Hvis du – ligesom mig – er stor Frank Ocean-fan, har du ventet utroligt længe, utroligt tålmodigt og utroligt forgæves på et nyt album fra den lyssky r’n’b-stjerne.
Det er nærmest en stående joke, at efterfølgeren til ‘Blonde’ muligvis aldrig kommer.
Som fan er man konstant i forhandling med sig selv:
’Nå, nu er der kommet en ny single, så er albummet måske på vej – nå, det var det ikke! Tid er jo også et relativt begreb, faktisk synes jeg ikke, ti år er særlig lang tid’.
Måske har du endda (som mig) undret dig over, hvorfor Frank Ocean ikke bare samler de seneste års singler, smider et par uudgivne numre oveni og kalder det et album. Eller et mixtape for den sags skyld. Bare et mixtape!?
Derfor gav det et gib i mig, da jeg på en helt almindelig tirsdag på YouTube blev præsenteret for videoen ‘Frank Ocean – Look at Us, We’re in Love (Full Album Remastered V2)’.
Kunne det være det nye Frank Ocean-album? Hvordan har jeg misset det?
Det blev dog hurtigt ret tydeligt, at det her album ikke er et nyt Frank Ocean-album. Der er nok mere tale om en slags musikalsk fanfiktion.
Musikalsk fanfiktion
Videoen fra marts er uploadet af brugeren kid gorgeous, som har gjort det, Frank Ocean tilsyneladende ikke vil gøre: Lavet et samlet værk med post-‘Blonde’-sange og et par uudgivne numre (altså leaks).
Der eksisterer tre forskellige versioner af ‘Look At Us, We’re in Love’: Den første består grundlæggende bare af Frank Oceans numre. Den anden (som jeg oprindeligt stødte ind i) har flere overgange mellem numrene, og der er tilføjet noget i produktionerne. I sidste uge kom der så en tredje version med to numre mere og yderligere produktion tilføjet.
Blandt andet er der tilføjet en intro til ‘DHL’, nogle ekstra lag på ‘Moon River’ og noget produktion på ‘Little Demon’ og ‘Come On World, You Can’t Go’ (begge leaks fra Blonded Radio).
Selv om størstedelen af det musikalske materiale er noget, man kender i forvejen, så gør kid gorgeous’ ekstra produktion – og det at få sangene præsenteret som et samlet værk – det en del mere spændende, end hvis man bare hørte sangene på en playliste (og jeg er sikker på, at der er mange hjemmelavede Frank Ocean-album-playlister derude).
Man kan tydeligt høre på kid gorgeous’ produktioner, at vi har at gøre med en ægte Frank Ocean-discipel: Det her er et forsøg på at lave en ‘Blonde 2’ med de Frank Ocean-sange, der er kommet siden det monumentale album fra 2016.
Alligevel er det også ret klart, at det selvfølgelig ikke er Frank Ocean, der har lavet det; de ekstra lag og overgange, der er tilføjet, stikker alligevel ud. De føles ikke helt rigtige.
Fanfiktion kan være fint, bevares, men det er jo mest noget, man dyrker, når man løber tør for den ægte vare.
Tager sagen i egen hånd
Frank Ocean har sagt i et interview med New York Times, at han, efter han blev fri af sine kontrakter, ikke længere behøver arbejde i albumformatet. Nu kan han arbejde i »half a song format«. Og jo, i streamingalderen kan man komme langt med singler (eller halve singler). Men det frustrerende er, at lige Frank Ocean føles som en oplagt albumkunstner.
Derfor er det ikke overraskende, at nogen nu tager sagen i egen hånd – for det kan være frustrerende konstant at blive henlagt til gætværk og obskure fanteorier på Reddit.
Gode ting tager tid, det forstår jeg. Og paradokset er jo, at forventningerne er så høje, at man måske hellere vil vente på det næste album lidt endnu. Som et interessant tankeeksperiment viser kid gorgeous’ fanfiktion nemlig også, at et album bestående af de seneste singler måske alligevel ikke helt havde levet op til de forventninger.
‘Look At Us We’re In Love’ er også en interessant refleksion over Frank Ocean musik.
Et så veldefineret musikalsk univers er nemt at kopiere – se bare den strøm af kunstnere (Ryan Beatty, Dijon, Choker), der har gjort Frank Ocean kunsten efter med varierende succes. Det er som om, det aldrig bliver helt det samme.
For selv om ‘Look At Us We’re In Love’ er et godt (fan)album, så fungerer kid gorgeous’ hjemmestrikkeri jo for pokker kun, fordi Frank Ocean-sangene i forvejen er gode.
Derfor minder det også én om, at vi altså virkelig godt kunne bruge et nyt Frank Ocean-album snart, tak! For hverken fanskabte album eller playlister kan erstatte den ægte vare.