Mens der de seneste år er kommet stor fokus på genbrugte tekstiler og bæredygtige materialer i modebranchen, er det gået knapt så hurtigt med forbrugerelektronikken. Producenterne spytter konstant nye og efter sigende bedre produkter ud. Og lad os bare sige det, som det er: Det ser ikke sindssygt godt ud på klimakontoen.
Der går lige så meget energi på at producere en ny smartphone, som en eksisterende bruger på et helt år. Og hvis bare én enkelt mobiltelefon slipper for at blive affaldsbehandlet og i stedet sælges til genbrug, så kan man spare cirka 60 kilo CO2, hvilket svarer til en køretur på 460 kilometer.
En lang række virksomheder og platforme er imidlertid begyndt at drage fordel af vores elektroniske forbrugerkultur. På platforme som DBA, eBay og Trendsales kan man købe brugt elektronik af privatpersoner, og på websites som Refurb.com og Bluecity.dk indkøber og reparerer man brugte, elektroniske produkter til videresalg.
Men før man stormer ud og investerer i den første og bedste brugte telefon eller computer, så er der visse ting, man skal være opmærksom på, fortæller Mikkel William Nielsen, der er projektleder i Test og Analyse hos Forbrugerrådet Tænk.
1. Alder er ikke bare et tal
Den gamle Nokia 3310 kunne det, ingen siden da har levet op til. Holde strøm i det, der føltes som en uendelighed. I dag kan man langt fra forvente samme udholdenhed fra sin tonserdyre elektronik. Og nej, det er ikke som i gamle dage, hvor man lynhurtigt kunne poppe batteriet ud og skifte det selv, fortæller Mikkel William Nielsen fra Forbrugerrådet Tænk.
»Når det kommer til elektronik, så er alderen på produktet noget, man skal være særligt opmærksom på. Og jeg vil som udgangspunkt ikke anbefale, at man eksempelvis køber en mobiltelefon, der er ældre end tre år. Det skyldes dels, at man ikke kan vide sig sikker på, om udbyderne fortsætter med at udsende software- og sikkerhedsopdateringer. Og så skyldes det, at batteriet er én af de ting, der først bliver slidt«, siger Mikkel William Nielsen og forklarer, at batteriets kvalitet afhænger af, hvor mange gange det er blevet ladt op og afladet, og hvordan telefonen derudover er blevet behandlet.
»Dem, der kan huske de ældre telefoner og helt tidlige smartphones kan nok huske, at man bare pillede batteriet ud og satte et nyt i. I dag er telefonerne i mange tilfælde limet sammen, så det kræver en indsats, som ikke er for almindelige mennesker«, siger han og fortsætter:
»Når det så er sagt, så er det ikke ualmindeligt, at topmodellerne i dag koster 6.000-10.000 kroner, hvilket jo er vanvittigt mange penge. Så hvis man kan få skiftet batteriet for en tusindkroneseddel, så kan det godt være en god investering«, siger han.
2. Opmærksom på ekstra udgift
Ligesom det gælder for mobiltelefoner bliver batteriet på en computer eller tablet også slidt over tiden. Og der er jo ikke meget bærbart over at have en computer, som ikke kan holde strøm, når den slipper strømforsyningen. Det gode ved computere er imidlertid, at det er nemmere at skifte batteriet på en række af modellerne, fortæller Mikkel William Nielsen.
»Inden man går ud og investerer i en brugt computer, vil jeg derfor anbefale, at man undersøger, hvad det vil koste at få sat et nyt batteri i. I nogle tilfælde er det en operation, du ikke behøver det helt store it-kørekort for at kaste dig ud i. Men det kommer lidt an på modellerne. Så når det kommer til at købe brugt elektronik, der kræver nyt batteri eller anden reparation, så skal man være opmærksom på, at det er omkostninger, der skal lægges oven i den pris, man giver for produktet«, siger han.
3. Skrammerne sladrer
Det er meget muligt, at patina er en attraktiv bonus, når man er på udkig efter gamle træmøbler. Når det kommer til gadget-markedet, så er tidens tand-trenden imidlertid ikke rigtigt slået igennem. Af god grund. Ikke så meget på grund af det ydre. Men fordi det oftest sladrer om det indre, fortæller Mikkel William Nielsen.
