15 MINUTTER MED … Det kan godt være, det ikke var planen at plante rapperdrømme hos Zuloo, da han i sin tid blev introduceret til Snoop Dogg og 2Pac af sin far, men siden han var 15 år, har den danske rapper arbejdet hen imod det, der virker som en overnight-succes.
Med hans melodiske og distancerede måde at rappe på henover de kolde, men legesyge produktioner, der vækker minder om canadiske Belly, har han overvundet flere millioner lyttere i et lille land, hvor det ikke ligefrem er hverdagskost, at nye navne lukkes ind i toppen af hierarkiet.
Der er ikke langt fra april, hvor Zuloos første single blev udgivet, til august, hvor gennembruddet ‘Molly’ begyndte at bide sig fast i hitlisterne og sidenhen satte sig komfortabelt på Spotify-charten. Nu har han gjort det igen med Lamin-samarbejdet ‘Sikke en type’, der udkom i fredags, efter et stream af en liveoptræden af tracket havde skruet hypen i vejret.
Vi tog en snak med ham om at holde fast i gamle venner, om at starte karrieren i kælderen, og om hvordan forældrenes skilsmisse blev afgørende for Zuloos kærlighed til rap.
Hvis du skal beskrive det seneste års tid, hvad vil du så sige?
»Jeg vil sige, at tingene har taget fart virkelig hurtigt. Folk kontaktede mig og sagde, jeg var varm, og jeg kom i studiet med mine drømme-features. Forleden var jeg i studiet med Kesi«.
»Det var virkelig fedt. Han er god at samarbejde med og en rigtig flink fyr. Der var bare en kemi. Vi fik sat et beat på, og så skete det hele meget automatisk. Han skrev, jeg skrev, vi behøvede ikke engang at sparre med hinanden. Vi vidste bare begge to, at vi havde den«.
Hvor stammer din interesse for musik fra?
»Interessen må nok være startet, da jeg var ni-ti år. Det kom meget fra min far. Da mine forældre blev skilt, begyndte han åbenbart at lytte meget til rap, og så viste han mig Snoop Dogg, Pharrell Williams og 2Pac og nogle danske rappere som Johnson«.
Kan du huske, hvad du tænkte dengang?
»Jeg tænkte, det var det fedeste nogensinde, fordi jeg var vant til at lytte til alt det, der var trending i folkeskolen. Som Justin Bieber og den slags. Og så var det som om, der åbnede sig en helt ny verden for mig, især fordi folk var brune i huden. Det gjorde, at jeg følte mig mere velkommen på en måde«.
Hvornår begyndte du at tænke, at du selv skulle være rapper?
»Altså da jeg rigtigt tænkte det, var jeg 16, men det begyndte sådan low-key, da jeg var 14-15 år. Min ven havde en USB-mikrofon, en MacBook og en kælder, så vi brugte et gratis program til at lave sange over YouTube-beats«.
»Jeg havde flowet og så videre, men teksten skulle der arbejdes på, og i starten gad jeg ikke. Men da jeg blev 16, begyndte jeg at skrive mere«.
Er det blevet sværere at holde fast i vennerne, som du startede med at lave musik sammen med?
»Ja og nej. Det er blevet lidt svært nogle gange. Men lad os sige, jeg skal til møde, så ved de godt, at jeg kommer med en eller to af mine tætteste«.
Hvad betyder det for dig at have dine venner med?
»Det betyder rigtig meget for mig at have en ekstra person til sparring for eksempel, eller hvis jeg er nervøs eller sådan noget. Så er de der bare. Det er en form for tryghed«.
Du har lige udgivet sangen ‘Sikke en type’ med Lamin. Hvordan mødte du ham første gang?
»Vi havde skrevet lidt sammen, og han havde vist kærlighed til ‘Molly’, før jeg udgav den, og så havde vi bare snakket i en måned om at tage i studiet. Så kom jeg i studiet hos Anton (Westerlin, red.), han spillede nogle beats, og vi nåede at lave nogle sange og kom frem til, at ‘Sikke en type’ var den, der skulle ud«.
»Vi lavede den back-to-back, så han startede med at rappe, så rappede jeg. Vi nåede næsten ikke engang at skrive noget, det gik bare fucking hurtigt«.
Hvilket øjeblik i din karriere er du mest stolt af indtil videre?
»Det må være ‘Molly’. Den er lavet på mit værelse derhjemme – også mixet og masteret. Jeg har selv lavet den helt fra bunden undtagen lige beatet, det har jeg købt, men ellers lavede jeg alt på mit værelse uden nogen monitors eller noget, bare en computer, en mikrofon og høretelefoner, ikk’?«.
Er det sådan, du plejer at arbejde?
»Ja, jeg kan rigtig godt lide at optage derhjemme. Jeg optager demoer, og så tager jeg dem med i studiet, hvis det er fedt. Det er en meget produktiv måde at arbejde på, for så kommer jeg ikke i studiet og spilder folks tid«.
»Jeg kan blive inspireret på alle mulige mærkelige tidspunkter. Jeg kan stå i et bad og høre musik og så tænke på en eller anden helt vanvittig bar, og så skynder jeg mig at tage min telefon og skrive det ned«.
Du skal snart spille et headliner-show i Vega. Hvordan føles det?
»Jeg får helt sommerfugle i maven, lad mig sige det sådan. Det bliver kæmpe, især fordi jeg ved, at det bliver årets fest, og vi kommer til at have nogle af de fedeste gæster, som folk allerede godt kender. Men jeg kan heller ikke sige for meget. Der kommer rigtig meget unreleased, det bliver hjernedødt«.
Hvad siger din far til, at du er blevet rapper?
»Han er ret glad for det nu, men i starten tvivlede han lidt, for det er jo ikke alle, der kan klare den. Det er et tough game, men han er meget stolt af mig«.