Muse – kongerne af progressiv spacerock
Arsenalet var kørt i stilling til det helt store festivalskrud, og med den hysteriske eksercitsofficer fra et af ‘Drone’-albummets monologer blændet op på storskærmene ved koncertstart, blev det talstærke publikum foran Orange Scene resolut dirigeret ind på den nuværende Muse-frekvens.
Der var dømt insisterende stadionrockshow for alle pengene, og det faldt såvel strålende som mindre heldigt ud for trioen torsdag aften i bedste spilletid.
‘Dead Inside’ lod sig livetransformere til en nødvendig nervedirrende version, og ‘Hysteria’ demonstrerede trioens spilleglæde og musikalske overskud, hvor der pludselig indfandt sig Led Zeppelin-jam i den ellers stringent udførte progressive spacerock.
Det var momentvis næsten for meget af det gode, og dermed en bekræftelse på det, som både er Muses force og svaghed: At virkemidlerne blev stopfordret ned i halsen på festivalpublikummet i bandets iver efter at favne og behage de tusindtallige crowds, som er deres livepublikum. Om det var konfetti- og serpentin-fyrværkeriet skudt udover forsamlingen under ‘Mercy’ eller de overdimensionerede balloner i ‘Reapers’. Her lod Muse simpelthen effekterne tage styringen frem for troen på deres egne ellers åbenlyse evner.
Det skyggede heldigvis ikke for helhedsoplevelsen, for generelt tøjlede trioen elementerne i det maksimalistiske totalteater. D’herrer Matt Bellamy, Chris Wolstenholme og Dominic Howard balancerede mellem lige dele visuelt showmanship og fokuseret musiceren. Bellamy understregede formatet som ekvilibristisk guitarist i en forrygende ‘Plug in Baby’, hvor fællessangen gjaldede ud over Dyrskuepladsen, og Wolstenholme var en koncentreret arbejdsbi på såvel den intrikate basfigur i ‘Hysteria’ og med en inderlig mundharpeintro (fra Ennio Morricones ‘Once Upon a Time in the West’) til ‘Knights of Cydonia’.
Muse demonstrerede nok en gang, at de bestemt besidder hovednavnsformatet, men også at de efterhånden lukrerer lige vel meget på de lette tricks til at absorbere et taknemmeligt massivt publikum, som tager imod deres perfektionerede eskapader.
Se hele vores omfattende dækning af Roskilde Festival HER.