Fenar Ahmad brød igennem med ‘Ækte Vare’ og har manifisteret sig som en af Danmarks mest talentfulde instruktører med ‘Underverden’. Og han har med begge film manifisteret det københavnske blokmiljø som en del af dansk populærkultur. ‘Ækte Vare’ endte som en hybrid af spillefilm og dokumentar, der viste, hvilken bevægelse den danske musikbranche stod foran. Denne bevægelse, der med Fenar Ahmad og Muf10s tøjkollektion også dækker film- og modebranchen, kalder han selv for bølgen. Det gør han især på sin Instagram-profil, hvor en bølge-emoji ofte figurerer.
Med den flittigt benyttede bølge-emoji og MOLOs sang ‘Bølgen’ virker der til at være konsensus om barnets navn. Så vi bad Fenar Ahmad uddybe, hvad Bølgen egentlig er, og om der er en strategi bag.
Hvad er Bølgen, hvis du selv skal sige det?
»Der er ikke nogen, der ejer Bølgen. Det er ligesom en blomst eller et træ, der har en rod, og så vokser det hele derfra. En bølge er flere kunstneriske genrer, som har en rød tråd i mellem sig. Man kan sammenligne det med nogle af de kunstneriske bølger, der var i New York og København i 80’erne.«
Hvilke?
»For eksempel Strunge og hele miljøet omkring punkbevægelsen. Poesien og musikken. Det vil jeg kalde en punkbølge. Når der er en rød tråd i det, mange mennesker gør på samme tid, så kan der opstå en kulturel bevægelse.«
»Det var ikke planlagt, at MOLO lavede en sang, der hedder ‘Bølgen’, og at jeg bruger en bølge til at forklare noget. Det er noget, der sker og opstår tilfældigt imellem os, fordi vi er sammen. Hokusai [japansk kunstner, red.] har lavet et smukt træsnit af en bølge [‘Den store bølge ud for Kanagawa’, red.], der beskriver det meget godt: Bølger kommer og skubber noget væk, men bidrager med nye ting. Det er en evig bevægelse.«
Så det er ikke noget, I har talt sammen om eksplicit?
»Nej. Men det er klart, at hvis du går på opdagelse i min Instagram – jeg synes, den fortæller det meget godt – så er der eksempelvis et billede fra oktober 2016, hvor jeg står med MellemFingaMuzik og siger: ”Laver lige en ny bølge [stiliseret som bølge-emoji, red.] til dig, min ven”.«
»Vi føler, at ‘D.A.U.D.A.’ havde en bølge, ‘Ækte Vare’ havde en bølge, og så Gilli. Det er hele tiden fortsat i nogle bølger, der har jo ikke bare været én sang, ét one hit wonder. Der har været en stabil strøm af kulturprodukter af film, musik og mode med Muf10, og alt hænger sammen, fordi folk kender hinanden og arbejder sammen på kryds og tværs.«
Hvad siger det dig så, at I alle ender med at bruge bølgen som udtryk?
»Det er, fordi vi alle sammen siger det. Det opstår helt naturligt. Vi snakker om at være et hold, at skabe en bevægelse, og lige pludselig bliver det her symbol, bølgen, emojien og træsnittet, et ret fint billede på det. Vi er mange, der har givet noget til Bølgen.«
Internettets rolle
Hvilken rolle har internettet spillet?
»Det er den altoverskyggende kanal! Det var ikke sket uden internettet. Da ‘D.A.U.D.A.’-videoen blev klippet sammen, sendte vi den til Sony, og Sony havde aldrig udgivet rap, der har den attitude med vold og tjald, og de bad os om at klippe den om. Så Sivas og jeg lavede i stedet vores egen YouTube-kanal og smed den op.«
Hvilken indflydelse har det så haft i forhold til spillefilm?
»Der har internettet betydet, at jeg kan promovere mine film, jeg kan bygge et publikum op og have en forbindelse med dem.«
Havde det været muligt på samme måde at komme ud over rampen – at få blokmiljøet ud i popkulturen – uden internettet?
»Nej. Jeg følte, det var umuligt, for jeg så mange forsøg på det i løbet af 90’erne. Og det var først, da internettet tog fart, da vi alle sammen fik en iPhone og havde vores egen skærm i lommen, at der skete noget. Vi havde ikke forbindelser i branchen, vi kendte ikke redaktører. Så det har været Alpha Omega, for når du ikke har en forbindelse eller kanal, så har internettet kunnet bane vejen. Internettet har liberaliseret markedet og åbnet op for flere spillere. Du kan se det i alle musikgenrer.«
Et opslag delt af Fenar Ahmad (@fenar) den
Bølgen går højt
Har alle dine film – helt tilbage fra ‘Nice to Meet You’ til ‘Underverden’ – været en del af bølgen?
»Nej. Det startede for mig, da jeg opdagede Gillis rap og valgte at lave ‘Ækte Vare’.«
Så det er associeret med musikken?
»Ja. Men også hele den kulturelle bølge fra blokken. For det er nok det, vi vil blive husket for. At vi alle har boet i beton, at vi ikke har gået på store skoler eller en SU-berettiget kunstnerisk uddannelse.«
Hvornår lægger Bølgen sig og bliver en permanent tilstand?
»Det gør den, når der bliver ved med at komme sange, film og andet kunst. Måske er det, når noget har eksisteret i over to år, når der først kommer én wave og så én til. Ukendt Kunstner har udgivet tre albums, det samme har Kesi, Sivas har udgivet to ep’er og et album. Gilli, MOLO og MellemFingaMuzik har udgivet tonsvis af singler og albums. Muf10 har lavet modeshow og en tøjkollektion. Jeg har lavet to spillefilm. Og alting hænger lidt sammen.«
Og alle har tilfælles, at de introducerer et nyt sprog i popkulturen. Er det også en del af Bølgen?
»Ja. Det er en vigtig del at gøre tingene danske, og det gør du ved at lave danske sange med det. Når Gilli laver en sang, der hedder ‘Helwa’ – det betyder jo smuk på arabisk – så bruger radioen pludselig et arabisk ord, men det er stadig en dansk sang. Jeg synes, det er godt at blande alle de her ting. Når folk bruger ordene udefra, så er det fordi, det nedbryder nogle barrierer imellem os.«
Hvor langt skal Bølgen nå?
»Jamen jeg synes, den skal blive ved med at vokse. Og i virkeligheden skal den bare tjene god kunst, det er ikke for at bestemme, det er for at lave bedre kultur. I ‘D.A.U.D.A.’-videoen sejlede vi forbi Thorvaldsens Museum som en hyldest ham, fordi han tog til Italien, lærte noget nyt om kunst, kom tilbage med det og åbnede Danmarks første museum. Nu skal vi selv lave et arrangement på Thorvaldsens Museum. Ja. Bølgen går så højt nu.«
Læs også: Bølgen fra blokken: Hvordan en emoji symboliserer magtovertagelsen i dansk popkultur