På fredag udkommer en storslået jubilæumsudgave af Sufjan Stevens’ 2015-album ‘Carrie & Lowell’.
I forbindelse med genudgivelsen har Stevens givet et langt interview til NPR, hvori han ganske overraskende indrømmer, at han skammer sig over albummet, der ellers er bredt anerkendt som ikke blot et højdepunkt i hans karriere, men et af 2010’ernes vigtigste album.
»For at være helt ærlig er jeg lidt flov over det«, fortæller han om albummet, der blev skabt i kølvandet på moren Carries død, og som i høj grad er blevet tolket som et forsøg på sorgbearbejdelse.
Han uddyber: »Jeg føler ikke, at jeg har nogen autoritet over min mor og hendes liv eller hendes død. Alt hvad jeg har er spekulationer, min fantasi og min egen elendighed, og i forsøget på at finde mening i det hele følte jeg ligesom, at det ikke rigtig løste noget«.
»Jeg er taknemmelig for, at sangene kan eksistere på trods af mine mislykkede eller dårlige intentioner«, tilføjer han. »Men jeg har det stadig ikke godt med mig selv over at have lavet disse sange«.
Til spørgsmålet om han ligefrem fortryder at have lavet albummet, svarer han: »Ja, det gør jeg. Jeg har det dårligt. Det er bare ærgerligt, at min mor ikke er i live og ikke kan tale for sig selv. Hvad ville hun sige om alt det her? Måske ville hun være stolt. Jeg finder aldrig ud af det«.
Uanset Stevens’ nuværende følelser omkring albummet udkommer det ikke desto mindre på fredag i en deluxe-udgave med outtakes, demoer og en 40-siders kunstbog med et nyt essay skrevet af Stevens specifikt til lejligheden.