’Gräns’: Årets første næsten-danske Cannes-triumf er bizar og brillant

’Gräns’: Årets første næsten-danske Cannes-triumf er bizar og brillant
5 6
Spillefilm
Instruktion

Ali Abbasi

Medvirkende

Eva Melander, Eero Milonoff, Jörgen Thorsson

Spilletid

101 min.

Premiere

Verdenspremiere på Cannes-festivalen – dansk premiere endnu uvis

Vi kommer nok ikke uden om, at Ali Abbasi både er mere svensker og iraner, end han er dansker. Men han er uddannet instruktør fra Den Danske Filmskole for vores hårdt opsparede skattekroner, hans debutfilm ’Shelley’ – som vi her på sitet kårede som den bedste danske film i 2016 – var dansk, og der er også danske penge i hans nye film ’Gräns’, hvor han fortsætter samarbejdet med vor nations gode folk som fotograf Nadim Carlsen og klipper Olivia Neergaard-Holm.

Tilmed er manuskriptet, baseret på en bog af forfatteren bag ’Lad den rette komme ind’, skrevet af en anden danskuddannet svensker, Isabella Eklöf, der snart selv instruktørdebuterer med den allerede omdiskuterede ’Holiday’,

Dette nationale regnestykke føles selvfølgelig kun presserende, fordi ’Gräns’, der spiller i underkonkurrencen Un Certain Regard, er Cannes-festivalens foreløbigt vildeste, mest særegne og interessante film.

Tina (en formidabel Eva Melander) er grænsevagt i den svenske told – og en temmelig enestående af slagsen. Med sin overudviklede lugtesans spotter hun urent trav på lang afstand, om det så er fire liter sprut eller en chip fyldt med børneporno.

Hun er også et ensomt menneske. Hendes usædvanlige udseende med grove dyriske træk vækker afsky og tilråb af den grimme slags, og hun bor i en isoleret skovhytte i et platonisk sofakartoffelforhold med hundeopdrætteren Roland.

Sponsoreret indhold
Til den lyse sommeraften – og dagen derpå
Skål for solskinnet, livet og de lune, lyse nætter. Royal har skabt en ny øl med halvt så meget alkohol, samme gode smag og masser af økologi.
EKSTERNT LINK
Royal Beer

Men en dag passerer en bemærkelsesværdig mand Tinas metaldetektor. Han bærer sig selv med provokerende selvsikkerhed og et skælmsk smil. Og så ligner han Tina til forveksling.

Det vil være synd at afsløre meget mere, for ’Gräns’ udvikler sig i så aparte retninger med talrige overraskelser undervejs, at man bør gå ind til filmen med så lidt viden som muligt, når den engang får dansk premiere. Fantasy, thriller, horror, eventyr, romance og skandinavisk folklore udgør et sjældent miks, som Abbasi og hans hold dygtigt binder sammen, så de fabulerende elementer hele tiden synes forankret i en, måske ikke autentisk, men troværdig virkelighed.

Tina møder en mystisk fremmed, der ligner hende til forveksling.

Billederne af det svenske skovlandskab besjæles smukt og bliver som i ’Shelley’en karakter i sig selv, og Abbasi fortsætter sin sommetider gruopvækkende udforskning af vores forbindelse til naturen, denne gang blot på en større og mere imponerende skala.

Vi får en af historiens mest bizart uforglemmelige sexscener i en film, som kradser i temaer som køn, race og minoritetsspørgsmål uden helt at komme til bunds i det hele. Men først og fremmest er den en dybt, om ikke menneskelig, så i hvert fald væsen-lig fortælling om at finde og udleve sig selv uden at miste sit moralske ståsted. Krydret med ømhed og en tør humor, der letter trykket, når det hele er lige ved at føles for mærkværdigt.

Med ’Shelley’ og ’Gräns’ står det fast, at Ali Abbasi er et af skandinavisk films mest originale talenter, der betræder sine helt egne skovstier og har en overordentligt veludviklet næse for empatiske, men aldrig nuttet-romantiserede skildringer at det abnormale. Opfordringen må derfor lyde: Kom nu hjem, Ali – hjem til Danmark.

Læs også: Cannes-highlight dag 3 – dengang Penelope Cruz sagde fuck jer og jeres nøgenscener

Læs også: Cannes-highlights dag 2 – forbudt film er dette års ‘Adéles liv’