Bølgen fra blokken: Hvordan en emoji symboliserer magtovertagelsen i dansk popkultur

En gruppe af kunstnere og venner – fra Sivas og Kesi til Ali Sivandi og Fenar Ahmad – har med enorm succes vist, at man kan nå et bredt gennembrud uden om den etablerede medieverden. De samarbejder tæt på kryds og tværs og spreder budskabet ekstremt effektivt på de sociale medier.
Bølgen fra blokken: Hvordan en emoji symboliserer magtovertagelsen i dansk popkultur
Sivas, Ali Sivandi og MellemFingamuzik efter sidste års Fredagsrock-koncert i Tivoli. (Foto: Samy Khabthani)

Bølgen er musikere som Gilli, Kesi, Sivas, MellemFingaMuzik, Noah Carter og Benny Jamz, der alle er vokset op på blokken. Bølgen er filminstruktør Fenar Ahmad og det miljø, han skildrer i sine film ‘Ækte vare’ og ‘Underverden’ gennem skuespillere plukket fra bølgens hiphop-crews. Bølgen er tøjmærket Muf10, der placerer blokken i modeindustrien.

Bølgen er den emoji, branchernes fremmeste aktører bruger på Instagram som et symbol på, at de og det hele hænger sammen. Bølgen er en talemåde, et mindset, et venskab og et fælleskodeks på sociale medier, der rummer nøglen til magtovertagelsen af dansk popkultur. Bølgen fra blokken har indtaget dansk populærkultur.

Fenar Ahmad, der selv har rod i de københavnske betonboligkvarterer, forklarer i et nyt interview med Soundvenue, at han bruger netop det ord, fordi en bølge »kommer og skubber noget væk, men bidrager med nye ting«.

Men hvor kom den bølge lige fra, og hvordan har den så effektivt sat sig så tungt og dominerende på den danske musik-, film- og modebranche?

Fenar Ahmad ser internettet som den vigtigste faktor. Uden internettet var Gillis rim og Rezas beats formentlig ikke nået ud af betonhjemmene. Uden Youtube var ‘D.A.U.D.A.’-musikvideoen ikke blevet, som Sivas og Fenar Ahmad gerne ville. Og uden Instagram ville Noah Carters debutalbum ‘Couch Dreams’ ikke blive spredt så bredt på så kort tid. Internettet bar bølgen ud af blokken, ind i popkulturen.

Det samme mener skuespilleren Ali Sivandi, som har fremtrædende roller i ‘Ækte vare’ og ‘Underverden’.

»Uden internettet tror jeg ikke, at musikken var blevet så stor i Danmark«, siger han.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men forklaringen er mere kompliceret end som så. Internettet har båret bølgen i langt højere grad end den etablerede musikbranche, men trumfkortet for bølgen er – ud over det åbenlyse talent for nyskabelse – at den fungerer som en digital musketer-ed. En ikke fast defineret gruppe af kulturpersonligheder i et bredt spektrum af fagområder bærer hinanden frem og til hver en tid har hinandens ryg. Alt sammen simpelt symboliseret med en lille bølgeversion af træsnittet ‘Den store bølge ud for Kanagawa’ af japanske Hukosai.

Ali Sivandi er en del af bølgen og et billede på, hvordan musik, film og mode hænger sammen i bevægelsen fra blokken. Ud over sine roller i Fenar Ahmads to spillefilm figurerer Ali Sivandi i sine venners musikvideoer, han er med dem ude til koncerter, og så er han en aktiv eksponent for Bølgen på Instagram. Ikke direkte. For Ali Sivandi mener – ligesom Fenar Ahmad – at bølgen som begreb er noget, der er sket af sig selv, det er ikke en koordineret brandingstrategi.

»Sådan et ord er ikke noget, man går og tænker over. Det er bare et ord, der dukker op ud af det blå, og pludselig tænker man ”nå, bølgen.” Følg med eller drukn. Den har et meget godt budskab, så derfor bruger vi ordet bølge«, forklarer Ali Sivandi.

Instagram er et vigtigt aspekt i fortællingen om bølgen, og hvordan verden lærte deres indtræden i popkulturen at kende som en bølge, der fejede ind over kulturparnasset.

