St. Vincent på Orange Scene: Teatershow eller festivalkoncert?

Med tanke på St. Vincents seneste album ‘Daddy’s Home’, som blev skrevet efter Annie Clarks far blev løsladt efter mange år i fængsel, havde det klædt hendes eftermiddagskoncert at dykke dybere ned i nogle personlige og sårbare aspekter.

Efter et par koncerter på Arena var St. Vincent i år opgraderet til Orange Scene. I tilgift kunne man altså have håbet, at hun ville genopfinde sit liveshow på samme måde, som altid har præget hendes albumudgivelser.

Men der var desværre ikke meget nyt under solen.

Det begyndte egentligt lovende med hittet ‘Digital Witness’, der var lettere omarrangeret til den groovy og 70’er-influerende funk, som er Clarks seneste genregreb.

Hovedpersonen valgte dog igen at bygge sin optræden op omkring velkendte teatralske koreografier, og den slags passer altså markant bedre til den artpop, hun opererede i tidligere i karrieren.

Det fungerede i hvert fald ikke her på Orange Scene, hvor det bragende solskin tydeligt blotlagde den gennemkoreograferede seance, der fremstod mere som et teatershow end en festivalkoncert. 

Selv i de åbenlyst klimaksskabende stunder, hvor Clark og andenguitaristen fægtede med guitarhalse og ansporede til en visuel vildskab, fremgik det, hvor kontrolleret og planlagt det hele var.

Hertil var det svært at blive ægte ramt af en dybt personlig linje som »I signed autographs in the visitation room« fra netop ‘Daddy’s Home’, når St. Vincent under fremførslen rendte rundt på scenen iført diner-uniform og viftede med et lommetørklæde.

Der var en klar diskrepans mellem sceneshowet og dybden i musikken.

I en øm ‘New York’, hvor Clark gik ned fra scenen og var i nærkontakt med de forreste rækker, fornemmede man en flig af den rørende oplevelse, koncerten kunne være blevet, hvis hun havde givet mere slip. Åbnet mere op.

Men ligesom på plade var det svært at få et blik ind bag det performance-panser, som hun har iklædt sig. Den distance kan være dragende, men den fungerede ikke på Orange Scene.  

Til St. Vincents forsvar var det musikalske niveau dog højt, og fremførslen tilsvarende overlegen. Særligt gjorde bassist Justin Meldal-Johnson god figur som indpisker, og soloen i ‘Melting of the Sun’ var et overbevisende moment, der understregede Annie Clarks ekvilibristiske evner.

Men rørt over og engageret i St. Vincents koncert på Orange Scene, det blev man godt nok aldrig.