Instagram tester funktion, der lader dig søge på andre brugeres følgere

Instagram tester funktion, der lader dig søge på andre brugeres følgere

Instagram har gang i nogle ret drastiske ændringer og ikke alle er glade. Som vi tidligere har beskrevet vil Instagram inden længe ændre sit feed, så du ikke længere ser nyeste opslag først, men de opslag du er mest interesseret i ifølge Instagrams vurdering. Det rullede ud for nogle enkelte i går med en følg-knap bygget ovenpå, så man med kan blive notificeret, når vedkommende lægger nye selfies og madbilleder op.

Reaktionerne på dette var delte for at sige det mildt. Instagram kunne dog hurtigt gyde lidt olie på vandene på Twitter og røbe, at de stadig tester funktionen.

I kølvandet på den nye funktion tester Instagram en anden funktion, som nogle nok skal få koldsved over. Enkelte brugere har haft mulighed for at teste en funktion, der lader dem søge på andre brugeres følgere og hvem de selv følger. Det vil altså sige, at man hurtigt kan søge på alle de aparte konti ud, som alle venner og bekendte følger. Og ikke mindst så giver det mulighed for at stalke løs i venners venner.

Du har længe kunnet se venners følgende og fulgte konti, men det er nyt, at du kan søge på dem. Stalk-amok.

Det samme har været muligt på Facebook i lang tid, men dog med muligheden for at slå det fra. Om det samme bliver muligt på Instagram er uvist.

Læs også: Instagram efterligner Facebook med notifikationstab på desktop

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af