Lørdagen på dette års Syd For Solen står i rock- og indiemusikkens tegn, og programmet tæller i forvejen artister som Queens of the Stone Age, Viagra Boys og Big Thief.
Nu føjer festivalen endnu et navn til plakaten. I dag kan Syd For Solen nemlig annoncere, at amerikanske Sleater-Kinney lægger vejen forbi Valbyparken lørdag den 10. juni.
Sleater-Kinney blev dannet i Olympia, Washington af Corin Tucker og Carrie Brownstein og betragtes et af de vigtigste bands i 90’ernes riot grrrl-bevægelse. Så sent som i januar udgav de deres 11. album, ‘Little Rope’.
Foruden de allerede nævnte navne byder på lørdagsprogrammet også på The Kills samt den franske duo Air, der på festivalen spiller hele deres legendariske ‘Moon Safari’-album i sin fulde længde.
Hovednavne til torsdags- og fredagsprogrammet er henholdsvis Fred Again.. og Jorja Smith.
Syd For Solen 2024 finder sted i Valbyparken fra den 8.-10. august.