KOMMENTAR. I snart et årti har Rihanna plejet og pirret sine fans’ interesse med det ene løfte om ny musik efter det andet. Jeg selv har været en af de mange naive fans, der troskyldigt har stolet på hvert af disse løfter.
Men det eneste, sangerens fans indtil videre har fået igen, er, foruden makeup- og tøjlinjer, flygtige filmsange – senest sangen ’Friend of Mine’, som er en del af soundtracket til ’Smølferne’-filmen, hvor hun lægger stemme til Smølfine.
Rihanna gør altså de følelsesmæssigt utilgængelige fyre verden over kunsten efter. Hun sørger for at vedligeholde sine fans’ interesse ved at give små, sporadiske opmuntringer og hentydninger uden egentlige forpligtigelser eller konkrete planer.
Denne form for følelsesmæssig manipulation er, hvad man på godt dansk kalder for breadcrumbing. Hvis du dater én, der breadcrumber dig, så er anbefalingen klart at afslutte relationen.
Men det er nemmere sagt end gjort. Især når personen, der breadcrumber dig, før har sørget for megahits som ’Diamonds’ og ’Love on the Brain’.
Sange som disse blev spillet på repeat, da jeg som teenager skulle udtrykke de store teenageforelskede følelser, ligesom ’Bitch Better Have My Money’ og ’S&M’ trofast blev sat på både inden og under forskellige festivitas.
Jeg var i øvrigt 12 år gammel, da sangen ’S&M’ blev udgivet og forstod derfor ikke sangens ellers meget tydelige seksuelle budskab.
Hvad jeg til gengæld forstod dengang, var Rihannas betydning for popmusikken.
Ikke alene
Allerede på sit debutalbum, ’Music of the Sun’, leverede Rihanna tidløse dansehits som ’Pon de Replay’, mens hun for verden præsenterede både sin kraftfulde vokal og hendes unikke evne til at inkorporere og udnytte andre musikgenrer i sine pop- og r’n’b-sange.
De næste 11 år efter debutalbummet virkede det næsten til, at Rihanna ikke kunne lave andet end kæmpehits.
Eller også overromantiserer jeg hendes diskografi, ligesom alle andre blåøjede ofre for breadcrumbing overromantiserer, hvordan relationen engang var, eller hvad der kunne ske i fremtiden.
For efter det seks gange Grammy-nominerede (og seks gange Grammy-snubbed) album ’Anti’ udkom i 2016, ghostede Rihanna os. Og siden har jeg naivt og godtroende holdt fast i min relation til Rihanna. I håbet om, at hun engang vil vende tilbage til mig.
Og det virker ikke til, at jeg er alene med mit utopiske håb.
Allerede i 2018 hentydede Rihanna til ny musik året efter, som da 2019 kom blev erstattet med nye gyldne løfter om, at hun snart ville vende tilbage til studiet.
Siden har Rihannas albumløfter opnået meme-status på internettet, hvor fans verden over gør grin med hendes uforudsete forsvinding fra musikscenen.
Nogle gange har Rihanna virket nærmest irriteret over hendes fans’ gøren grin med den manglende musik. Andre gange har hun været med på joken og det har virket til, at hun har nydt at drille os desperate fans, der hungrer efter ny musik.
I 2019 delte hun for eksempel en video af en dansende hund på Instagram med billedteksten: »Update: Me listening to R9 by myself and refusing to release it«.
Akkurat som en fuckboy, der nyder at lege med sit udvalgte offers hjerte.
Men hverken memes eller virale internet-jokes har fået Rihanna til at udgive det længe ventede R9-album, og på internettet virker det nu til, at Rihannas fans er delt i to:
Dem, der efterhånden har accepteret, at ’Anti’ var det perfekte sidste album, og har slippet håbet om Rihannas episke comeback – den gruppe af fans, som jeg ønsker at blive en del af.
Og så er der dem, der tror på, at Rihannas niende album kommer meget snart, og som i øvrigt forsvarer de tomme løfter med undskyldninger som »hun har jo også haft travlt med sin virksomhed og sine børn« og »hun har jo rent faktisk udgivet ny musik siden 2016«.
Og bevares, det er da heller ikke helt sandt, når jeg skriver, at der har været stille fra Rihanna siden 2016.
Skuffet gang på gang
Siden ’Anti’ er Rihanna blevet både mor og milliardær. Førstnævnte takket været være hjælp fra hendes partner, rapperen ASAP Rocky, sidstnævnte takket være især hendes Fenty-imperium.
Fenty-imperiet består af makeupbrandet Fenty Beauty og undertøjsmærket Savage x Fenty, som begge er blevet enorme forretningssucceser.
Og ja, der har også været enkelte musikudgivelser.
I 2022 udgav Rihanna først den stille ballade ’Lift Me Up’ efterfulgt af den lige så følelsesladede ’Born Again’, der udkom to uger efter. Begge singler var en del af soundtracket til superheltefilmen ’Black Panther’.
Men modsat filmens dramatiske handling og hæsblæsende tempo, var både ’Lift Me Up’ og ’Born Again’ egentlig mest bare kedelige og lidt af et antiklimaks, hvis man altså havde håbet på det helt store Rihanna-comeback.
’Born Again’ er ellers skrevet i samarbejde med sangskriver og producer The-Dream, der også var med til at skabe storhittet ’Umbrella’.
Nu har hun så lavet endnu en filmsang, nemlig den tidligere nævnte ’Friend of Mine’, som er en del af soundtracket til ’Smølferne’-filmen.
Og heller ikke smølfesangen er noget at fejre.
Sangen lyder mest af alt som noget, AI har lavet. Rihannas ellers rå vokal er blevet overdrevent autotunet på de få linjer, hun synger – hun gentager mest bare linjen »feel like a friend of mine« – mens sangens beat er lige så repetitivt.
For nogle fans opfattes sangen nærmest som en fornærmelse af Rihannas musikalske arv, mens andre er så desperate for at holde håbet i live, at denne AI-lydende børnesang bliver brugt som bevis på, at Rihanna ikke har forladt musikken.
Filmsangene er sammen med hendes Super Bowl-optræden i 2023 breadcrumbs, som gør det svært for mig at ende min relation til Rihanna – ende håbet om, at vi engang kan finde tilbage til det, der engang var.
Også selvom disse breadcrumbs ikke stiller min Rihanna-sult, men mest af alt bare skuffer mig gang på gang.
Jeg ved også, at jeg selv har et ansvar i det her. Jeg ved, at jeg selv burde slippe håbet, som får mig til at tro på selv de mest usandsynlige fortællinger.
Jeg var sågar en af de mange, der i foråret troede på rygtet om, at Rihanna ville være Roskilde Festivals hemmelige hovednavn.
Jeg stolede blindt på alle historierne om, at nogen kendte nogen, der dansede for Rihanna, og som var blevet booket til at optræde i Danmark over sommeren, ligesom jeg gennemtrawlede Reddit for det mindste bevis på Rihannas festivalbesøg.
Kærlighed gør i sandhed blind. Men det er tid til at få synet tilbage og bryde den toxic relation.
Jeg vil ikke længere stole på Rihannas tomme ord og love the way she lies. Jeg vil slippe håbet og i stedet være taknemlig for den tid, vi havde sammen. Og taknemlig for, at Rihanna har et hav af breakup-sange, som jeg nu kan trøste mig med.
Tak for minderne, tak for hittene.
P.S. (I’m Still Not Over You).