‘EXP’: Gorgeous maler støvede billeder af hed sommer i både København og Nevada
Mere end to og et halvt år skulle der gå fra udgivelsen af Gorgeous’ debutsingle, før deres album landede i sidste uge.
Det krævede således en del tid og erfaring – særligt fra bandets velanmeldte koncerter – at få fuldendt langspilleren, hvor deres countryficerede indiesingler har fået selskab af døsig dreampop og genklang af 00’ernes radiorock, og hele molevitten er i den grad godt produceret og vellydende.
Når jeg lytter til singler som ‘Divine’ og ‘Nothing Was Perfect’, forstår jeg godt, hvorfor de er blevet spillet flittigt på statsradiofonien. De subtile melodier er velkomponerede, omkvædene sætter energisk ind, og den blide synergi mellem synthesizer og slideguitar maler støvede billeder af hed sommer i både København og Nevada. Eminente sange til at flade ud på ryggen.
Albumtitlen, ‘EXP’, skulle ifølge bandet selv have dækket over ordene »experience«, »expression« og »experiment« og have fungeret som en ledestjerne igennem sangskrivningsprocessen.
Et sammenhængende udtryk har duoen, bestående af sanger/sangskriver Maríe Louise Bjarnarson og musiker/producer Andreas Murga, da også fået sammensat på debutskiven, der for det meste holder sig til håndspillet drømmepop a la Lowly med et godt skud Mazzy Star-agtig americana. Der bliver også leget med electronica-møder-lounge på ‘Mockingbird’, så Stereolab ville have været stolte.
Men at kalde ‘EXP’ for en eksperimenterende plade er også at strække begrebet. For hver en behagelig indieskæring på pladen kommer man i tanke om det eller de bands, som formentlig har været formende for duoen og deres samarbejdspartnere i barn- og ungdommen. Goldfrapp og Swan Lee her, The Cardigans og Mazzy Star dér.
Det er altså ikke videre original musik, der kendetegner Gorgeous’ debutalbum. Spørgsmålet er dog, hvor vigtigt det egentlig er, hvis man kan komponere sange, der stille og roligt kravler ind under huden og giver lytteren ro på.
Der er flere underspillede bangere på ‘EXP’, hvor særligt ‘Natural High’ har lige så meget langtidsholdbarhed som de underskønne singler. Bjarnarsons teatralske vokal emmer af skovelvere og skandinavisk dramatik, når den springer frem som en brusende flod i både intro og omkvæd. Der skal ikke herske nogen tvivl om hverken sangteknik eller bandets evne til at få rigtig meget ud af få virkemidler.
Men når Gorgeous til gengæld ikke giver sangene storladne melodiforløb eller poppede hooks, så har de sværere ved at lyde overbevisende. ‘Do Better’ kommer aldrig rigtig i gang og lyder mest af alt som et mislykket forsøg på at være Beach House, men hvor detaljerne bare ikke helt funkler, som de skal.
Albumlukkeren ‘Everytime’ er også en træg sag, hvis klimaks lader vente alt for længe på sig, og som så alligevel ikke er nogen grandios eller mindeværdig afslutning. Det er en skam, for den forrige sang, ‘Coyote’, eksemplificerer fint alt, hvad Gorgeous er gode til: lækre vokaler, musikalske penselstrøg med smag af drømmende western-tematikker og memorable melodier.
‘EXP’ er en plade, der har været længe undervejs, og har man været glad for singleforløberne, er jeg overbevist om, at man også vil sætte stor pris på albummet i sin helhed. Bjarnarson og Murgas baggrund fra Rytmisk Musikkonservatorium fornægter sig ikke, og de fleste sange fremstår velkomponerede og skinnende i al deres stilfærdige drømmeri.
Der bliver ikke opfundet dybe tallerkner eller skubbet til grænser, men det er naturligvis heller ikke alle album, der skal det. Nogle gange skal en plade blot behage og lyde lækker – og netop det lykkes Gorgeous med på ‘EXP’.
Kort sagt:
Gorgeous’ behagelige debutplade tager få chancer og læner sig lidt meget op ad forbillederne, men kan man leve med det, er det bare at lægge sig i sofaen og drømme sig væk til sensommerdøsige køreture med vinduet rullet ned.