Med industriel berlinerstemning tilsat et skvæt Ibiza-vibe med høj himmel, tør varme og panoramakig til solnedgangen ud over Københavns havn var Refshaleøen en ideel setting for en elektronisk festival.
Og med et program, der både kunne tilfredsstille clubkids fra Kødbyen og mere modne elektroniknørder, fremstod jomfruudgaven af den tre dage lange O/ Day Fest som en moden udgave af Distortion med en sjat Heartland i ascendanten – tænk langbordsmiddag, ølsmagning, workshops og naturvin og specialøl ad libitum.
Torsdag var helliget sikre hjemlige kort som When Saints Go Machine, Chinah, AV AV AV og Kenton Slash Demon, mens fredag og lørdag primært bød på internationale navne og dj’s på to scener: den lille, idylliske Orangerie, omkranset af grønne planter og placeret klods op af havneløbet, og den større Omni, der lignede en åben hvalmund og med en koncertplads indrammet af rå, ’Mad Max’-agtige stilladstribuner.
Fredag og lørdag kom vi godt rundt i hjørnerne. Fra PC Music-affilierede Namasendas hyperpop, og amerikanske Channel Tres’ electropoprap-show med dansere, til The Avalanches’ hyggelige cratedigger-dj-set og peruvianske Sofia Kourtesis’ uprætentiøse oddball-koncert – men disse tre højdepunkter stod særligt frem.
1. Hovednavnene Caribou og Floating Points trak læsset
Elefanten i rummet på O / Day Fest var antallet af gæster. Både fredag og lørdag startede festivalen over middag, men det var først ved 19-tiden, at pladsen foran Omni var halvfuld, og det blev ekstra eksponeret i det skarpe dagslys.
De tidlige shows led af begrænset fremmøde (ikke at det tog energien fra de optrædende og fremmødte), og derfor var ansvaret for de definerende koncerter i høj grad lagt i hænderne på hovednavnene Caribou og Floating Points, der begge spillede kl. 21.45, hvor solen var gået ned, og gennemførte lysshows kunne lægge et ekstra niveau til live-oplevelsen.
Heldigvis var både Caribous bandkoncert i skyggelandet mellem elektronisk trance og håndspillet groove-repetition og Floating Points’ mere introverte, men hårdtpumpede rejse gennem disco, techno og house præcis så professionelle og medrivende, som man kunne ønske sig.
Især Caribou var en så majestætisk og visuelt overdådig magtdemonstration, at man græmmede sig over, at festivalrammen kun tillod én times spilletid. Mere vil have mere!
2. Debbie Sings er en skør håndgranat i dansk musik
Hypen omkring Debbie Sings er tiltagende, og bedømt ud fra lørdagskoncerten er hun klar til at detonere en dynamitstang i dansk musik.
Hendes energiboostende formleg med K-pop/lolita-look, tommetyk autotune, forpustet drum’n’bass, maksimalistisk EDM, syntetisk trap, overstyret hyperpop og uironisk helteguitar var en skør håndgranat på en festival, der ellers dyrkede det mere servilt trancede.
Når hun på »Goodspeed« sang »Faster. Better. I’m feeling dead inside«, lød det som en trodsig generationshymne for zoomere. Og ligeså empowered og dominant hun fremstod, når hun affyrede sine musikalske missiler, lige så glad og ydmyg virkede hun, når hun modtog publikums applaus mellem numrene.
3. Courtesy viste sin internationale klasse
Der er skrevet meget om Najaaraq Vestbirk betydning det seneste tiår for dansk elektronisk musik som dj, musiker, labelboss og kreativ iværksætter. Nyhedsværdien er derfor måske ikke den største, men med sin overlegne midnatsmesse fredag satte hun en fed, basblævrende streg under sin internationale klasse.
Publikum blev forkælet med et sømløst mikset dj-set, der mesterligt balancerede technoens tunge, minimalistiske puls med techhousens melodiske sans og med plads til at grave overraskende, sjove citater frem som 90’er-novelty’en Opus III’s catchy one-hit wonder »It’s a Fine Day« – den havde jeg personligt ikke hørt i et par årtier!
Man kan nemt blive forvænt med at have en skikkelse som Courtesy på den danske scene; så er kategorien ’international succesfuld elektronisk dansk musiker’ vinget af. Hurra, vi kan bide skeer med de store, fuck janteloven, DANMARK-DANMARK! Men vi skal også huske at hylde – og nyde! – kernen i hendes talent: den ekstraordinære musikalitet hun besidder. Og den stod mejslet i granit på O / Day Fest.