Roland Møller har spillet over for stjerner som Charlize Theron, Liam Neeson og The Rock og har været til Oscar-fest med ‘Under sandet’. Alex Høgh Andersen spiller en bærende rolle som Ivar the Boneless i en af verdens mest populære serier, ‘Vikings’.
De to danske verdensstjerner mødtes for første gang i Soundvenue og Nescafé Azeras fyldte INPUT-rum fredag aften, hvor de udvekslede erfaringer og røverhistorier fra deres arbejde på store internationale produktioner.
»Du er flottere i virkeligheden«, siger Alex Høgh Andersen til Roland Møller. »Jeg ville ønske, jeg kunne sige det samme«, svarer han, og så er vi i gang.
For at undgå, at samtalen skal blive for seriøs – ikke at der lader til at være fare for det – placerer aftenens moderator, Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen, en skattekiste med såkaldte chancespørgsmål hos en fyr blandt publikum ved navn Johan.
Når holdet trænger til at bryde snakken op med et lettere emne, beder de Skatte-Johan, som han døbes, om at trække en kategori, der blandt andet kommer omkring skuespillernes filmfrisurer og fanoplevelser. Her er nogle af aftenens højdepunkter:
1. Om at forfølge roller i udlandet
Roland Møller: »For mig var der ikke rigtigt noget valg, fordi jeg fik ikke så mange tilbud i Danmark. Jeg blev kun tilbudt det samme hele tiden – om at spille rocker eller racist eller noget i den boldgade. Og så var jeg godt klar over, at hvis jeg blev ved med at spille det samme hele tiden, ville folk blive trætte af mig.
Jeg endte et sted, hvor jeg måtte sige nej til nogle ting, og så var der kun én ting at gøre, det var at tage skridtet videre, og så begyndte jeg at gå til en masse castings og blive fløjet frem og tilbage til London. For mig var det sådan, at hvis jeg ikke kunne finde noget i udlandet, skulle jeg på bistandshjælp«.
2. Om at lande en rolle i Vikings
Alex Høgh Andersen: »Jeg kom ind, og så spurgte jeg Michael Hirst, som er creator og solomanuskriptforfatter, om hvad det var med Ivar. Så sagde han, at han lider af den her sygdom, og det gør helvedes ondt. Så spurgte jeg, om han havde lidt af den sygdom hele sit liv, om det var permanent. Han sagde, at det regnede han med.
På det tidspunkt havde jeg lavet flere scener med andre skuespillere, der spillede Ivar. De andre sad alle sammen og spillede smerten. Jeg tænkte, at hvis han havde lidt af sygdommen hele sit liv, var han også vant til den konstante smerte, og så lod jeg være med at spille den. Så tror jeg, at Michael Hirst klappede i sine små hænder, da jeg forlod rummet. Og jeg tænkte, ok, så skal jeg kravle det næste halve år«.
3. Om at stjæle scener
Roland Møller: »Jeg har stjålet mange scener fra andre. Du kommer ind og fyrer den af, og du skal være ret ligeglad. Jeg ser det, som om man formidler følelser og energi. Jeg spiller ikke fra hovedet, men fra maven. Og så nogle gange kan man mærke nogle ting, når man står der, og så skal man bare gå med det. Nogle gange har man ikke ret, og instruktøren siger, ‘Roland, du skal ikke stå og flekse i baggrunden’.
Men instruktører, der kender min måde at arbejde på… Jeg har ikke lavet det samme take nogensinde i hele mit liv. Jeg har prøvet en instruktør, der ville have mig til at læse alle kommaerne og punktummerne, og så blev jeg helt mekanisk i det. Det kunne instruktøren godt mærke, og han sagde: ‘Do it your way’«.
4. Om at blive paf over Charlize Theron
Roland Møller: »Jeg har haft et crush på Charlize Theron, siden jeg var teenager. Vi skulle lave en scene, der foregår i en bar, og oven i hatten kommer Sofia Boutella, som også er en meget attraktiv ung dame. Jeg hører mig selv sige, ‘don’t panic’. Så kommer instruktøren hen og siger, ‘Jeg synes, du er super fed, det er derfor, du er her. Nu går du bare ind og slapper helt af. Forestil dig, at du skal have en menage à trois.’ Så går jeg hen til bartenderen og siger, ‘Can I have a menage à trois?’ Jeg anede ikke, hvad det var.
Men så fanger jeg den, og jeg spørger, ‘Can I have two minutes?’ Så vender jeg mig om, og så siger Charlize: ‘Roland, you lost something.’ ‘What?’, spørger jeg, og hun svarer: ‘Your balls.’ Så var jeg rimelig kæk og sagde, ‘Those are not mine. Mine are shaved, these must be yours.’ Bagefter gik jeg ud på lokummet og sagde til mig selv, ‘hold op med at tænke over, hvad de tænker om dig, du kan dit lort. Nu går du ind og ejer den scene.’ Og det gjorde jeg. Jeg spillede mit kæmpestore ego ud, som der ikke er plads til i Danmark«.
5. Om dårligt hår
Alex Høgh Andersen: »Jeg har været igennem seks forskellige frisurer på tre et halvt år i ‘Vikings’. På den første havde jeg lige været karseklippet til en kortfilm i Danmark. Da jeg troppede op på castingen til ‘Vikings’, havde de absolut intet at lege med. Det er lige før, jeg ikke fik rollen bare på grund af det, for de kan godt lide deres looks. Resten af verden har et vist syn på, hvordan vikinger ser ud.
