Roskilde Festival: Man kan ikke køre et popshow hjem alene på fællessang, Gobs

»Sidst jeg var på Roskilde Festival var i 2019. Jeg sagde, næste gang jeg kommer tilbage, så spiller jeg her«, lød en anekdote fra Gobs lørdag aften på selvsamme festival. Cirka 30 minutter senere fortalte han den samme anekdote igen med tilføjelsen: »Det er okay at være stolt«.

Det er det helt bestemt. Det er vildt flot at spille på Roskilde Festival, en drøm som mange danske musikere aldrig når at opleve.

Alligevel var det påfaldende, hvor mange gange Gobs med sine bemærkninger fra scenen ville overbevise sit publikum om, at vi var vidne til noget helt specielt. For showet på Eos formåede desværre ikke at hæve sig over den gennemsnitlige festivalkoncert.

25-årige Gobs med det borgerlige navn Victor Gaardboe er en af landets største hitmagere – en rendyrket popartist med millionvis af streams i rygsækken på sange som ’Tak for sidst’, ’Livet er kort’ og ’Ud af hovedet’. Han er ikke for fin til at indrømme, at han – med sine storladne popbaskere, sine afrobeat-rytmer og sine følelsesladede tekster om den store kærlighed på godt og ondt – går målrettet efter at nå ud til en bred demografi.

Gobs’ musik og tekstunivers er meget ligetil. Det samme var hans setup på Eos, hvor han var flankeret af en masse lamper og to instrumentalister: en trommeslager og en musiker på både guitar og bas.

Aftenens hovedperson trådte ind på scenen med bagvendt kasket, et håndklæde i armen og et stort smil på læberne. Han var en tilstedeværende performer med en frisk energi, og hans velkendte autotune-vokal gik klart igennem lydbilledet.

Gobs lagde hårdt fra land med 2024-hittet ’Livet er kort’ – en sang, som har fået særligt meget opmærksomhed på grund af et vist sagsanlæg om plagiat, som de fleste nok allerede har hørt om.

Hverken søgsmål eller et glat underlag af mudder afholdt publikum fra at synge med på nærmest alle numrene. Folk var virkelig klar på at skråle igennem til Gobs’ hitparade.

Man kan dog ikke køre et popshow hjem alene på fællessang. En god popkoncert skal også være dynamisk og afvekslende i sit udtryk, for at den kan udvikle sig til noget specielt – især når man som Gobs har et bagkatalog af temmelig enslydende sange.

Gobs gik fra side til side og fremførte sangene med de samme fagter, og mellem numrene bag hans interaktioner med publikum også præg af gentagelser. Før tre forskellige sange opfordrede han eksempelvis folk til at synge med, hvis de ikke kunne lide deres ekskæreste.

Den største overraskelse var nok, at kun én gæsteartist lagde vejen forbi Gobs’ koncert. Vi er efterhånden vant til, at danske artister har en del af deres samarbejdspartnere med, når de spiller Roskilde Festival op. Men selvom Gobs har samarbejdet med et hav af popartister, fik han kun besøg af Hjalmer, der i starten af showet kom for at synge med på ’Frie fugle’.

»Er der nogen, der kender Thomas Helmig?«, spurgte Gobs senere sit publikum, som hujede forventningsfuldt tilbage. Men Helmig kom ikke forbi Roskilde Festival til Gobs og Mike Lawreys remix af ’Stupid Man’. I stedet fik de fremmødte at vide, at »Thomas skal kunne høre os helt ovre i Aarhus«.

Det var ikke lige dét indslag, som koncerten havde brug for.