»Vær opmærksom på, om produktet har mange skrammer. Det lyder måske som sund fornuft, men det kan signalere, hvor godt eller dårligt, produktet er blevet behandlet. På en telefon kan man eksempelvis se omkring rammen, om den har været tabt mange gange, og om den har været beskyttet af et cover«, siger han og fortæller, at en række af de noget dyrere smartphones desuden slår sig op på at være vandtætte. Og det er én af de funktioner, der kan ryge med tiden.
»Vi har på vores laboratorier påvist, at den her evne til at holde vand ude bliver betydeligt nedsat med tiden. Når man taber en telefon, bliver rammen en lille smule deform. Og selv om man måske ikke kan se det, så kan det sagtens være nok til, at der kan sive vand ind i telefonen«, siger han.
4. Tjek op på og mød op hos sælger
Når man har fundet et brugt produkt, man gerne vil have fingre i, bør man først undersøge, hvem det er, der sælger, fortæller Mikkel William Nielsen.
»Handler man eksempelvis på DBA, kan man gå ind og se, om der er tale om en profil, der er Nem-id-valideret, og hvorvidt profilen lige er blevet oprettet eller har været aktiv i mange år. Det kan virke lidt mystisk, hvis en sælger skal af med en iPhone i hast«, siger han.
Og så er det en god idé at møde personligt op for at handle, lyder det.
»Selv om man jo ikke kan hænge ud en hel dag for at se, hvor godt batteriet fungerer, så kan man ved det personlige møde hurtigt tjekke, om produktets helt basale funktioner fungerer. Kan det tænde og slukke? Er der ridser eller fejl i displayet? Virker kamera og højtalere?«, siger han og fortsætter:
»Det er ikke altid nemt at se små fejl og ridser på billeder. Men når du møder op i person, har du mulighed for at se den på tæt hold. Husk også at se om eksempelvis telefonen er blevet nulstillet, så du har mulighed for at logge ind. Mange er låst godt og grundigt, så hvis den tidligere ejer ikke har fået den renset fuldstændig, så kan det blive rigtig bøvlet at tage den i brug«, siger han.
5. Styr på rettighederne
På Forbrugerrådet Tænks hjemmeside fremgår det, at loven skelner mellem tre typer hjemmesider, når man handler online: Internetauktionsfirmaer, online-opslagstavler eller markedspladser og platforme, hvor sitet formidler købet.
På auktionshjemmesider som Lauritz.com og Bruun Rasmussen handler man direkte med firmaet, hvilket betyder, at man kan fortryde sit køb eller kræve pengene retur, hvis varen viser sig at have fejl og mangler.
På online-opslagstavler som DBA og Facebook Marketplace afhænger ens rettigheder af, om sælger er en privatperson eller erhvervsdrivende. Her har man som udgangspunkt to års reklamationsret, hvis sælgeren er privat – med mindre det internt er aftalt, at varen er købt som beset. Og på sites som Trendsales, eBay og QXL afhænger ens rettigheder af, dels om sælger er privat eller en virksomhed, og dels om sitet spiller en aktiv rolle i handlen. Handler du med en privatperson uden om sitet, via eksempelvis MobilePay, så har du kun reklamationsret, hvis I internt får det på skrift. Er sælgeren erhvervsdrivende, og indgår sitet direkte i handlen, så har du som udgangspunkt to års reklamationsret, fremgår det.
Og tager man en tjekker på rækken af hjemmesider, der sælger alt fra brugte telefoner og tablets til kameraer og spillekonsoller, så tilbyder langt de fleste to års reklamationsret. Det gælder sites som Bluecity.dk, Refurb.dk, Brugteiphones.dk, Greenmind.dk, Datamarked.dk og Phonetrade.dk.
»Uanset om du handler med en privatperson eller en erhvervsdrivende, så husk at få en kvittering med fra ejermanden. Det er en forsikring om, at varen ikke er stjålet, og hvis produktet endnu er under to år, så har du ofte stadigvæk reklamationsret, hvis det går i stykker«, siger Mikkel William Nielsen.