Avril Lavigne kommenterer konspirationsteori om, at hun er blevet erstattet af en dobbeltgænger

Avril Lavigne kommenterer konspirationsteori om, at hun er blevet erstattet af en dobbeltgænger
Avril Lavigne. (Foto: PR)

Der er en populær konspirationsteori om, at Avril Lavigne i 2003 døde og blev erstattet af en dobbeltgænger ved navn Melissa Vandella, og under musikerens nylige medvirken i Alex Coopers podcast ‘Call Her Daddy’ kommer samtalen ind på disse rygter.

42 minutter inde i episoden (der i øvrigt ganske kækt hedder ‘The Real Avril Lavigne’) spørger Cooper, hvad der er det vildeste rygte, Lavigne har hørt om sig selv – og svaret falder selvfølgelig på førnævnte konspirationsteori.

»Det er bare morsomt, synes jeg«, svarer Lavigne. »På den ene side siger alle ‘Gud, du har jo ikke ældet en dag’. Men så er der de andre, der har en konspirationsteori om, at jeg ikke er mig. Cool. Ærligt talt er det ikke så skidt. Det kunne være værre, ikke? Jeg føler, jeg fik en af de gode af slagsen. Jeg synes ikke, at det er negativt eller ubehageligt«, svarer hun leende.

Avril Lavigne – eller er det mon Melissa Vandella? – kan opleves på festivalen Tinderbox i Odense 27. juni.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af