Ud over Ali Sivandi kan man blandt andre se Sivas, Noah Carter, Benny Jamz og især Fenar Ahmad bruge en bølge-emoji på Instagram i opslag eller kommentarer. Der følger ikke nogen forklaring. Det fungerer blot som et tegn på, at billedet, stemningen eller en sang, der bliver omtalt i opslaget, er en del af bølgen – og sådan opdagede deres publikum bølgens betydning. Mund-til-mund spreder sig hurtigere på sociale medier end i et enkelt københavnsk postnummer.

Og selv om hverken Ali Sivandi eller Fenar Ahmad mener, at der er tale om koordineret branding på de sociale medier, så sker det – bevidst eller blot helt naturligt. Seneste eksempel er Noah Carters debutalbum ‘Couch Dreams’, der udkom den 30. maj. Den dag hypede hele kredsen albummet på Instagram med posts, stories og flere af dem dedikerede endda deres personlige bio til information om ‘Couch Dreams’ med link til streaming. De fik en sofa-emoji til at gå viralt på Instagram, og på trods af bølge-emojiens fravær var det stadig et eksempel på bølgens magt. Det handlede om Noah Carters succes, fordi hans succes er alles succes. Det er blokkens succes.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den 25. januar i år blev bølge-narrativet helt eksplicit, da musikkollektivet MOLO, der tæller Gilli, Benny Jamz og MellemFingaMuzik, udgav singlen ‘Bølgen’.

»Ey, MOLO vi’ Bølgen! / Du kan følg’ den, ellers drukner du«

Sådan indleder Gilli sangen og gentager budskabet i hvert omkvæd, som også Ali Sivandi forklarer det. Men det skal ikke opfattes som en trussel, nærmere et symbol på det miljø de selv kender og sprunget ud af.

»Det er en slags tough love. Enten lærer du det på den hårde måde, ellers gør du ikke. For nogle steder er der ikke second chance«, siger Ali Sivandi efter at have reflekteret lidt over ordenes budskab.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

jeg ska hilse fra Brancito og sige “jeg ska ffffkn zig dig” – følg @branco_officel ? #bølgen

Et opslag delt af SIVAS (@sivas.torbati) den

Og de vil gerne have folk med på bølgen. I forbindelse med premieren på ‘Ækte vare’ blev Fenar Ahmad og Gilli spurgt i et interview i DR2 Morgen, om de var trætte af, at deres sprog og musik blev mainstream, hvortil de begge rystede på hovedet smilende.

»Der er ingen grund til at være undergrund, vi vil jo gerne ud og møde folk«, svarede Fenar Ahmad.

På MOLOs seneste single, »Skejsen«, synger Benny Branco, den ene halvdel af MellemFingaMuzik, at de har gjort det siden ’14, men det er svært at sige, hvornår musikken – og siden det sprog, de har introduceret i deres rim, interviews, Instagram-opslag og film – blev mainstream. Kunstnerne er kommet i flere bølger, hvor Kesi var en af de første til at bryde igennem. Både Fenar Ahmad og Ali Sivandi nævner også Ukendt Kunstner i denne bevægelse. Men i de senere bølger er der blevet skruet op for den lingo, folk uden kendskab til miljøet på blokken for alvor blev introduceret for i ‘Ækte vare’ og ‘D.A.U.D.A’.

Det er ikke et særsyn at se kunstnere, der er brudt ud af de sociale boligbyggerier og ind på MTV, Boogie-listen eller Spotify – hvert årtis medie-pejlemærke er bevis. Men denne bølge favner bredt i popkulturen, og aktørerne holder sig sjældent til én genre. De blander sig i hinandens musik, film og modeshows, og hele Danmark ser dem interagere på deres åbne Instagram-profiler.

Noah Carter har 275.000 månedlige lyttere på Spotify, og sangen ‘Come Alive’ fra debutpladen er i løbet af den første uge blevet afspillet næsten tre millioner gange. Internettet bar bølgen ud af blokken – og bliver ved med at løfte den højere op.

Læs også: Q&A med Fenar Ahmad: »Ja, Bølgen går så højt nu«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af