Zar Paulo skriver dybt charmerende popsange om 2022’s dystre virkelighed
Vi lever i eftermælet af en digital revolution. Det internet, der lovede at gøre vores hverdag lettere med evig kontakt til vores medmennesker, har i stedet skabt en verden, hvor vi i stigende grad er ensomme og fremmedgjorte. Nu hersker profit-optimerende algoritmer over vores onlinefærden.
Zar Paulos debutudgivelse hedder ‘Elendig software (Del 1)’, og det er ikke svært at se titlen som en kritisk kommentar til nutidens digitale virkelighed. Softwaren fungerer ikke. Den er elendig.
Den kritiske stillingstagen går igen i de fleste af sangene, og man fornemmer derudover et slags oprør mod den optimisme, som er gået forud for 2022’s dystre virkelighed.
Se bare hvordan det danske bands single ‘Stop Believing’ fjernede det indledende ‘Don’t’ fra titlen på Journeys håbefulde 80’er-hit.
Og så er der selvfølgelig ‘Klap for fædrelandet’, hvor Zar Paulo inkorporerer den klassiske ‘Let’s Go’-rytme, der typisk klinger af sport og fadøl, i en mesterlig sang, som spydigt dissekerer danskernes fædrelandskærlighed.
Det lyder jo totalt humørforladt, når jeg siger det sådan her. Som om Zar Paulo tager alt, der klinger af håb og glade dage, og iklæder det et tungt lag af socialrealistisk pessimisme.
Men sådan føles det slet ikke at lytte til de seks sange på ‘Elendig software (Del 1)’, der som navnet antyder er første del af et større værk. Musikken her er ingenlunde tragisk; den er virkelig sjov og ekstremt energisk.
Det danske poprockband forstår om nogen at konstruere sange, der kilder i maven – som når forsanger Emil Vammen mod slutningen af ‘Ravage’ ikke længere kan holde sig selv tilbage fra at råbe »I hvert fald ikke helt« med en brusende urkraft, alt imens bouncy riffs svirrer omkring ham fra alle sider, og det spændstige trommebeat ufortrødent raser fremad.
Ja, der er desperation og store følelser. Men der er også fremragende pophåndværk, spilleglæde og legesyge, der gør det utrolig let at danse til og skråle med på de her pragtfulde sange.
Med kæk lyrik som »Blev en smule lettet, da du gik på toilettet, sommerfugle i min mavesæk« tager Zar Paulo aldrig sig selv for seriøst. Rettere giver de os en anledning til at smile, mens vi går igennem vold, død og ulykke.
»Alle dem der bløder er velkommen«, får vi at vide på ‘Tiger’, og det føles som om, at jo mere kriseramt, man er, des mere er Zar Paulo villige til at tage hånd om én.
Kærligheden i Zar Paulos popunivers udspringer af en ufiltreret anerkendelse af, hvor forfærdelig verden er. Den romantiserede udgave af fattigdom på Journeys ‘Don’t Stop Believing’ fra 1981 står i skarp kontrast til ‘Stop Believing’s skinbarlige portræt af, hvor meget modstand man møder som ung i 2020’erne.
Men netop fordi modløsheden er så brutalt formidlet – med et bragende kor, der konstant råber »stop believing« i hovedet på dig – føles det lidt paradoksalt som om, at sangen på sin egen måde formidler, hvor vigtigt det er at bevare troen på en bedre virkelighed.
‘Elendig software (Del 1)’ starter med dramatiske keys og en håndsrækning til en nedtrykt sjæl på ‘Kan du holde til at holde det inde’. Derfra bliver følelserne kun større og større.
Når vi rammer den E Street Band-kanaliserende saxofonsolo på afslutningsnummeret ‘Stop Believing’, strømmer en fornemmelse af uovervindelighed gennem kroppen.
Det er en befriende følelse at slutte af på, når nu Zar Paulo generelt skildrer, hvordan virkeligheden anno 2020’erne flænser os midt over.
Kort sagt:
Desperation og angst gennemsyrer Zar Paulos vidunderligt catchy generationshymner. ‘Elendig software (Del 1)’ er et portræt af vores eksistentielt uholdbare samtid formidlet via fremragende popsange.