Fraads i Store Vega: Da Papa E tog fat i bukseremmen, kunne han smelte ethvert hjerte
Lad mig starte med det lidt negative: Jeg har hørt meget om de videospil-visuals, der assisterede både Fraads’ storroste Roskilde-koncert og producer David Engelbrechts afgangskoncert fra RMC, så jeg var lidt skuffet over, at de ikke var blevet medbragt, da duoen torsdag aften gæstede Store Vega.
De havde til gengæld medbragt rigeligt med musikalitet og spilleglæde. Allerede på åbneren ’00kay’ var der indlagt et lækkert break, hvor den elektroniske stortromme buldrede derudaf, og frontmand Papa E gjorde en indsats for at få publikum til at bemærke det, idet han hoppede og brægede »Yuhr, yuhr«, da det for alvor blev intenst.
Jeg har fulgt Fraads’ live-rejse siden ganske tidligt i karrieren. I gamle dage var Papa E stedvist lidt kluntet i sin vokalteknik, men torsdag aften viste han, at den slags hører fortiden til. C-stykket til ‘Forsigtig’ landede han fremragende med skinger skrigen lige fra hjertet, og den stod på speed-rapping gennem versene på ‘Ikk dig’. En veltimet hvisken af ordet »telepati« på ‘Sleight of Hand Pro’ var også uimodståeligt charmerende.
Papa E mestrede dog at balancere sine vokalevner med eminent fysisk tilstedeværelse på scenen. Han er som bekendt en ‘Farlig danser’, og netop under det nummer var han i noget nær konstant bevægelse, som da han i andet vers gav nogle kække vrik med hofterne.
Under ‘Papa kommer tæt på’ kom han bogstaveligt talt tæt på, da han crowdsurfede gennem et af de afsluttende omkvæd. Det charmerede sig også dybt ind på mig, da han kom med små spark under ‘Papa du så flot’-omkvædet, og da han tog fat i bukseremmen under ‘Døde i dine arme’, havde han et blik, der kunne smelte ethvert hjerte.
Duoens anden halvdel, David Engelbrecht, var noget mere tilbageholdende på scenen. For det meste stod han bare bag sine keyboards og synths, hvor han bragte vellyd, uden at han nødvendigvis jagtede rampelyset.
Engelbrecht fik dog en fremragende stjernestund, da ekstranummeret ‘Bær mig nu’ til at starte med udelukkende bestod af ham og Papa E side om side i et intimt spotlight. Engelbrecht fyrede nogle spilledåse-lydende keys af, og for en stund føltes alting så spinkelt. Derefter kom resten af livebandet med ind på scenen for at afslutte nummeret med en kolossal lydmur.
Udover de to faste Fraads-medlemmer bestod bandet af en bassist, der også stedvist tog sig af både guitar og assisterende keys, og en trommeslager, der dog var ret begrænset af udelukkende at have ét elektronisk drumpad gennem størstedelen af koncerten. Det resulterede blandt andet i, at nogle Phil Collins-klingende fills under ‘Sleight of Hand Pro’ blev ret kaotiske, men de var om ikke andet charmerende.
Der var også gæster på scenen. Rebebe, der også spillede support, sang duet med Papa E på både ‘In Your Dreams’ og ‘Lad den rette komme ind’, der udgjorde nogle af koncertens ømmeste stunder.
Men rampelyset blev totalt stjålet af Johnson, der rappede som en drøm på både Fraads’ ‘Papa du så flot’ og sin egen klassiker ‘Det passer’, hvor Papa agerede hypeman. Var det et stemningsskift pludselig at gå 00’er-crunk? Ja. Men var det fedt? Også ja!
Stjernestunderne tilhørte dog især Fraads selv. Under det abstrakte, Björk-klingende nummer ‘Squito’ skruede de op for det soniske kaos, og Papa blev helt manisk på scenen. Den sitrende elektroniske bas og det svirrende lilla lys skabte en fornemmelse af at miste besindelsen, og det sluttede med, at Papa E faldt om på scenen.
Når man kan eksekvere den slags teatralske greb, så har man fortjent at fjolle lidt rundt til et Johnson-nummer.
Kort sagt:
Fraads havde flere gæster på scenen, men de største stunder leverede de selv. Særligt frontmand Papa E var overdådig at overvære, og de øvrige musikere skabte en parade af sonisk fængslende stunder.