Sangen, jeg forbinder med mit barndomshjem:
Sinéad O’Connor ‘Nothing Compares 2 U’
»Min mor lyttede til den virkelig ofte på anlægget i køkkenet, og Sinéad O’Connors stemme har altid betydet en form for tryghed for mig. Selv om vi ikke var en familie, der spillede på instrumenter, var mit barndomshjem alligevel fyldt med musik hver eneste dag«.
»Min far havde sin egen ‘musikstue’, hvor man lyttede til plader på det store anlæg, og min mor ville lytte til sin musik inde i køkkenet eller på kontoret. Så snart jeg var gammel nok, tog jeg ind til Aarhus og købte mine første cd’er i Stereo Studio«.
Min yndlingssang i folkeskolen:
Spice Girls ‘Spice Up Your Life’
»Noget af det, jeg husker bedst rent musikalsk fra folkeskolen, må være Spice Girls’ indflydelse på os alle. Jeg faldt aldrig for boybands, men Spice Girls var virkelig en stor ting for mig. Og ‘Spice Up Your Life’ er nok den, jeg husker bedst, fordi vi lavede en megasej dans til den i klassen, og jeg måtte være Mel C«.
»Jeg trænede meget svømning og blev senere elitesvømmer, så hendes image passede bedst på mig. Den stærke og lidt cheeky karakter. Spice Girls kunne alt – også selv om de ikke passede ind. Det gjorde et stort indtryk«.
Det føles, som om denne sang er skrevet direkte til mig:
‘Solen er så rød, mor’
»Det er en sang, som min mor sang for mig, da jeg var barn, og selv om den kunne få mig til at græde, fordi jeg syntes, at den var så smuk, så tiggede jeg om, at hun skulle synge den igen og igen«.
»Melodien og teksten går bare op i en højere enhed og er utrolig smuk. Især når ens mor synger den for én, før man skal sove«.
Sangen, der gav mig lyst til at blive musiker:
The Gossip ‘Standing in the Way of Control’
»Jeg husker ret tydeligt, at Signe (fra Nelson Can, red.) og jeg sad i bus 103 fra Aarhus til Odder, da hun introducerede mig for The Gossip. Jeg blev blæst fuldstændig bagover, og den dag besluttede vi begge, at vi simpelthen måtte lave et band«.
»Deres første udgivelser er ret skrabede, så vi mente, at vi sagtens kunne gøre det samme. Det blev begyndelsen til vores første band Niels På Dåse med Tami på bas, Signe på guitar og mig på trommer. Det band udviklede sig efter gymnasietiden og nogle omrokeringer til Nelson Can, hvorefter vi gik i studiet og indspillede vores første sang ‘Apple Pie’. Det var første gang, jeg fandt ud af, at jeg kunne synge og være forsanger«.
En sang, hvis tekstunivers slår mig bagover:
Peter Sommer ‘Verdens mindste dør, har aldrig været større’
»Med fare for at lyde lidt indspist, da jeg jo har fået lov til at medvirke på Peter nyeste plade. Det er den vildeste oplevelse at få lov til at dykke ned i en lyrikers univers, mens vedkommende stadig er i færd med at skrive. Lige præcis denne sang ramte mig bare lige i hjertet«.
»For mig er det en sang om den relation, man havde til sin partner, før man blev forældre. Før man for evigt skal være noget for nogen. All strings attached. Det er smukt, men også sørgeligt, at man måske siger farvel til det unge menneske, man kendte i sig selv engang. Peter Sommer kan bare noget med ord, og denne sang er ingen undtagelse«.
Den bedste kærlighedssang nogensinde:
Leonard Cohen ‘Suzanne’
»Min far lyttede – og lytter stadig – meget til Leonard Cohen. Igen en tekst, der rammer mig dybt. Min mor hedder Susanne, og da jeg var barn, troede jeg altid, at det var en måde, som min far sang til hende på. At det var en måde, han kunne fortælle min mor, at han elskede hende«.
»Men det er nok bare en overanalysering, for han lyttede jo til alle Leonard Cohens sange med lige stor glæde. Men fra et børneperspektiv var det bare det smukkeste, jeg kunne forestille mig. Når man måske ikke lige selv har ordene, så kan man låne nogle andres«.
Sangen jeg sætter på, når jeg er ked af det:
Depeche Mode ‘Enjoy the Silence’
»I mange år havde jeg svært ved at høre melankolsk musik, når jeg var ked af det. Mest fordi jeg syntes, at alting blev værre. Og måske også fordi jeg har så nemt ved at åbne for den del af min hjerne, når jeg selv skriver musik. Så det er, som om det er happy music, jeg har mest brug for i sådanne stunder. Men dette kunne helt sikkert være et godt bud«.
Sangen jeg ville ønske, jeg havde lavet:
Led Zeppelin ‘When the Levee Breaks’
»Altså, alt ved denne sang er bare så ikonisk. Vokalen, melodierne, effekterne på trommer og guitar – og så er teksten sådan lidt ægte rockmystisk. Trommerne blev optaget i et stort, gammelt hus, hvor man havde stillet dem op ude i gangen med frit udsyn til tre etager. På den måde fik de denne unikke lyd med mikrofoner, der optog fra alle kanter«.
»Led Zeppelin har helt klart eksperimenteret en del her, for senere i nummeret er Robert Plants stemme også smidt igennem en effekt, som lyder lidt chorus-agtig«.
Nyeste tilføjelse til listen over mine all time-yndlingssange:
James Litherland ‘Where to Turn’
»Jeg opdagede lige denne perle for et par uger siden. Hvis man er skarp, så minder sangen måske om en anden, man kender. Det er nemlig James Blakes far. Jeg fik det i hvert fald sådan ‘whaaaat? Så fedt’, da jeg fandt ud af det«.
»Der er nogle fantastiske Phil Collins-vibes, men nummeret er også meget mere end det. Det er bare helt sit eget og med en instrumentering, som er for vild. Jeg tror, man har en violin med sindssygt meget chorus på, som bare gør, at det lyder som en guitar«.
En sang jeg også hører om 50 år:
Leonard Cohen/Jeff Buckley ‘Hallelujah’
»Enten Leonard Cohens egen version eller Jeff Buckleys smukke, smukke fortolkning. Det er tidløst i mine ører, og eftersom jeg opdagede sangen i mine teenageår, så er jeg overbevist om, at den godt kunne følge med mig resten af livet«.
Selina Gins soloalbum, ‘Patiently Waving’, er ude nu.