‘Who Cares?’: Hvornår gik Rex Orange County hen og blev så skide kedelig?
Tyler, the Creator begik en genistreg, da han inviterede engelske Alexander O’Connor, bedre kendt under aliasset Rex Orange County, til at medvirke på ’Flower Boy’ i 2017. Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at O’Connor tager prisen som albummets helt store MVP – ingen let bedrift, når man optræder side om side med mastodonter som ASAP Rocky og Frank Ocean, vel at mærke.
Tyler har siden fortalt, at han fik fløjet den dengang kun 17-årige O’Connor til sit studie i Los Angeles efter at være faldet pladask for hans selvudgivne debutalbum, ’Bcos U Will Never B Free’. Et elskeligt stykke soveværelsespop, der formidler akavet teenageangst og ung kærlighed over simple, småjazzede produktioner. En formel, O’Connor blot perfektionerede på efterfølgeren ’Apricot Princess’.
Få album har imidlertid efterladt mig med så flad en fornemmelse som ’Pony’, Rex Orange Countys major label-debut fra 2019. Jorden var ellers gødet til det helt store mainstream-takeover, da O’Connor i slipstrømmen af hypen omkring ’Flower Boy’ landede en kontrakt med pladeselskabet RCA, men det resulterende album var en spagfærdig, sukkersød omgang indiepop, der tenderede det barnagtige.
Derfor er jeg også lettet over at kunne berette, at Rex Orange Countys nye og fjerde album ’Who Cares?’ på alle ledder og kanter er en forbedring over forgængeren – også selv om inderligheden fra de tidligere plader stadig er i restordre.
Det gælder især det lige lovligt lalleglade åbningsnummer ’Keep It Up’. Lyrikken har ganske vist aldrig været sangerens største styrke, men letkøbte livslektioner som omkvædets »Keep it up and go on / you’re only holding out for what you want« er alligevel ikke nær så engagerende som O’Connors oprindelige tekstunivers, der i højere grad trak på egne (kærligheds)erfaringer.
Bedre står det til på balladen ’Amazing’, hvor O’Connor formår at kanalisere en snert af den boy next door-æstetik, der gjorde hans første udgivelser så indbydende. Ligesom resten af albummet gør ’Amazing’ flittigt brug af strygere, og det klæder ham generelt godt. Men selv om de orkestrale arrangementer er et frisk pust, er albummets produktion overordnet set kedeligt ensformig, og du skal ikke langt ind i tracklisten, før kombinationen af strygere og synthbeats mister sin fascinationsfaktor.
Tyler, the Creator gengælder tjenesten fra ’Flower Boy’ på den funkede ’Open a Window’, der markerer duoens første samarbejde siden 2017. En kærkommen genforening, der med sit svulstige staccatobeat blot understreger parrets smittende kemi. Netop Tyler synes også at have været inspirationen bag nummeret ’If You Want It’, hvis tonstunge synthbas slægter ’Igor’-albummet på.
’Making Time’, et charmerende lo-fi-mellemspil på knap to minutter, skruer tiden tilbage til de tidlige SoundCloud-dage, før et vellykket et-to slag bestående af ’Shoot Me Down’ og ’Who Cares?’ runder albummet af. Især titelnummeret er lidt af en fuldtræffer – hvis altså man kan abstrahere fra endnu en søvndyssende tekst om ikke at hænge sig i, hvad andre tænker og mener.
Mere end noget andet synes ’Who Cares?’ at være lyden af en kunstner, der endnu ikke har forsonet sig med ophøjelsen til stjernestatus, og som derfor har slået lejr i en tuttenuttet komfortzone, der hverken skuffer eller imponerer. En one size fits all-tilgang, der forlader sig på fængende melodier og drenget charme. Hvad blev der af vildskaben fra et nummer som ’Television / So Far So Good’? Inderligheden fra et nummer som ’Sunflower’?
På sit nye album lander O’Connor et sted midt imellem. Tænk baggrundsmusikken på din lokale finurlige feinschmecker-kaffebar: Stilsikker nok til at skille sig ud fra mængden, men alt for trættende harmløs til for alvor at gøre indtryk.
Kort sagt:
’Who Cares?’ er på alle ledder og kanter en forbedring over major label-debuten ’Pony’, men Rex Orange County døjer fortsat med at finde kreativt fodfæste efter sin nyfundne succes.