Jeg fik gudskelov rollen, men så laver de et v-cut i nakken på mig. Jeg har tykt hår, så det begynder at vokse, og det ender med, at det ligner, at jeg har en nød på hovedet. Og jeg bliver ved med at optage med den her nød på hovedet. Til sidst er det så langt, at de bliver nødt til at smække det tilbage, for nu ser det simpelthen for dumt ud. Der er nogle billeder, jeg prøver at få slettet fra internettet«.
6. Om at komme ind i zonen i solokampscener
Alex Høgh Andersen: »Når du får sådan en scene, ved du godt, at det bliver en lang dag. Men når du lander i det, glemmer du alt. Så er det afsti afsted, og så ryger du ind i den her sindssygt interessante zone, som jeg kun kan genkende, når jeg laver sport. Du kommer ind i en zone, hvor du glemmer alt andet. Selvom det gør ondt, ænser du det ikke. Det kører bare det her, og du er kun i øjeblikket, og det er simpelthen det mest befriende i verden.
Så gør du det selvfølgelig 20 gange i streg, men så laver du forhåbentligt noget nyt hver gang eller prøver at gå endnu mere grassat. I den situation er der ikke andet – når du pissefryser, det står ned i stænger, du har 200 statister, der står og kigger på dig, du har fire kameraer og to på kran, du har folk, du har folk står i hjørnet med deres små sprinklere med blod og sprøjter på dig, mens du råber, ‘Du kan ikke dræbe mig!’ Der er ikke andet for end at køre 110 procent, og det er de øjeblikke, man lever for som skuespiller«.
7. Om at være selvlært
Roland Møller: »Nogle gange skaber det mindreværd og usikkerhed, men så trykker jeg på min knap og gør det på min måde, og jeg suger til mig. Når jeg tror på det, opdager jeg hele tiden, at jeg kan noget nyt. Jeg har også opdaget, at de gode ting sker uden for min komfortzone, når jeg er ude, hvor isen er tynd«.
Betyder det mindre ikke at have en formel skuespilleruddannelse i udlandet?
Alex Høgh Andersen: »Det kan der godt være noget om, for der er man en fremmed under alle omstændigheder. De er lidt ligeglade med din baggrund, det er, hvad du laver her og nu, der tæller«.
Roland Møller: »Der er en anden måde at anskue tingene. Herhjemme skal vi helst gå at skamme os hele tiden og være ydmyge. I USA er der ikke så mange, der får medicin mod ADHD, der ser de det som en gave. Så skal du bare dyrke sport. De ser de mulighederne frem for begrænsninger, og det kunne vi godt lære noget af herhjemme«.
8. Om det uglamourøse filmstjerneliv
Roland Møller har medbragt fire billeder, der skal beskrive hans tilværelse som skuespiller:
Roland Møller: »Her sidder jeg alene på værelset og læser manuskript. Spiser alene. Så har jeg privatchauffør – det er ikke, fordi de synes, jeg er fed, eller jeg skal have luksus, det er for at være sikker på, hvor jeg er henne i verden. Og så har jeg en trailer, der ikke er lige så flot som den her. Det var mit liv i de første tre år, jeg var i Hollywood. Nu er det begyndt at være sjovere. I starten skulle jeg dele min trailer, mine hotelværelser var meget små, og chaufføren var grim. Nu har jeg arbejdet mig lidt opad«.
9. Om det mærkeligste fanmøde
Roland Møller: »Jeg har fået en form for stalker. Da jeg var i Toronto, var der en kvinde, der begyndte at skrive til mig. Hun skriver faktisk stadig. Hun kalder mig ‘My Danish treat’. Første gang jeg stiftede bekendtskab med hende, kom jeg hjem til hotellet, hvor der var der en stor kage til mig og et håndskrevet brev om, hvad jeg havde betydet i hendes liv. Der går noget tid, og så en dag kommer jeg hjem fra settet i Vancouver. Det er sent, og jeg kommer ind i receptionen, hvor de siger, ‘Roland, your friend is waiting for you’. Så kommer jeg op på værelset, og pling, så står hun uden for min hoteldør, og så havde hun lavet aftensmad til mig.
Hun skriver stadig på min Instagram, som om vi har haft et forhold. »My Danish treat, I miss you so much, say hello to your parents«.
10. Om den største actionudfordring
Alex Høgh Andersen: »Vi havde en stor sekvens på vandet i sæson fire. Jeg havde kun haft 10 dage på arbejde, så jeg var helt grøn og pissenervøs. Det er fjerde dag, hvor vi skyder på vandet fra 8 til 6 om aftenen. Der er ikke nogen frokostpause, og det er Irland, så der er ikke nogen fagforeninger. Du skyder i ti timer nonstop med vindmaskine, regnmaskine og bølger.
Sådan har det været i fire dage, og vi er nået til den sidste dag og en sekvens, hvor jeg skal bindes fast til masten, og vi skal vippe båden. De havde så ikke helt regnet med, at vandet var så højt oppe, så da masten falder ned, lander jeg lige under vandet og ligger og bobler. I det første take finder de først ud af det syv-otte sekunder, efter der bliver råbt cut, og de er sådan, ‘Hvor fanden er Alex henne?’ Og så skulle vi tage den otte gange mere«.
Roland Møller: »Du skal aldrig lade dig binde. Hverken på film eller derhjemme«.
Læs også: Se næste uges INPUT-program – med Anya & Fraads, Julie & Jesper og Suspekt