lige så ofte, som man ville. Og alt kunne remixes eller samples, for hvem ville brokke sig over samples på en udgivelse, ingen alligevel tjente penge på? Hvad skulle branchen gøre ved det?
Den her tilgang førte til en periode med hidtil uset kreativitet på hiphopscenen.
Det digitale mixtapes guldalder
Mixtapeformatet fostrede først og fremmest produktivitet. Der var jo intet pladeselskab, der sagde: Du må kun udgive ét album om året.
Folk som Lil Wayne og Gucci Mane blev således stjerner ved bogstavelig talt at udgive hundredevis af sange om året i slutningen af 2000’erne. Gucci Mane udgav på et tidspunkt tre mixtapes på samme dag.
Senere, i starten af 2010’erne, fandt en hel generation af rappere deres stemme gennem mixtapet.
Drake blev en stjerne med ’So Far Gone’ i 2009, Odd Future brød igennem med en stribe mixtapes året efter, hvor de udviklede deres helt eget univers ulig noget andet. Samme år udgav Kendrick Lamar i øvrigt også ’Overly Dedicated’.
I årene efter genindførte Joey Badass boom bap med ’1999’ i 2012, og Chance the Rapper løftede arven fra Kanyes oprindelige albumtrilogi med ’Acid Rap’ i 2013.
Ander artister som Danny Brown, Action Bronson, Wiz Khalifa, Wale og mange flere slog også igennem med mixtapes, og en hel generation af trap-stjerner som Migos, Young Thug og Future startede også som mixtape-artister.
Fælles for mange af de udgivelser var en slags frihed fra musikbranchens normale begrænsninger kombineret med en stadig ret ny opdagelse af, at internettet gjorde det muligt at få inspiration fra vidt forskellige steder.
Tyler, the Creator kunne frit stjæle fra Neptunes’ produktionsæstetik; Kendrick Lamar kunne lave et helt album med Lil Wayne-flows. Alt var tilladt – hiphophistorien var en åben bog, man snildt kunne stjæle passager fra.
Og der er nok intet mixtape, der inkarnerer den nye, frie tilgang som udgivelsen, der gjorde ASAP Rocky til en stjerne.
Den perfekte udgivelse til mixtape-æraen
’Live.Love.ASAP’ – der 31. oktober kunne fejre 10-års jubilæum – indkapsler alt det, der gjorde det digitale mixtapes guldalder så speciel. ASAP Rocky er nemlig en New York-rapper, der har samme flamboyante stil og uimodståeligt arrogante attitude som Cam’ron og DipSet, der kom fra Harlem ligesom ham selv.
Rockys debutmixtape er dog på ingen måde et klassisk New York-mixtape. I stedet trækker det på både Three 6 Mafia-flows og DJ Screws sløve beats. Selv om de to artister altså kommer fra henholdsvis Memphis og Houston, hvor de har præget lokalscener gennem årtier.
Men i mixtape-æraen blev lokale scener allemandseje. ASAP Rocky dyppede sine tær i alverdens forskellige genrer og havde karisma til at få det hele til at hænge sammen. Han kunne låne Lil B-slang det ene sekund og efterligne Houston-rappere det næste. Samtidig med at han havde en lyrisk funderet rapstil, der afslørede hans New York-rødder.
Stilen blev døbt cloud rap, og den var faktisk ikke kun ASAP Rockys opfindelse. Bagmanden bag æstetikken er en siden afdød visionær mand ved navn ASAP Yams, der er nem at spotte i Rockys tidlige videoer takket være det store lilla fødemærke i ansigtet.
Yams var ikke rapper. Han var faktisk ikke engang musiker. Han var en blogger, der havde fingeren på mixtapepulsen. Yams forstod instinktivt, hvordan den her nye musikverden fungerede, og det var ham, der stod for den overordnede æstetik på ’Live.Love.ASAP’.
Dermed ikke sagt, at ASAP Rocky ikke var hovedpersonen på sit eget mixtape. Der er få rappere, der kunne få de her mange tråde til at flyde sammen så uproblematisk som ham.
Pointen er mere, at det her er en udgivelse, der er direkte født ud af den tilgang til musik, der eksisterede i starten af 2010’erne. Bloggeren ASAP Yams forstod, hvordan den her nye verden fungerede, og han skabte den perfekte udgivelse til tiden.
Mixtape-æraen skabte en tilgang til musik, og et miljø, der var ekstremt dynamisk og flersidigt. Det fik den etablerede musikbranche til at se dødkedelig ud; DatPiff var langt mere spændende end iTunes nogensinde kunne være.
Det kunne til gengæld ikke vare for evigt. I løbet af 2010’erne fik musikbranchen igen styr på tingene. Streamingtjenesterne tog over. Det vilde vesten blev reguleret. DatPiff-kulturen forsvandt.
Men hvad så med alle værkerne – alle klassikerne – fra den tid?
Bevar mixtape-klassikerne
Musikbranchen slog tilbage som imperiet i ‘Star Wars 5’. Det var uundgåeligt.
Det er dog ikke min intention at bruge denne artikel på at begræde tiderne, hvor alt var bedre. Men at minde om, at mange af de her klassiske mixtapes, der jo har præget hiphoppen ekstremt meget, ikke har eksisteret inden for den nye orden, der er opstået på streamingtjenesterne.
Mixtape-klassikerne er jo, som nævnt, fyldt med ulovlige samples og uofficielle remixes. Det var netop fordi, de var så uregerlige, at de var så spændende. Men af samme årsag kan de nu ikke høres på de tjenester, vi nærmest allesammen bruger.
Nu kan man jo ikke bare sample og remixe hvem som helst. Der er rettigheder, der skal ordnes. Papirarbejde, der skal være styr på. De kedelige ting, du ved.
Det er et problem for mixtape-udgivelserne, der derfor risikerer at gå tabt for alle dem, der ikke lige opsøger uofficielle uploads på YouTube eller sådan noget. Til en vis grad er det som om, at musik, der ikke kan findes på de store streamingtjenester, ikke rigtig eksisterer.
Derfor er det fantastisk, at artister som The Weeknd, Drake og nu ASAP Rocky har gjort sig den umage at få udgivet de her mixtapes officielt.
Det er selvfølgelig synd, at problemer omkring rettigheder ved mange af sangene fra eksempelvis Drakes ’So Far Gone’ gjorde, at det mixtape kun kom på streamingtjenesterne i amputeret form. Men det er da bedre end alternativet: At nogle af nyere tids store klassikere ligger og samler støv på DatPiffs hylder.
I ASAP Rockys tilfælde er hans debut-mixtape oven i købet næsten komplet overført til streamingtjenesterne, da han mestendels rappede over originale beats.
Jeg vil anbefale alle at høre det. Enten på Spotify – eller (endnu bedre!) hos DatPiff.