Marwan annoncerer nyt album ‘Partisaner’ – L.O.C, Lord Siva og Bai-D gæster

Marwan annoncerer nyt album ‘Partisaner’ – L.O.C, Lord Siva og Bai-D gæster
Foto: Martin L. Esquives

Han albumdebuterede i 2007 med ‘P.E.R.K.E.R.’ på Suspekts pladeselskab Tabu Records, og siden da har dansk-palæstinensiske Marwan sendt to album på gaden med skarptladte tekster og et hav af prominente gæster, der vidner om rapperens respekt i det danske miljø.

Nu er tiden kommet til fjerde kapitel, og den 3. marts udsender Marwan albummet ‘Partisaner’, der igen byder på fornemt besøg: Indtil videre er L.O.C., Lord Siva og Suspekts Bai-D afsløret som gæster. Albummet er desuden produceret af L.O.C’s faste producer Esben ’Es’ Thornhal.

Rapperen har en klar mission med det nye album:
»Marwans nye album ’Partisaner’ kredser om begrebet ’partisaner’ – en partisaner med støtte til en mærkesag. Marwan har en mærkesag – en mærkesag for en bedre verden. Det kommende album tager sit udgangspunkt i denne mærkesag – set fra hans virkelighed som dansk-palæstinenser. Marwan tør at gå forrest i denne mærkesag – tør at være talerør for denne mærkesag. ’Partisaneren’ er en hyldest til ham eller hende, der uanset religion, hudfarve eller nationalitet står forrest i kampen for en mere retfærdig verden«, lyder det i en pressemeddelelse.

De nye sange kan opleves live, inden albummet udkommer, da Marwan giver to release-koncerter i slutningen af februar. Han kan ligeledes opleves til den nye hiphop-festival For Evigt Hip Hop til sommer samt på ‘Kun én aften’-turnéen i april og marts sammen med L.O.C. og Emil Stabil.

Marwan: Release-koncerter
24/2 – Atlas, Aarhus
25/2 – Pumpehuset, København

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af