’Finale’: Dansk b-gyser er et hovedløst shitshow
Kender du Søren Juul Petersen? Sikkert ikke. Men det burde vi alle sammen. Som producent er han dansk films Ed Wood eller Uwe Boll – en filmfantast med sans for ’cinema diarré’.
Selv Regner Grasten fremstår stueren i sammenligning med Juul Petersens produktion af filmbastarder. ’Regel nr. 1’, ’Remix’ og hovedværket ’Skyggen’ med Lars Bom i limbo mellem 90’er-technoorgie og virtual reality er alle hjertebørn af hans selskab Zeitgeist Film.
Nu debuterer 55-årige Søren Juul Petersen som instruktør med udkantsskrækfilmen ’Finale’. Budgettet er holdt på et minimum, det samme er antallet af kendte navne. Filmen eksisterer kun, fordi monsieur JP for flere år siden må have overbevist Det Danske Filminstitut om, at de i en moderne tidsalder skulle skabe »content direkte til streaming«.
Resultatet blev ’Finale’ med eksklusiv Blockbuster-premiere. En sag, som kunderne i butikkens fysiske velmagtsdage havde fået udleveret fra hylden bag disken.
Historien om to kvindelige tankpassere, der overfaldes og på livestream tortureres af en sindssyg sprechstallmeister, mens resten af nationen følger med i (fodbold?)landsholdets finalekamp, lyder som standard amerikansk horror-junk. Men det er her, Søren Juul Petersen giver sig til kende.
Lars von Trier har mange gange fortalt, at han er stoppet med at holde sig opdateret på filmfronten for ikke at blive influeret. ’Finale’ giver til gengæld indtryk af en filmskaber, som for ti år siden studerede amerikanske home invasion- og torture porn-film, især ’Hostel’, og ikke har set en film siden. Det minder om noget, man kender, men er fuldstændigt uden takt og tone.
Hvordan skal man ellers forklare, at filmen åbner med at (mis)bruge dejlige Lars Knutzon til på gebrokkent cirkusengelsk at fortælle historiens præmis og varsle dens uhyrligheder? Hvordan skal man forklare, at det efterfølgende gentages af en digital stemme og noget kradset grafik?
»Welcome to Denmark: Land of fairytales, ’hygge’ and home to some of the happiest people in the world. We will do our utmost to change all that – today«.
Men filmen langer ikke uhygge over disken, og ‘Finale’ hverken ligner eller lyder som Danmark. Og det er ikke, fordi den foregår i et ødeområde nær den tyske grænse.
Billederne er retoucheret med en kontrastbalance, der umiskendeligt leder tankerne hen på solide XXX-produktioner fra det forrige årti (ligner filmens sminkede kvindemishandler ikke også pornopiraten Evan Stone?). Dialogerne virker fremmedgørende efterdubbet flere steder, mens musikken er et spændingsbombardement uden sigte.
Strukturen er hovedløs. Et suspense-plot på tankstationen med forskellige potentielle (mandlige) trusler udefra afbrydes af en række flashforwards, indtil man som seer bliver spændt fast i sædet til hovedattraktionen: det publikumsinkluderende torturshow med værten The Ringmaster (sikker på det ikke er Evan Stone?).
Anne Bergfeld og Karin Michelsen giver som den tyske psykologistuderende Agnes Berger og den jyske truckpige Belinda Andersen et tungt og stift døgnerkammerspil. Det hjælper ikke, at de hovedsagligt arbejder med karakterløse ekspositionsreplikker og replikker som »det minder lidt om de der pranks på Youtube« eller »det er fucking snuff, Agnes«.
Ah, snuff. Fænomenet med optagelser af ’virkelige’ mord var da shit i 90’erne illustreret i titler som ’8MM’ og spanske ’Tesis’. I ’Finale’ pakkes det forlorne shitshow ind i en kritik af the dark web og overvågningssamfundet, hvilket igen føles surreelt uden for tid og sted.
I politikernes nye filmlov fokuserer filmstøtten på »kunstnerisk og populær kulturel kvalitet«, »økonomisk bæredygtige filmproduktioner« og »filmens evne til at ramme sin målgruppe«. Søren Juul Petersen rammer ved siden af på alle parametre, men det er nu herligt at have ham til at udvide dansk films fremtidige bundlinje.
Kort sagt:
Dansk films ukronede b-filmskonge styrker sit eftermæle med skrækkelig skrækfilmdebut.
Læs også: ‘The House That Jack Built’ – Rygterne om Lars von Triers sadisme er stærkt overdrevne