Kodak Black har egentlig gang i et ret godt år. Rapperen, der blev løsladt fra fængsel efter at være blevet benådet af Trump tilbage i 2021, hitter nemlig stort med sangen ‘Super Gremlin’. Det har været noget af et comeback for den kontroversielle Florida-artist, der blandt andet har været anklaget for voldtægt.
Kodak Blacks personlige succeshistorie var dog lige ved at tage en skarp drejning mod det værre, da han tidligere i februar blev skudt til en Justin Bieber-fest. Han havde blandt andet været til festen sammen med rapperne Gunna og Lil Baby.
Kodak ser dog ud til at have det bedre nu. Han har således postet fotos på Instagram samt lavet en Instagram Live, hvor han viser det bandagerede ben frem, som han blev skudt i.
I videoen fortæller rapperen, at der kun var tale om en lille skramme. Hvilket nok er lidt af en underdrivelse – men i hvert fald ser han ud til at have det godt.
Kodak Black har desuden fået fjernet et af sine mest genkendelige træk – nemlig sine karakteristiske fletninger.