KOMMENTAR. I sidste uge skrev jeg, på baggrund af Morgan Wallens nylige koncert i Royal Arena, en kommentar om, hvor den danske countrymusik mon er henne.
Jeg undrede mig over, om genren, der oplever massiv popularitet i USA, mon også kan komme til Danmark og blive stor, ikke kun i form af amerikansk importerede superstjerner, men gennem danske countrynavne.
Det medførte, at jeg fik dele af den danske countryscene på nakken. Mange kunstnere derude har – med rette – følt sig overset, da jeg med et uheldigt formuleret retorisk spørgsmål spurgte: ’Hvornår vi får dansk country?’
I de efterfølgende dage har der været mange beskeder i Soundvenues indbakke og kommentarspor fra folk, der peger på danske countrynavne, -festivaler og -arrangementer, og som vidner om, at countryen har været i Danmark længe, hvis bare man kigger lidt væk fra Spotifys playlister.
De mange kommentarer kunne groft sagt koges ned til budskabet: »Vi er lige her«.
Jeg er blevet sendt i retning af mange spændende navne, nye såvel som gamle, der laver country i Danmark. Til alle jer kan jeg kun sige, jeg ser jer, og jeg må bare jo i gang med at lytte.
Jeg skulle have været bedre til at anerkende, at der selvfølgelig er masser af folk ude i det danske land, der skriver countrysange. De fortjener at blive nævnt.
Jeg fik heller ikke formuleret tydeligt nok, at min kommentar ikke handlede om, hvornår countryen kommer til Danmark. Men om den kan blive stor i Danmark.
Om dansk country kommer til at gennemgå den udvikling, vi lige nu ser i USA med navne som Morgan Wallen, Zach Bryan, Tanner Adell og Post Malone. Noget jeg, som en der har fulgt interesseret med i den fornyede amerikanske countryscene i flere år, håber på.
Den distinktion fremgik ikke tydeligt nok, og det beklager jeg. Det er nu tilføjet i den oprindelige artikel.
Mit hovedspørgsmål var – og er fortsat – dette: Hvornår kommer countryen ind på de store scener, på festivalerne, på hitlisterne? Det spørgsmål står stadig.
Jeg er stadig nysgerrig på, om der er en vej ind i mainstreamen for genren – og om det er noget folk i det danske countrymiljø overhovedet er interesserede i.
Kan man tviste genren, så den henvender sig til et publikum, der ikke allerede dyrker amerikansk country? Kan man på en eller anden måde få genren præsenteret sådan, så dem, der lytter til Dopha eller Tobias Rahims nye country-inspirerede singler får lyst til at lytte til mere country?
Her har den kraftige reaktion fra det danske countrymiljø også ført noget positivt med sig for mig. Jeg har fået tilsendt mange spændende kunstnere og bud på, hvad dansk country kan være.
Navne som Workers in Songs, der laver folket og akustisk americana-rock. Glimtvis der laver rocket country og har været i Nashville og indspille. Eller Aske Skat and his Psychedelic Country Band, der næsten leder tankerne hen på 70’ernes USA.
Et andet af de navne, jeg er blevet gjort opmærksom på flere gange, er Lasse Storm, der skriver danske countrysange med navne som ’Svendborg Skyline’, ’Lydteknikerens tourdagbog’ og ’Lang, kold, våd og ensom aften’.
Her synes jeg, vi er på vej over i noget, hvor countryen får et lokalt islæt, selvfølgelig især hjulpet på vej af, at der rent faktisk synges på dansk.
Det kunne være interessant, hvis den danske musikbranche – dem der sidder på pladeselskaberne, på festivalerne og på de store radiostationer – kunne få øjnene op for, at genren kan noget.
Måske er der allerede et navn derude, der med de rette folk bag sig kunne blive Danmarks næste countrystjerne, ikke kun på Tønder Festival, men også på Roskilde.
Hvis der er noget, den her situation har vist, så er det jo i hvert fald, at vi har en country-scene, og en masse folk som længe har haft genren inde under huden. Måske er det her, fremtidens countrystjerne skal findes.