DE MEST SEXEDE SANGE. Man kan argumentere for, at det er lidt af en privat sag. Altså hvilken sang man finder mest sexet og hvorfor.
Så tilgiv mig, for jeg har snaget i jeres playlister, og det tyder på, at vi er nogle lumre små sataner. Chok. Hvis man søger på playlister a la »most sexy songs« på forskellige streamingtjenester, er der nemlig flere, men særligt ét navn, der går igen: The Weeknd.
Eller for at være præcis tidlig The Weeknd. Vi taler start- til midt-2010’ernes Abel Tesfaye med numre fra mixtape-trilogien samt albummene ’Kiss Land’ og ’Beauty Behind the Madness’.
Så lad os undersøge, hvad det er ved The Weeknd, der retfærdiggør hans plads i denne serie, ved at dykke ned i kronen på værket fra den periode i karrieren, ’Wicked Games’.
En langsom, hedonistisk r’n’b-ballade, der referer til Chris Isaaks sang fra 1989 af samme navn, og som handler om en følelsesforladt akt mellem to mennesker, der gensidigt bruger hinanden til at opnå en form for forløsning, om end kun midlertidigt.
Antitesen til parforholdet
Sangen leder både lyrisk og sonisk tankerne hen på et dunkelt rum med stoffer, strippere, hurtige penge og hurtige knald. Der er in your face, lige på og hårdt, pakket ind i voluminøse og mørke r’n’b-produktioner.
»Bring your love, baby, I could bring my shame / Bring the drugs, baby, I could bring my pain«, synger han og uddyber eksplicit, hvad han har tænkt sig at bruge tiden på i dette dunkle, følelseskolde rum.
The Weeknd har gennem hele sin karriere gjort meget ud af at opbygge det her dystopiske univers med en fortabt karakter i front, der gennemgår forskellige faser fra album til album.
Bedst kan de tidlige udgivelser beskrives som noget nær antitesen til parforholdet. Her er drifterne i uspoleret fokus, og duften af friske blomster på bordet i en beige, veloplyst dagligstue kunne ikke være længere væk.
The Weeknd taler til de mørke fantasier, og mit gæt er, at det er dét, der resonerer hos folk. I fem minutter og 25 sekunder er lytteren væk fra den polerede dagligstue. Og det er sandsynligvis ikke, fordi den gennemsnitlige lytter i realiteten har lyst til at genopføre de akter, The Weeknd synger om 1:1. (Selv hvis det er tilfældet: to each their own.)
Det er nok nærmere det forbudte, mørke og tabuiserede, som er det dragende ved musikken. Måske lidt på samme måde som visse kategorier hitter på pornosider. Det er urealistisk, det er en fantasi.
Falleret pimp
Sex sælger. Uanset om det er i film, musik, litteraturen, politik eller noget femte. Det fandt The Weeknd også hurtigt ud af. Med ’Beauty Behind the Madness’ fra 2015 strøg han for alvor til tops på hitlisterne og udgav i samme ombæring soundtracket til soft porn-baskeren ’50 Shades of Grey’.
På mange punkter har han bygget hele sin karriere op omkring den her egocentrerede fremstilling af sex, stoffer, dystopi og uforbederlige you can’t fix me-energi. Tag bare et kig på tracklisterne fra hans album gennem de seneste 15 år. Det er det evindelige tema.
Så evindeligt, at det efterhånden er som om, Abel Tesfaye ikke længere formår at portrættere karakteren, som han har spillet i sin musik siden 2011 lige så troværdigt. Det er formentlig ikke Tesfayes skyld, men rettere er bismagen begyndt at blive bitter.
Måske blev det for kommercialiseret i takt med, at The Weeknd blev en af verdens mest toneangivende kunstnere? Måske blev det for forudseligeligt og hermed usexet? Husk på, at han i starten netop dyrkede antitesen til det forudsigelige og stabile.
Eller måske faldt Tesfayes image simpelthen til jorden i 2023, da han spillede natklubejeren/guruen/kultlederen/pimpen Tedros i ’The Idol’ og utilsigtet kom til at sætte et noget falleret ansigt på den karakter, han har sunget om i årevis. Det var, som om noget af det mystiske ved The Weeknd-universet samtidig forsvandt.
Der kan være flere forklaringer. Konklusionen er i hvert fald, at de nyere sange forbliver borte på de sexede playlister. Hermed ikke sagt, at The Weeknd ikke længere leverer hits. På ingen måde.
Men på en skala fra nul til den mest sexede sang virker det til, at vi drages mod det, The Weeknd-universet var engang: en fantasi.