Taylor Swift får besøg af både Ice Spice og Lana Del Rey på deluxe-udgaven af ‘Midnights’

Taylor Swift får besøg af både Ice Spice og Lana Del Rey på deluxe-udgaven af ‘Midnights’
Taylor Swift på sin 'Eras'-turné. (Foto: John Shearer/TAS23/Getty Images for TAS Rights Management)

Taylor Swift har netop udgivet en udvidet udgave af sit 2022-album ‘Midnights’, og hun har taget gæster med.

Deluxe-udgaven af det ekstremt succesfulde album – som Swift for tiden er på turné med – har fået navnet ‘Midnights (Til Dawn Edition)’. Og her får Swift besøg af både Ice Spice og Lana Del Rey.

De er med på remixes af henholdsvis ‘Karma’ og ‘Snow On The Beach’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis du nu tænker: Vent, Lana Del Rey var jo allerede med på den originale ‘Snow On The Beach’, så fortvivl ikke. Der er en forklaring. På remixet har Lana Del Rey nemlig en langt mere fremtrædende rolle – hvorfor hun kækt er krediteret som More Lana Del Rey.

Den helt store overraskelse er dog Ice Spice, der får lov til at strø om sig med både vers og indskudte ord.

Hvem havde troet, at det perfekte krydderi til en Swift-sang var Ice Spices hæst hviskende »facts«-adlib bag Taylor Swifts vokal?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

På deluxe-udgaven kan man udover de to nævnte sange også høre solonummeret ‘Hits Different’, der hidtil kun har været tilgængeligt på den udgave af ‘Midnights’, man har kunnet købe i butikskæden Target i USA.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af