Amaaraes Roskilde Festival-koncert peakede, da hun hev tre fans op til afropoppet dance-off
Det første, ghanesisk-amerikanske Amaarae fortalte fra Eos-scenen, var, at hun var kommet sent i seng. Det løste multigenre-sangeren som så mange andre med kaffe. Men med den væsentlige tilføjelse, at hun foretrækker sin kaffe with head in the morning.
Så var tonen ligesom sat for en koncert, der ikke bare var sensuel, sådan som man kunne forvente ud fra hendes roste album ‘Fountain Baby’ og ‘The Angel You Don’t Know’. Nej, den var rowdy. Energisk. Sjov.
Med sig på scenen havde hun, ud over et fyldigt backtrack, guitarist og trommeslager. For missionen var at tegne de rockede elementer i hendes afropoppede og r’n’b-delikate musik op. Helt op!
Vi fik elguitar, buldrende fills og tunge kantslag fra starten på en stønnende ‘Angels in Tibet’ og en lyst hviskende ‘Wasted Eyes’, men også pludselig riot grrrl-energi fra ‘Sex, Violence, Suicide’ med råb og støjflader.
Trods det sparsomme setup fyldte Amaarae scenen ud med en vildt inkluderende, men også bidende attitude. Hun kunne lyde kælen som en pitchshiftet nymfe og morderisk som en punket brandstifter.
»Louder, Roskilde!«, forlangte hun. Og nedstirrede os så iskoldt.
Tit var hendes vokal måske svær at høre og lignede mere halvbagt lipsync over den diskante tracking. Hun tog ikke sin rolle som popstjerne alt for højtideligt. Men når hun så tonede frem vokalt, sparkede det til noget. Også da hun droppede det præindspillede og satte sig ned og sang en ultralys ‘Reckless & Sweet’ som jammet latinballade med akustisk guitar og elbas.
Det klare højdepunkt var dog, da hun under ‘Co-Star’ inviterede tre gæster fra publikum op til en afropoppet dance-off. En vistnok islænding i blå top og med pink vifte gjorde stort indtryk, men vinderen blev en fyr fra København med mobile håndled og breakdance i kroppen. Kæmpe kærlighed fra crowden.
Det var måske ikke det mest oplagte i verden at give Amaaraes lækre produktioner rockede konturer. Men det forhindrede ikke en klar forbindelse til et meget veloplagt publikum.
Jersey club-beatet på ‘Fancy’ ledte over i et basbuldrende rave, og da hun fulgte op med at rappe ‘they not like us, they not like us’ over ‘Sad Girlz Luv Money’, slog det mig bare, hvor fundamentalt grineren Amaarae er.
Havde en mere albumtro, sensuel performance passet til en aftenkoncert på Eos? Vel egentlig ikke. I stedet fik vi en ret løssluppen og uhøjtidelig fest med lige så mange heltesoloer på guitar som vuggende skvulp fra sexede afrobeats.
I’ll have what she’s having.