Autre Ne Veut

Til tider virker det som om, r’n’b er blevet overrendt af hængemuler. Nogle af genrens største artister bruger flere vers på humørsyge og selvhad end på Patron-poppin’ og lagengymnastisk overlegenhed. Heldigvis, for mange lyttere får nok af product placement og sexmetaforer.

Som titel og cover på Autre Ne Veuts andet album indikerer, viger sangskriveren Arthur Ashin ikke tilbage fra at konfrontere angst, død og undergang i sin musik. Det mest vellykkede eksempel på dette er ’Counting’, hvorpå Ashin synger til sin syge bedstemor. Som på flere af albummet tracks gør han her brug af et keyboardkor, en instrumentering der sommetider lugter lidt af lavbudget, men som giver sangen et passende ujordisk præg. Samtidig sørger de rastløse, myrekriblende synths og saxofonens efterligning af hvinende hængsler for, at lydbilledet ikke ender i ren patos.

Hvad der gør ’Counting’ til et slidstærkt bekendtskab er dog ikke kun produktionen, men Ashins evne til at skrive en klokkeklar popmelodi. Dette talent fornægter sig heller ikke på ’Ego Free Sex Free’, der bekræfter, at han kan gøre selv de mest kitschede komponenter attraktive. Nummeret formår at forene den absurd storladne ’orchestra hit’-keyboardlyd, Chip og Chap-vokal og en uregerlig guitarsolo, uden at det virker overbelastet.

På bagsiden af medaljen ender ’Warning’ med at lyde lidt som Ashin i front for Gregorian, der forsøger sig med 80’er-hårrock, mens ’Gonna Die’ kunne være lydsiden til en klæbrig slow motion-scene fra ’Top Gun’. Ikke alle hans eksperimenter fungerer, men man kan kun have respekt for Autre Ne Veuts særegne og uærbødige tilgang til r’n’b og pop.