Tidligere denne uge tog Rihanna pusten fra hele popverdenen, da hun pludselig dukkede op i New Yorks gader hånd i hånd med ASAP Rocky og med en fuldt synlig bar babymave.
Billederne fra New York satte internettet i en slags kollektiv ekstase. Og ja, der var selvfølgelig også memes. Især mange Drake-memes.
Nu har Rihanna for første gang officielt postet sin babybule. Sangeren har således lagt et opslag op på Instagram, hvor hun både deler billederne fra den famøse gåtur, men også et nyt og mere klassisk ‘her er min babymave’-billede.
»Sådan ruller banden op til Black History Month«, lyder teksten til billedet.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.